Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 25
Nephis udlægninger - Hans forudsigelse om adsplittelsen og den derpå følgende indsamling af Israel - Tiden for messias's komme angives nøjere.
1 Nu vil jeg, Nephi, tale noget om det, jeg har skrevet, og som blev talt ved Esajas's mund. Se, Esajas talte mange ting, som var svært for mit folk at forstå; thi de kender ikke måden, som der profeteres på blandt jøderne.
2 Thi jeg, Nephi, har ikke lært dem meget om jødernes levevis, fordi deres gerninger var mørkets gerninger, og deres handlinger var vederstyggeligheds handlinger.
3 Derfor skriver jeg til mit folk, til alle, som herefter vil komme i besiddelse af det, som jeg skriver, at de må få kundskab om Guds straffedomme, som kommer over alle folk ifølge det ord, han har talt.
4 Lyt derfor, mit folk, som er af Israels hus, og giv agt på mine ord; thi selv om Esajas ord ikke er tydelige for jer, er de dog tydelige for alle dem, som er fyldt med profetiens ånd. Men jeg giver en profeti efter den ånd, som er i mig, og jeg profeterer i overensstemmelse med den ligefremhed, som har været min skik fra den tid, jeg forlod Jerusalem med min fader; thi se, min sjæl glæder sig ved at tale tydeligt til mit folk, så at de kan lære.
5 Ja, min sjæl glæder sig ved Esajas's ord, thi jeg kom ud af Jerusalem, og mine øjne har set jødernes fremgangsmåde, og jeg ved, at jøderne forstår profeterne, og der findes ikke noget andet folk, medmindre de er blevet belært om jødernes sæder og skikke, der, som jøderne, kan forstå det, der taltes til dem.
6 Men se, jeg Nephi, har ikke undervist mine børn efter jødernes vis; men se, jeg har selv boet i Jerusalem, hvorfor jeg kender egnene dér omkring; og jeg har talt til mine børn om Guds straffedomme, som er kommet over jøderne og om alt det, som Esajas har talt, men jeg skriver ikke derom.
7 Men se, nu går jeg videre med min egen profeti på min egen ligefremme måde, og jeg ved, at ingen kan tage fejl deraf; alligevel, i de dage, da Esajas's profetier skal gå i opfyldelse, ja, på den tid, de vil finde sted, skal menneskene vide det med vished.
8 Derfor er de af betydning for menneskenes børn; og til den, som tænker, at det ikke er tilfældet, vil jeg i særdeleshed henvende mig og begrænse ordene til mit eget folk; thi jeg ved, at de vil blive af stor værdi i de sidste dage, thi på den dag skal de forstå dem; derfor har jeg skrevet dem til deres bedste.
9 Og ligesom en slægt nu er blevet ødelagt blandt jøderne på grund af ugudelighed, således er de blevet ødelagt fra slægt til slægt ifølge deres ugudelighed; og der blev aldrig nogen af dem udryddet, uden at det jo blev dem forudsagt ved Herrens profeter.
10 Og således er det blevet fortalt dem om den ødelæggelse, der skulle komme over dem, straks efter at min fader forlod Jerusalem, men de forhærdede dog deres hjerter; og ifølge min profeti er de blevet udryddet med undtagelse af dem, der bortførtes som fanger til Babylon.
11 Og nu taler jeg dette ved ånden, som er i mig. Til trods for at de er blevet bortført, skal de dog vende tilbage igen og komme i besiddelse af Jerusalems land; de vil altså blive ført hjem igen til deres arveland.
12 Men se, de skal få krig og høre rygter om krige; og når den dag kommer, da Faderens enbårne, ja, himlens og jordens Fader, skal åbenbare sig for dem i kødet, se, da vil de forkaste ham på grund af deres ondskab, deres hårdhjertethed og deres stivnakkethed.
13 Se, de vil korsfæste ham, og efter at han har ligget i graven i tre dage, skal han opstå fra de døde med lægedom i sine vinger; og alle, der tror på hans navn, skal blive salige i Guds rige, og derfor fryder min sjæl sig ved at profetere angående ham, thi jeg har set hans dag, og mit hjerte priser hans hellige navn.
14 Og det skal ske, efter at Messias er opstået fra de døde og har vist sig for sit folk, for så mange, som vil tro på hans navn, at Jerusalem atter skal lægges øde; thi ve dem, der strider mod Gud og hans kirkes folk.
15 Derfor skal jøderne blive spredt blandt alle nationer, og babylon skal også blive ødelagt, og derfor skal jøderne blive spredt ved andre folkeslag.
16 Og efter at de har været spredt, og Gud Herren har tugtet dem ved andre folk i mange slægter, ja, fra slægt til slægt, indtil de skal blive overbevist til at tro på Kristus, Guds Søn, og forsoningen, der omfatter alle mennesker, og den dag kommer, da de skal tro på Kristus og tilbede Faderen i hans navn med rene hjerter og rene hænder og ikke længer vente en anden Messias, da vil dagen komme, da de må komme til at tro på disse ting.
17 Og Herren vil atter anden gang udstrække sin hånd for at genrejse sit folk af deres fortabte og faldne tilstand. Og han vil skride til at udføre en herlig gerning og et under blandt menneskenes børn.
18 Og derfor skal han bringe dem sit ord, der skal dømme dem på den yderste dag, thi det skal gives dem i den hensigt at overbevise dem om den sande Messias, som blev forkastet af dem, og for at overbevise dem om, at de ikke behøver at vente længer på en anden Messias; thi der skal ikke komme nogen anden, undtagen det skulle være en falsk Messias, der skulle bedrage folket; thi der er kun een Messias omtalt af profeterne, og den Messias er ham, der vil blive forkastet af jøderne.
19 Thi ifølge profeternes ord kommer Messias seks hundrede år efter den tid, da min fader forlod Jerusalem; og i overensstemmelse med profeternes ord og Guds engels ord skal hans navn være Jesus Kristus, Guds Søn.
20 Og nu, mine brødre, har jeg talt så tydeligt, at I ikke kan misforstå det, og så sandt som Gud Herren lever, der førte Israel ud af Ægyptens land og gav Moses magt til at helbrede folkene, efter at de var blevet bidt af giftige slanger, dersom de ville kaste øjnene på den slange, som han oprejste for dem, og også gav ham magt til at slå på klippen, for at vandet kunne flyde ud af den, ja, jeg siger jer, at så vist som disse ting er sande og så vist, som Gud Herren lever, er der intet andet navn givet under himlen, hvorved mennesket kan blive frelst, uden navnet Jesus Kristus, om hvem jeg har talt.
21 Derfor har Gud Herren lovet mig, at disse ting, som jeg skriver, skal opbevares og passes og overdrages min slægt fra generation til generation, så at den forjættelse, der blev givet Josef, må opfyldes, at hans sæd aldrig skal forgå, så længe jorden står.
22 Derfor skal disse ting overleveres fra slægt til slægt, så længe jorden står; og de skal overleveres efter Guds vilje og behag, og de folk, der skal eje dem, skal dømmes ved dem efter de ord, der er skrevet.
23 Thi vi arbejder flittigt med at skrive for at få vore børn og vore brødre til at tro på Kristus og blive forsonet med Gud; thi vi ved, at trods alt, hvad vi formår at gøre, så er det dog af nåde, at vi er frelst.
24 Og selv om vi tror på Kristus, holder vi dog Moseloven og ser med fasthed hen til Kristus, indtil loven bliver fuldkommet.
25 Thi i den hensigt blev loven givet; derfor er loven blevet død for os, og vi er blevet levendegjort i Kristus på grund af vor tro, dog holder vi loven for budenes skyld.
26 Og vi taler om Kristus, vi glæder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder.
27 Og vi taler om loven, for at vore børn kan kende lovens kraftesløshed, og at de, når de kender lovens kraftesløshed, da må se hen til det liv, som er i Kristus og vide, i hvilken hensigt loven blev givet, og efter at loven er fuldkommet i Kristus, at de ikke behøver at forhærde deres hjerter mod ham, når loven burde op hæves.
28 Og se nu, mit folk, I er et hårdnakket folk; derfor har jeg talt tydeligt til jer, så at I ikke kan misforstå det. Og de ord, jeg har sagt, skal stå som et vidne mod jer; thi de er tilstrækkelige til at lære ethvert menneske om den rette vej, og den rette vej er at tro på Kristus og ikke fornægte ham, thi når I fornægter ham, fornægter I også loven og profeterne.
29 Og se nu, jeg siger jer: Den rette vej er at tro på Kristus og ikke fornægte ham, og Kristus er den Hellige i Israel; derfor må I bøje jer for ham og tilbede ham af al evne, sind og styrke og af jeres ganske sjæl; og dersom I gør dette, skal I på ingen måde forkastes.
30 Og da det er nødvendigt, må I holde Guds love og anordninger, indtil loven, som blev givet Moses, bliver opfyldt.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3