Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 19
Fortsættelse af afskrifterne af messingpladerne - Sammenlign Esajas 9.
1 Dog skal mørket ikke være som det, der indtraf under dens trængsel, da han i fortiden bragte skændsel over Zebulons og Naftalis land, og siden, langs Det røde Hav, slap han svære plager løs i hedningernes Galilea på den anden side Jordan.
2 Det folk, som vandrede i mørke, så et stort lys; over dem, som boede i dødens skygges land, skinner et lys.
3 Du formerede folket og øgede glæden; de glæder sig for dit ansigt, ligesom glæden er om høsten; ligesom man fryder sig, når man deler bytte.
4 Thi dets byrdes åg og kæppen over dets ryg, dets drivers stav, har du sønderbrudt.
7 For at fyrstendømmet må blive stort, og at der må blive fred uden ende over Davids trone og over hans rige til at befæste det og til at opholde det ved ret og retfærdighed fra nu og til evig tid. Hærskarernes Herres nidkærhed skal gøre dette.
8 Herren har sendt sit ord til Jakob, og det er faldet i Israel.
9 Og det hele folk skal få det at kende, Efraim og indbyggerne i Samaria, thi de siger i hovmod og hjertets stolthed:
11 Og Herren skal rejse Rezins modstandere mod ham, og han vil væbne hans fjender.
12 Syrerne forfra og filisterne bagfra skal fortære Israel med åben mund. Med alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er endnu udrakt.
14 Derfor vil Herren hugge hoved og hale af Israel, gren og siv på en dag.
15 Den gamle er hovedet, og profeten, som lærer løgn, er halen.
16 Og dette folks vejledere fører dem vild, og de, som ledes af dem, opsluges.
17 Derfor kan Herren ikke glæde sig ved dets unge mænd, ej heller forbarme sig over dets faderløse og enker; alle er hyklere og ugerningsmænd, og hver mund taler dårskab. Med alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er endnu udrakt.
18 Thi ugudelighed brænder som ild, der fortærer torne og tidsler og sætter ild på skovens tætte krat, så det hvirvler op i røg.
19 Landet er formørket ved Hærskarernes Herres vrede; og folket er føde for ilden, de skåner ikke hverandre?
21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, de går sammen mod Juda. Med alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er endnu udrakt.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3