Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 10
Jakobs belæring fortsættes - Kristi komme - Ingen konger i det forjættede land - De, der kæmper mod Zion, skal omkomme.
1 Og nu taler jeg, Jakob, til jer igen, mine elskede brødre, angående denne retfærdige gren, som jeg har talt om.
2 Thi se, de forjættelser, vi har fået, er forjættelser til os efter kødet; selv om det er blevet vist mig, at mange af vore børn skal omkomme i kødet på grund af vantro, vil Gud dog være barmhjertig mod mange, og vore børn skal bringes tilbage, for at de kan opnå det, der vil give dem den sande kundskab om deres Forløser.
3 Derfor er det, som jeg sagde jer, nødvendigt, at Kristus - thi englen sagde til mig i nat, at det skulle være hans navn - skulle komme blandt jøderne, blandt dem, som er den syndigere del af verden, og de skal korsfæste ham, thi således tilkommer det vor Gud, og der er intet andet folk på jorden, som ville korsfæste deres Gud.
4 Thi blev de kraftige gerninger udført blandt andre folk, ville de omvende sig og erkende, at han er deres Gud.
5 Men på grund af præstelist og synd vil de i Jerusalem vende sig mod ham, så at han bliver korsfæstet.
6 Og på grund af deres ugudelighed skal ødelæggelse, hungers nød, pest og blodsudgydelse komme over dem, og de, der ikke omkommer, skal spredes blandt alle folkeslag.
7 Men se, så siger Gud Herren: Når den dag kommer, da de vil tro på mig, at jeg er Kristus, da har jeg gjort pagt med deres fædre, at de skal genindsættes i kødet i deres arveland på jorden.
8 Og det skal ske, at de skal indsamles fra deres lange adsplittelse, fra øerne i havet og fra jordens fire dele, og de ikke jødiske folkeslag skal blive store i mine øjne, siger Gud, idet de fører dem tilbage til deres arveland.
9 Ja, ikke-jødernes konger skal være deres fosterfædre, og deres dronninger skal være deres fostermødre; derfor er Herrens forjættelser til ikke-jøderne store, thi han har talt det, og hvem kan modsige ham?
10 Men se, dette land, siger Gud, skal være dig til et arveland, og ikke-jøderne skal blive velsignet i landet.
11 Og dette land skal blive et frihedens land for ikke-jøderne, og der skal ingen konger være i landet, som vil opstå blandt dem.
12 Og jeg vil befæste dette land mod alle andre folk.
13 Og den, der strider mod Zion, skal omkomme, siger Gud.
14 Og den, der oprejser en konge mod mig, skal omkomme. Thi jeg, Herren, himlens konge, vil være deres konge, og jeg vil være et lys til evig tid for dem, som hører mine ord.
15 Og for at mine pagter kan opfyldes, som jeg har gjort med menneskenes børn, om det, jeg vil gøre for dem, medens de er i kødet, må jeg nødvendigvis tilintetgøre mørkets hemmelige gerninger, mord og vederstyggeligheder,
16 Derfor, den, der strider mod Zion, både jøde og ikke-jøde, både træl og fri, både mand og kvinde, skal omkomme; thi det er dem, der er al jordens skøge, thi de, der ikke er for mig, er mod mig, siger vor Gud.
17 Thi jeg vil opfylde mine forjættelser, som jeg har givet menneskenes børn om det, jeg vil gøre med dem, medens de er i kødet.
18 Derfor, mine elskede brødre, så siger vor Gud: Jeg vil hjemsøge dit afkom ved ikke-jødernes hånd; ikke desmindre vil jeg blødgøre deres hjerter, at de skal blive ligesom en fader for dem, og derfor skal de blive velsignet og regnet blandt Israels hus.
19 Og jeg vil hellige dette land for dit afkom og for dem, der regnes til dit afkom, som deres arveland, for det er et udvalgt land fremfor alle andre lande, siger Gud til mig, og derfor vil jeg, at alle mennesker, som bor der, skal tilbede mig, siger Gud.
20 Og nu, mine elskede brødre, da vi ser, at vor barmhjertige Gud har givet os så stor kundskab om disse ting, lad os ihukomme ham og aflægge vore synder og ikke hænge med hovedet; thi vi er ikke forkastede, selv om vi er drevet ud af vort fædreland, men vi er blevet ført til et bedre land, for Herren har gjort havet til vor sti, og vi er på en ø i havet.
21 Men store er Herrens forjættelser til dem, som er på øerne i havet, og eftersom der siges øer, må der afgjort være flere end denne, og de er også beboet af vore brødre.
22 Thi se, Gud Herren har tid efter anden efter sin vilje og behag bortført nogle af Israels hus. Og se nu, Herren ihukommer alle dem, der er blevet afskåret, og derfor ihukommer han også os.
23 Fat derfor mod, og husk på, at I har frihed til at handle for jer selv: til enten at vælge vejen til evig død eller vejen til evigt liv.
24 Underkast jer derfor, mine elskede brødre, Guds vilje og ikke djævelens og kødets vilje, og husk, efter at I er forsonet med Gud, at det alene er i og ved Guds nåde, at I bliver frelst.
25 Må Gud derfor oprejse jer fra døden ved opstandelsens kraft og også fra evig død ved forsoningens kraft, at I kan blive modtaget i Guds evige rige og prise ham gennem guddommelig nåde. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3