Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 8
Jakobs belæring fortsat - Sammelign Esajas 51
1 Hør mig, I, der søger retfærdighed, se hen til klippen, som I er hugget ud af og til brøndens hul, som I er gravet op af.
2 Se hen til Abraham, jeres fader, og til Sara, som fødte jer; thi ham alene kaldte jeg og velsignede ham.
3 Thi Herren skal trøste Zion; han trøster alle dets øde steder, og han vil gøre dens ørken ligesom Eden og dets ødemark som Herrens have. I den skal der findes fryd og glæde, taksigelse og lovsangs lyd.
4 Mit folk, lyt til mig, ja, mit folk, lån mig øre, thi der skal udgå en lov fra mig, og jeg vil lade min ret stå som et lys for folket.
5 Min retfærdighed er nær, min frelse oprinder, og min arm skal dømme folket. Øerne skal vente på mig, og på min arm skal de forlade sig.
6 Løft jeres øjne op mod himlen og se på jorden hernede, thi himlene skal forsvinde som røg, og jorden skal ældes som et klæde, og de, der bor derpå, skal dø på lignende måde. Men min frelse varer evigt, og min retfærdighed skal ikke ophæves.
7 Hør mig, I, der kender retfærdighed, du folk, i hvis hjerte jeg har skrevet min lov, frygt ikke for menneskers forsmædelse og vær ikke ræd for deres forhånelser.
8 Thi møl skal fortære dem ligesom et klæde, og orm skal fortære dem som uld. Men min retfærdighed varer evigt, og min frelse fra slægt til slægt.
9 Vågn op! vågn op! ifør dig styrke, du Herrens arm, vågn op, ligesom i fordums tid. Er du ikke den, som har fældet Rahab og såret dragen?
10 Er du ikke den, der udtørrede havet, det store dybs vande, den der gjorde havets dyb til en farbar vej for de genløste?
11 Derfor skal Herrens forløste vende tilbage og komme til zion med frydesang, og evig glæde og hellighed skal være over deres hoved, og de skal få fryd og glæde, sorg og suk skal fly fra dem.
12 Jeg er den, ja, jeg er den, som trøster jer. Se, hvem er du, at du frygter mennesker, som skal dø og menneskebørn, som skal blive som græs?
13 Og som glemmer Herren din Skaber, som udspændte himlen og grundfæstede jorden og stedse frygter den hele dag for undertrykkerens vrede, som om han var rede til at fordærve? Men hvor er undertrykkerens vrede?
14 Den fangne landflygtige haster for at blive løst, så at han ikke skal dø i graven, og at han ikke skal mangle brød.
15 Men jeg er Herren, din Gud, hvis bølger larmer; Hærskarernes Herre er mit navn.
16 Og jeg lagde mine ord i din mund og skjulte dig under min hånds skygge, for at jeg kunne udspænde himlen og grundfæste jorden og sige til zion: Se, du er mit folk.
17 Vågn op, vågn op, stå op, Jerusalem! Du, som har drukket af Herrens hånd, af hans vredes bæger; du har tømt den berusende kalk til sidste dråbe.
18 Og der er ingen til at lede hende blandt alle de sønner, hun har født, og ingen af alle de sønner, hun har opdraget, som tager hende ved hånden.
19 Disse to sønner er kommet til dig; hvem skal have medfølelse med dig; din ødelæggelse og undergang og hungeren og sværdet, og med hvem skal jeg trøste dig?
20 Dine sønner lå i afmagt undtagen disse to; de ligger ved alle gadehjørner som en vild tyr i et garn, de er fulde af Herrens vrede, din Guds forhånelse.
21 Derfor, hør dog dette, du elendige og drukne, dog ikke af vin.
22 Så siger din Herre: Herren og din Gud udfører sit folks sag; se, jeg tog frygtens bæger ud af din hånd; ja, min vredes bægers bærme; du skal ikke mere drikke af den.
23 Men jeg vil give det til dine plagere, som sagde til din sjæl: Bøj dig, så at vi kan gå over, og du gjorde din ryg til gulv og til gade for dem, som gik over.
24 Vågn op! Vågn op! ifør dig din styrke, Zion; ifør dig din herligheds klæder, Jerusalem, du hellige stad; thi de uomskårne og urene skal ikke mere komme ind i dig.
25 Ryst støvet af dig, stå op, sid ned, Jerusalem! frigør dig for dine lænker, du fangne Zions datter .
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3