Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 9
Jakobs belæring fortsættes - Den altomfattende forsoning - Frelserens lidelser forudset - Hvor der ingen lov er, er der ingen straf.
1 Og nu, mine elskede brødre, jeg har læst disse ting, for at I kunne få kundskab om Herrens pagter, som han har gjort med hele Israels hus.
2 At han har talt til jøderne ved sine hellige profeters mund fra slægt til slægt, lige fra begyndelsen, til den tid kommer, da de skal genforenes med Guds sande kirke og sti, og da de skal indsamles til deres arveland og bosætte sig i deres forjættede land.
3 Se, mine elskede brødre, jeg taler disse ting til jer, for at I kan glæde jer og rejse hovedet evindelig på grund af de velsignelser, som Gud Herren vil skænke jeres børn.
4 Thi jeg ved, at mange af jer har søgt meget efter at forstå tilkommende ting; derfor ved jeg, at I ved, at vort kød må henttæres og dø; alligevel skal vi i vort legeme se Gud.
5 Ja, jeg ved, at I ved, at han i legemet skal vise sig for dem i Jerusalem, hvorfra vi kom; thi det sømmer sig, at det skulle ske blandt dem; thi det sømmer sig for den store Skaber, at han selv lider for at blive mennesket underdanig i kødet og dø for alle mennesker, så at alle mennesker må blive ham underkastet.
6 Thi ligesom døden rammer alle mennesker, må der nødvendigvis også være en kraft til opstandelse for at opfylde den store Skabers nåderige plan, og opstandelsen må nødvendigvis blive mennesket til del, fordi det er faldet, og faldet kom på grund af overtrædelse, og da menneskene faldt, blev de forstødt fra Herrens åsyn.
7 Derfor er det nødvendigt med en altomfattende forsoning; thi uden den kunne denne forkrænkelighed ikke iføre sig uforkrænkelighed, og den første dom, som kom over mennesket, måtte nødvendigvis have varet evindeligt, og da måtte dette kød nedlægges for at rådne og hensmuldre i dets moderjord for ikke mere at oprejses.
8 O, Guds visdom, nåde og barmhjertighed! Thi se, dersom kødet ikke mere skulle oprejses, så måtte vore ånder blive den engel undergivet, som faldt fra den evige Guds åsyn, for ikke mere at oprejses, og blev djævelen.
9 Og vore ånder måtte være blevet ham lig, og vi blev djævle og en djævels engle, udelukket fra vor Guds åsyn og forblevet hos løgnens fader i elendighed, ligesom han selv; ja, det væsen, som forførte vore første forældre, som påtager sig næsten en lyset engels skikkelse og får menneskenes børn til hemmeligt at forene sig til mord og alle slags hemmelige mørkets gerninger.
10 O, hvor stor er ikke Guds godhed, som bereder en udvej til vor flugt fra dette frygtelige uhyres magt! ja, dette uhyre, døden og helvede, som jeg kalder legemets død og ligeså åndens død.
11 Og på grund af vor Gud, den Israels Helliges vej til befrielse, skal denne død, den timelige død, som jeg har talt om, opgive sine døde, hvilken død er graven.
12 Og den død, som jeg har talt om, som er den åndelige død, skal opgive sine døde, og denne åndelige død er helvede; altså døden og helvede skal opgive sine fangne ånder, og graven skal give sine fangne legemer, og menneskenes legemer og ånder skal forenes igen, og det sker ved den Israels Helliges opstandelses kraft.
13 O, hvor stor er ikke vor Guds plan! Thi på den anden side må Guds paradis opgive de retfærdiges ånder og graven opgive de retfærdiges legemer, og ånden og legemet skal atter komme sammen og alle mennesker blive uforkrænkelige og udødelige, thi de er levende sjæle med fuldkommen kundskab som os i kødet, med undtagelse af, at vor kundskab skal blive fuldkommen.
14 Thi vi skal have fuldkommen kundskab om al vor skyld, vor urenhed og vor nøgenhed, og de retfærdige skal have fuldkommen kundskab om deres glæde og deres retfærdighed og være iklædt renhed, ja, retfærdigheds klædning.
15 Og det skal ske, at når alle er gået fra denne første død til livet, så at de er blevet udødelige, da må de komme frem for den Israels Helliges domstol, og da kommer dommen, og da skal de dømmes efter Guds hellige dom.
16 Og så vist som Herren lever - thi Gud Herren har talt det, og det er hans evige ord, der ikke kan forgå - skal de, der er retfærdige, fremdeles forblive retfærdige, og de, som er urene, skal fremdeles forblive urene; thi se, de, der er urene, er djævelen og hans engle, og de skal gå bort til den evige ild, som er beredt for dem, og deres pine er som en sø af ild og svovl, hvis luer stiger op fra evighed til evighed og ikke får ende.
17 O, stor er vor Guds magt og retfærdighed! Han opfylder alle sine ord, og de er udgået af hans mund, og hans lov må opfyldes.
18 Men se, de retfærdige, den Israels Helliges hellige, de, der har troet på den Hellige i Israel, de, der har båret verdens kors og foragtet dens skam, de skal arve Guds rige, som var beredt for dem, fra verdens grundvold blev lagt, og deres glæde skal blive fuldkommen for evigt.
19 O, hvor stor er ikke vor Guds miskundhed, den Hellige i Israel! Thi han frier sine hellige fra det frygtelige uhyre, djævelen, døden og helvede og den sø af ild og svovl, som er evig kval.
20 O, hvor stor er ikke vor Guds hellighed! Thi han kender alt, og der er intet, som han jo ikke kender.
21 Og han kommer til verden for at frelse alle mennesker, dersom de ville lytte til hans røst; thi se, han lider alle menneskers smerter, ja, hver levende skabnings smerter, både mænds, kvinders og børns, som hører til Adams slægt.
22 Og dette lider han, for at opstandelsen må komme til alle mennesker, så at alle kan stå foran ham på den store dommens dag.
23 Og han befaler, at alle mennesker må omvende sig og blive døbt i hans navn og have fuldkommen tro på den Israels Hellige, ellers kan de ikke blive frelst i hans rige.
24 Og dersom de ikke vil omvende sig og tro på hans navn og blive døbt i hans navn og blive trofaste til enden, skal de blive fordømt; thi Gud Herren, den Israels Hellige, har talt det.
25 Og han har givet en lov, og hvor der ingen lov er givet, der er ingen straf, og hvor der ingen straf er, der er ingen fordømmelse, og hvor der ingen fordømmelse er, der har den Israels Helliges barmhjertighed krav på dem gennem forsoningen; thi de er befriede ved hans kraft.
26 Og forsoningen fyldestgør hans retfærdigheds krav på alle dem, der ikke har loven, så at de bliver befriede for det frygtelige uhyre, døden og helvede, samt djævelen og søen af ild og svovl, som er en evig pine, og de er bragt tilbage til den Gud, som gav dem ånde, som er den Israels Hellige
27 Men ve dem, der har loven; ja, som har alle Guds bud, som vi, og overtræder dem og forøder deres prøvelses dage, for deres tilstand er forfærdelig.
28 O, hvor underfundig er ikke den ondes anslag! O, hvor stor er ikke menneskenes forfængelighed, skrøbelighed og dårskab! Når de er lærde, tror de, at de er vise, og de lytter ikke til Guds råd, men de tilsidesætter det; thi de mener, at de ved det af sig selv, af hvilken grund deres visdom er dårskab, og den gavner dem intet. Og de skal forgå.
29 Men det er godt at være lærd, når man lytter til Guds råd.
30 Men ve de rige, som er rige på denne verdens gods, thi da de er rige, foragter de fattige, og de forfølger de ydmyge, og deres attrå hænger ved deres skatte, og således er deres rigdom deres Gud. Og se, deres rigdom skal forgå sammen med dem.
31 Og ve de døve, der ikke vil høre, for de skal omkomme.
32 Ve de blinde, som ikke vil se, de skal ligeledes omkomme.
33 Ve de uomskårne i hjertet, thi bevidstheden om deres synder skal slå dem på den yderste dag.
34 Ve løgneren, thi han skal nedstyrtes til helvede.
35 Ve morderen, som forsætligt dræber, thi han skal dø.
36 Ve dem, der bedriver hor, thi de skal nedkastes til helvede.
37 Ja, ve dem, der dyrker afguder, thi djævelen over alle djævle finder behag i dem.
38 Og endelig, ve alle dem, der dør i deres synder, thi de skal vende tilbage til Gud og se hans åsyn, og dog forblive i deres synder.
39 O, mine elskede brødre, husk på, hvor forfærdeligt det er at synde mod den hellige Gud og ligeledes, hvor forfærdeligt det er at give efter for den snediges tillokkelser. Husk: at være kødeligt sindet er død, at være åndeligt sindet er evigt liv.
40 O, mine elskede brødre, giv agt på mine ord. Ihukom Israels Helliges storhed. Sig ikke, at jeg har talt strengt til jer, thi dersom I gør det, vil I bespotte sandheden; thi jeg har talt jeres Skabers ord. Jeg ved, at sandhedens ord er strenge mod al urenhed, men de retfærdige frygter dem ikke, for de elsker sandheden og skælver ikke.
41 O, mine elskede brødre, kom da til Herren, den Hellige; husk, at hans stier er retfærdige. Se, menneskets vej er snæver, men den ligger for ham i lige retning, og portens vogter er Israels Hellige og han beskæftiger ingen tjenere der, og der er ingen anden vej end gennem porten, og han kan ikke bedrages, for Gud Herren er hans navn.
42 Og den, der banker på, for ham vil han lukke op, og de vise, de lærde og de rige, som er opblæst på grund af deres lærdom, deres visdom og deres rigdom, se, det er dem, han foragter; og medmindre de forkaster disse ting og betragter sig som dårer for Gud og bøjer sig i dyb ydmyghed, vil han ikke åbne for dem.
43 Men det, der hører til de vise og de kloge, skal han skjule for dem for evigt, ja, den salighed, der er beredt for de hellige.
44 O, mine elskede brødre, husk mine ord. Se, jeg tager mine klæder af og ryster dem for jer; og jeg beder min frelses Gud, at han vil se på mig med sit altseende øje; derfor skal I vide på den yderste dag, når alle mennesker skal dømmes efter deres gerninger, at Israels Gud var vidne til, at jeg rystede jeres synder af min sjæl, og at jeg står ren for ham og er fri for jeres blod.
45 O, mine elskede brødre, vend om fra jeres synder, afryst hans lænker, som vil binde jer fast; kom til den Gud, som er jeres frelses klippe.
46 Bered jeres sjæle for den herlige dag, da ret skal blive de retfærdige tildelt, ja, dommens dag, at I ikke med forfærdelse viger tilbage, at I ikke skal ihukomme jeres frygtelige skyld i dens hele udstrækning og blive nødt til at udbryde: Hellige, hellige er dine domme, o Herre Gud, du Almægtige; men jeg erkender min skyld; jeg overtrådte din lov, og mine overtrædelser er mine; og djævelen har fået magt over mig, så at jeg er et bytte for hans gruelige elendighed.
47 Men se, mine brødre, er det nødvendigt at vække jer til bevidsthed om, hvor frygtelige disse ting er? Ville jeg plage jeres sjæle, dersom jeres hjerters tanker var rene? Behøvede jeg at tale så tydeligt til jer ifølge sandhedens ligefremhed, dersom I var fri for synd?
48 Se, dersom I var hellige, ville jeg tale til jer om hellige ting; men eftersom I ikke er hellige, og I betragter mig som en lærer, er det nødvendigt, at jeg underviser jer om syndens følger.
49 Se, min sjæl afskyr synd, og mit hjerte finder behag i retfærdighed, og jeg vil prise min Guds hellige navn.
50 Kom, mine brødre, lad enhver, som tørster, kom til vandet; og lad den, der ingen penge har, komme og købe og spise; ja, kom og køb vin og mælk uden penge og uden betaling.
51 Brug derfor ikke penge til det, som ikke er af nogen værdi, brug heller ikke jeres arbejdskraft på det, som ikke kan tilfredsstille jer. Lyt flittigt til mig og husk de ord, som jeg har talt og kom til den Israels Hellige og gør jer til gode med det, som ikke forgår og ikke fordærves, og lad jeres sjæl fryde sig ved fedmen deraf.
52 Se, mine elskede brødre, husk jeres Guds ord, bed bestandigt til ham om dagen og tak hans hellige navn om natten. Lad jeres hjerter fryde sig.
53 Og se, hvor store er ikke Herrens pagter, og hvor stor er ikke hans nåde mod menneskenes børn; og på grund af sin storhed, nåde og barmhjertighed har han lovet os, at vort afkom ikke skal helt udryddes efter kødet, men at han vil bevare dem, og i tilkommende slægter skal de blive en retfærdig gren af Israels hus.
54 Og nu, mine brødre, jeg ville gerne tale mere til jer, men i morgen vil jeg forkynde jer de øvrige af mine ord. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3