Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 24
Fortsættelse af afskrifterne af messingpladerne - Sammenlign Esajas 14.
1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og atter udvælge Israel og lade dem bosætte sig i deres land; og den fremmede skal slutte sig til dem og holde sig til Jakobs hus.
2 Og folkene skal tage dem og føre dem til deres hjem, ja, fra det fjerne til jordens ender, og de skal vende tilbage til deres forjættede land, og Israels hus skal tage hine til eje som tjenere og tjenestepiger i Herrens land og gøre dem til fanger, hvis fanger de var, og herske over undertrykkere.
3 Og det skal ske på den dag, Herren skaffer dig hvile for din møje og uro og for den hårde trældom, i hvilken man lod dig trælle.
4 Og det skal ske på den dag, at du skal istemme denne sang imod kongen af Babel og sige: Hvorledes er undertrykkeren hørt op! den gyldne stad fået ende!
5 Herren har brudt de ugudeliges stav, herskernes spir,
6 Den, som slog folkene i vrede med slag uden ophør og regerede over folk i vrede, med skånselsløs forfølgelse.
8 Cypresserne glæder sig også over dig, ja, cedrene på Libanon, og siger: Siden dit fald kommer ingen op for at fælde os.
9 Dødsriget her nedentil bæver for dig, for at møde dig, når du kommer, det vækker dødningerne for din skyld, alle jordens mægtige, det lader alle folkekongerne stå op fra deres troner.
10 Alle svarer de og siger til dig: Du er også blevet afmægtig som vi, du er blevet os lig!
12 Hvorledes er du falden ned fra himlen, O, Lucifer, du morgenrødens søn? Hvorledes er du nedhugget til jorden, du, som nedtrådte folkene?
13 Thi du har sagt i hjertet: Jeg vil stige op til himlen, rejse min trone deroppe over Guds stjerner, tage sæde på stævnets bjerg i yderste nord.
14 Jeg stiger op over skyernes højde, den Højeste lig.
15 Ja, ned i dødsriget styrtes du, nederst i hulen!
16 De, der ser dig, stirrer på dig og siger: Er det ham, som fik jorden til at bæve, riger til at skælve?
17 Som gjorde verden til ørk og jævnede byer, ikke gav fangerne fri?
18 Folkenes konger hviler med ære, hver i sit hus.
19 Men du er slængt hen uden grav som et usselt foster, dækket af faldne, slagne med sværd og kastet i stenbruddets hul som et nedtrådt ådsel.
23 Jeg gør det til rørdrummers eje og til side sumpe; jeg fejer det bort med undergangens kost, siger Hærskarernes Herre.
24 Hærskarernes Herre har svoret således: Visselig, som jeg har tænkt, således skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast.
25 Jeg knuser Assur i mit land, nedtramper ham på mine bjerge, hans åg skal vige fra dem, hans byrde skal vige fra dets skuldre.
27 Thi Hærskarernes Herres råd, hvem kuldkaster det? Hans udrakte hånd, hvem tvinger vel den tilbage?
28 I kong Akaz's dødsår kom dette udsagn:
30 De ringes førstefødte skal græsse, de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit afkom ved sult; hvad der levnes, slår jeg ihjel.
31 Hyl, port, skrig, by, angst gribe dig, hele Palæstina! Thi nordenfra kommer røg, ingen er ensom i hans bestemte tid.
32 Og hvad skal der svares folkets sendebud? At Herren har grundfæstet Zion, og de arme af hans folk søger tilflugt der.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3