Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 20
Fortsættelse af afskrifterne af messingpladerne - Sammenlign Esajas 10.
1 Ve dem, som giver ugudelige love og udsteder uretfærdige forordninger, som de har foreskrevet,
2 for at fortrænge de ringe fra deres ret og for at røve de elendige iblandt mit folk deres ret, at enkerne kan blive deres bytte, og at de kan plyndre de faderløse!
3 Men hvad vil I gøre på hjemsøgelsens dag og imod den ødelæggelse, som skal komme fra det fjerne, til hvem vil I ty om hjælp? og hvor vil I lade jeres herlighed blive?
4 Uden mig skal de bøje sig under fangerne, og de skal falde iblandt de ihjelslagne. Med alt dette har hans vrede ikke lagt sig; men hans hånd er fremdeles udrakt.
5 Ve, Assur, min vredes ris! min harme er kæppen i hans hånd.
6 Jeg sender ham imod et vanhelligt folk og giver ham befaling imod det folk, som jeg er vred på, til at gøre bytte og røve og til at trampe det ned som skarn på gaden.
7 Men han, han mener det ikke så, og hans hjerte tænker ikke så; men hans hu står til at ødelægge og at udrydde ikke så få folk.
8 Thi han siger: Er ikke mine fyrster alle sammen konger?
9 Er det ikke gået Kalno som Karkemis? ikke Hamat som Arpad? ikke Samaria som Damaskus?
10 Som min hånd har grundlagt afgudernes riger, hvor der var flere billeder end i Jerusalem og i Samaria -
11 mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets afguder?
12 Og det skal ske, når Herren har udført alt sit værk på Zions bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge kongen af Assyriens hovmods frugt og hans øjnes pral.
13 Thi han siger: Med min hånds kraft har jeg gjort disse ting og med min visdom, thi jeg er forstandig, og flytter folkenes grænser, og jeg har røvet deres skatte, og som den mægtige nedkaster jeg dem, som sidder i højsædet.
14 Og min hånd har fundet hen til folkenes rigdom som til en fuglerede; og jeg har sanket alt landet, som man sanker forladte æg, og der var ingen som rørte en vinge, eller som oplod næbbet og peb.
15 Kan vel øksen rose sig imod den, som hugger med den? eller saven trodse den, som trækker den? som om en stav ville svinge den, som løfter den, eller som om en kæp ville løfte, hvad ikke er træ?
16 Derfor skal Herren, Hærskarernes Herre, sende magerhed i hans fedme, og under hans hellighed skal der brænde et bål som luende ild.
17 Og Israels lys skal blive til ild, og hans Hellige til en flamme; og den skal brænde og fortære hans torn og tidsel på een dag.
18 Og hans skovs og hans frugthaves herlighed skal den fortære rub og stub; og han skal blive som en syg, der hentæres.
19 Og de tilbageblevne træer i hans skov skal være få i tal, og et barn skal kunne skrive dem op.
20 Og det skal ske på den dag, da skal de resterende i Israel og de undslupne af Jakobs hus ikke mere forlade sig på den, som slår det; men de skal forlade sig på Herren, Israels Hellige, i sandhed.
21 En rest skal omvende sig, resten af Jakob, til den vældige Gud.
22 Thi om end dit folk, o Israel! er som havets sand, skal kun en rest deraf omvende sig; fordærvelsen er bestemt, den breder sig med retfærdighed.
23 Thi fordærvelsen og det besluttede råd skal Hærskarernes Herre og Gud fuldbyrde i hele landet.
24 Derfor, så siger Herren, Hærskarernes Herre: Frygt ikke, mit folk! du, som bor i Zion, for Assur; han slår dig med staven og løfter sin kæp imod dig, på samme vis som ægypterne.
25 Thi endnu en liden, en føje tid, så er fortørnelsen ovre, og min vrede kommer for at fortære dem.
26 Og Hærskarernes Herre skal , svinge en svøbe over ham, som da Midian blev slået ved Orebs klippe; og hans stav er udrakt imod havet, den skal han opløfte på samme vis som i Ægypten.
27 Og det skal ske på den dag, da skal hans byrde borttages fra dine skuldre og åget af din nakke; og åget skal sprænges for salvelsens skyld.
28 Han kommer over Ajat, han drager igennem Migron, han lader sine vogne blive tilbage i Mikmas.
29 De drager igennem passet, de bliver natten over i Geba; Rama bæver, Sauls Gibea flyr.
30 Råb højt, du Gallims datter! giv agt Lajsa! o, arme Anatot.
31 Madmena flygter, indbyggerne i Gebim samler sig til flugt.
32 Endnu i dag bliver han i Nob; så løfter han sin hånd imod Zions datters bjerg, imod Jerusalems høj.
33 Se, Herren, Hærskarernes Herre skal afhugge grene med gru; og de ranke stammer skal fældes, og de høje skal blive lave.
34 Og den tykke skov nedhugges med jernet, og Libanon falder for den mægtige.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3