Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 15
Fortsættelse af afskrifterne af messingpladerne - Sammenlign Esajas 5
1 Og så vil jeg synge om min højtelskede, min elskedes sang om hans vingård. Min højtelskede havde en vingård på en meget frugtbar høj.
2 Og han indhegnede den og rensede den for sten og beplantede den med ædle vinranker, og han byggede et tårn i midten af den og udhuggede også en vinperse deri, og han ventede, at den skulle bære gode druer, men den bar vilde druer.
3 Og nu, o Jerusalems indbyggere og Judas mænd! døm dog imellem mig og min vingård!
4 Hvad mere kunne der gøres ved min vingård, som jeg ikke har gjort ved den? Men da jeg ventede, at den skulle bære gode frugter har den vilde druer
5 Og nu vil jeg give jer til kende, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Jeg vil nedrive dens hegn, og den skal ædes op, jeg vil sønderrive dens mur, så den trampes ned.
6 Og jeg vil lægge den øde; den skal ikke beskæres, ej heller hakkes, men der skal opvokse torne og tidsler, og jeg vil forbyde skyerne at lade regn falde på den.
7 Thi den Herre Zebaoths vingård er Israels hus, og Judas mænd er hans yndlingsplantning; og han ventede lovlighed, men se, der blev lovløshed, retfærd, men se, der blev voldsfærd.
8 Ve dem, som lægger hus til hus, indtil der ikke er mere rum tilbage, så at I alene bliver siddende midt i landet.
9 I mine ører lyder det fra Hæskarernes Herre: Sandelig, de mange huse skal blive ødelagt, de store og skønne stæder stå uden indbyggere.
10 Thi på ti tønder vinland skal høstes en bat, og en homer udsæd skal give en efa.
11 Ve dem, som står tidligt op om morgenen og jager efter stærke drikke, som sidder langt ud på aftenen og blusser af vin.
12 Og harper og strenge, tromme og pibe og vin hører til deres gæstebud; men de vil ikke se til Herrens gerning, og de har ikke syn for hans hænders værk.
13 Derfor skal mit folk bortføres, inden det ved af det, og dets ærede mænd skal blive hungerens bytte, og dets menige folk vansmægte af tørst.
14 Derfor skal dødsriget udvide sit svælg og oplade sit gab umådeligt, at både dets ypperlige og dets menige folk, dets pragt og den, som er lystig, skal fare derned.
15 Og menigmand skal nedbøjes, og den mægtige mand skal ydmyges, og de hovmodiges øjne slås ned.
16 Men Hærskarernes Herre skal stå ophøjet ved dommen, og den hellige Gud skal helliges ved retfærdighed.
17 Da skal lammene gå på græs, som var marken deres egen, og fremmede skal fortære de riges, øde marker.
18 Ve dem, som trækker straffen hid med brødens skagler og synd som med vognreb,
19 som siger: Lad ham skynde sig, haste med sit værk, så at vi ser det; og lad det nærme sig, og lad det komme, Israels Helliges råd, at vi kan kende det.
20 Ve dem, som kalder ondt - godt, og godt ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bittert til sødt og sødt til bittert.
21 Ve dem, som er vise i deres egne øjne og kloge i egne tanker
22 Ve dem, som er vældige til at drikke vin og dygtige til at blande stærke drikke,
23 som for gaves skyld giver den skyldige ret og berøver den retfærdige hans ret!
24 Derfor, ligesom ilden fortærer strå, og hø synker sammen i luen, så skal deres rod være, som den var forrådnet, og deres blomster fare op som støv! thi de har forkastet Hærskarernes Herres lov og foragtet Israels Helliges ord.
25 Derfor blusser Herrens vrede op mod hans folk, og han udrækker hånden mod det og slår det, så at bjergene ryster og ligene ligger som skarn på gaderne. Med alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er endnu udrakt.
26 Og han skal opløfte et banner for folkene i det fjerne og lokke dem hid fra jordens ende; og se, de skal komme hastelig og let. Der er ingen træt eller skrøbelig iblandt dem, ingen skal snuble.
27 Ingen slumrer eller sover, bæltet om lænden løsnes ikke, og ingens skotvinge sønderrives.
28 Deres pile er hvæssede, og alle deres buer er spændt; deres hestehove er som flint og deres hjul som en hvirvelvind, deres brøl er som en løves.
29 Og de brøler som unge løver, og de brummer og griber rovet og bortfører det, og der er ingen, som kan befri det.
30 Og de skal bruse ind over dem på denne dag, som når havet bruser; og skuer man til landet, da se, der er trængsels mørke, og lyset er formørket af de tykke skyer.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3