Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Jakobs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 1
Nephiter og lamaniter - Nephi, Lehis søns død - Hårdhjertethed og ugudelig fremfærd.
1 Thi se, det skete, da der var gået fem og halvtredsindstyve år fra den tid, da Lehi forlod Jerusalem, at Nephi gav mig, Jakob, besked angående de små plader, hvorpå disse ting er skrevet.
2 Og han gav mig, Jakob, besked om, at jeg på disse plader skulle skrive nogle få af de ting, som jeg antog for at være de ypperligste, og at jeg kun i forbigående skulle berøre dette folks historie, som kaldes Nephis folk.
3 Thi han sagde, at hans folks historie skulle optegnes på de andre af hans plader, og at jeg skulle opbevare disse plader og overdrage dem til min sæd, fra slægt til slægt.
4 Og dersom der fandtes hellige prædikener eller vigtige åbenbaringer eller profetier, skulle jeg indgravere hovedpunkterne af dem på disse plader samt berøre det så meget som muligt for Kristi skyld og for vort folks skyld.
5 Thi på grund af vor tro og store længsel er det sandelig blevet åbenbaret os om vort folk, og hvad der skal ske med dem.
6 Og vi havde også mange åbenbaringer og meget af profetiens ånd; derfor havde vi kundskab om Kristus og hans rige, som skulle komme.
7 Og vi arbejdede flittigt blandt vort folk for at få dem til at komme til Kristus og få del i Guds godhed, så at de kunne indgå til hans hvile, for at han ikke i sin vrede skulle sværge, at de ikke skulle komme ind, ligesom ved forbitrelsen i fristelsens dage, medens Israels børn var i ørkenen.
8 Derfor er vort ønske til Gud, at vi kunne overtale alle mennesker til ikke at stride mod Gud og opægge ham til vrede, men at alle mennesker ville tro på Kristus og se hen til hans død, påtage sig hans kors og bære verdens skam; og jeg, Jakob, påtager mig at fuldbyrde min broder Nephis befaling.
9 Og Nephi begyndte nu at blive gammel, og han så, at han snart ville dø, og derfor salvede han en mand til at være konge og regent over sit folk efter kongernes regerings vis.
10 Og folket elskede Nephi meget højt, thi han havde været dem en stor beskytter og havde svunget Labans sværd til forsvar for dem og havde alle sine dage arbejdet for deres ve og vel.
11 Derfor ønskede folket at holde hans navn i ære. Og hver eneste, der kom til at regere i hans sted, kaldte folket Nephi den Anden, den Tredie og så fremdeles efter kongernes regering; og således blev de kaldt af folket, ligegyldigt hvad navn de havde.
12 Og Nephi døde.
13 Og folk, der ikke var lamaniter, var nephiter; alligevel blev de kaldt nephiter, jakobiter, josephiter, zoramiter, lamaniter, lemueliter og ishmaeliter.
14 Men jeg, Jakob, vil ikke herefter skelne dem fra hinanden ved disse navne, men jeg vil kalde dem lamaniter, der søger at udrydde Nephis folk, og dem, der er venner med Nephi, vil jeg kalde nephiter eller Nephis folk i overensstemmelse med kongernes regering.
15 Og nu skete det, at Nephis folk under den anden konges regering begyndte at forhærde hjertet og til dels hengive sig til ugudelige handlinger, ligesom David og hans søn Salomon i gamle dage, idet de begærede mange hustruer og medhustruer.
16 Ja, de begyndte også at søge efter meget guld og sølv, og de begyndte at blive noget opblæste i stolthed.
17 Derfor gav jeg, Jakob, dem disse ord, som jeg lærte dem i templet, efter at jeg først havde modtaget befaling af Herren.
18 Thi jeg, Jakob, og min broder Joseph var blevet indsat som præster og lærere for dette folk under Nephis hånd.
19 Og vi ærede vort embede for Herren og påtog os ansvaret at lade folkets synder komme over vort eget hoved, hvis vi ikke lærte dem Guds ord med al flid; når vi derfor arbejdede af al magt, ville deres blod ikke komme over vore klæder, og vi ville findes uplettede på den yderste dag.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3