Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 5
Nephi, der advares af Gud, udskiller sig fra dem, der stræber ham efter livet - Zoram, Sam, Jakob og Joseph og andre følger ham - Labans sværd - Et tempel bygges - Nephi konge eller beskytter - De oprørske forbandes med en mørk hud - Præster og lærer indsættes og indvies,
1 Og se, det skete, at jeg, Nephi, påkaldte Herren, min Gud, meget på grund af mine brødres vrede.
2 Men se, deres vrede mod mig tiltog, så at de endog søgte at berøve mig livet.
3 Ja, de knurrede mod mig og sagde: Vor yngre broder tror, at han kan herske over os, og vi har haft mange, prøvelser for hans skyld; derfor lad os nu dræbe ham, så at vi ikke mere plages af hans ord. Thi se, vi vil ikke, at han skal være vor hersker, da det tilkommer os, som er de ældre brødre, at regere over dette folk.
4 Jeg skriver nu ikke på disse plader alle de ord, som de sagde mod mig, men det er mig nok at sige, at de stræbte mig efter livet.
5 Og det skete, at Herren advarede mig, at jeg, Nephi, skulle drage bort fra dem og flygte ud i ørkenen sammen med alle dem, der ville følge med mig.
6 Derfor begav det sig, at jeg, Nephi, tog min familie og ligeledes Zoram og hans familie og Sam, min ældre broder, med hans familie og Jakob og Joseph, mine yngre brødre og mine søstre og alle dem, der ville gå med mig. Og alle de, der ville følge mig, var dem, der troede på Guds advarsler og åbenbaringer, hvorfor de lyttede til mine ord.
7 Og vi tog vore telte og alle mulige ting og vandrede mange dage i ørkenen, og da vi havde vandret omkring i mange dage, slog vi lejr.
8 Og mit folk ville, at vi kaldte stedet Nephi, og derfor kaldte vi det Nephi.
9 Og alle, der var med mig, blev enige om at kalde sig Nephis folk.
10 Og vi iagttog Herrens bud, skikke og forordninger i alle ting ifølge Moseloven.
11 Og Herren var med os, og vi havde stor fremgang, thi vi såede, og vi høstede igen i mængde, og vi begyndte at tillægge flokke og hjorde og alle slags kreaturer.
12 Og jeg, Nephi, havde også bragt de optegnelser med, som var indgraveret på messingpladerne og den kugle eller det kompas, som blev beredt for min fader ved Herrens hånd i overensstemmelse med det, som er skrevet.
13 Og det skete, at vi begyndte at trives udmærket og at formere os i landet.
14 Og jeg, Nephi, tog Labans sværd og lavede mange lignende sværd, så at de, der nu kaldes lamaniter, ikke skulle overfalde og udrydde os; thi jeg kendte deres had til mig og mine børn og til dem, der kaldes mit folk.
15 Og jeg lærte mit folk at opføre bygninger og at arbejde med alle slags træsorter og med jern og kobber og messing, med stål, guld og sølv og kostbart malm, der fandtes i store mængder.
16 Og jeg, Nephi, byggede et tempel, og jeg opførte det i samme stil som Salomons tempel med undtagelse af, at det ikke blev bygget af så mange kostbare ting, for de fandtes ikke i landet, hvorfor det ikke kunne bygges som Salomons tempel. Men bygningens stil var som Salomons tempel, og udførelsen deraf var meget smuk.
17 Og det skete, at jeg, Nephi, fik mit folk til at være flittige og at arbejde med hænderne.
18 Og de ville, at jeg skulle være deres konge. Men jeg, Nephi, ønskede ikke, at de skulle have nogen konge; alligevel, gjorde jeg for dem, hvad der stod i min magt.
19 Og se, Herrens ord blev opfyldt, som han talte angående mine brødre, nemlig at jeg skulle være deres leder og deres lærer, og se, jeg var deres leder og deres lærer efter Herrens befaling, indtil den tid, de søgte at tage mit liv.
20 Og således blev Herrens ord opfyldt, som han talte til mig, idet han sagde: Dersom de ikke vil agte på dine ord, vil de blive bortstødt fra Herrens ansigt. Og se, de blev udelukket fra Herrens ansigt.
21 Og han lod forbandelse komme over dem, ja, en svær forbandelse på grund af deres ugudelighed. Thi se, de forhærdede deres hjerter mod ham, så at de var blevet hårde som flint; og da de var hvide og meget smukke og behagelige, lod Gud Herren dem få mørk hud, så de ikke blev tillokkende for mit folk.
22 Og så siger Gud Herren: Jeg vil lade dem blive modbydelige for alt folk, medmindre de omvender sig fra deres ugudelighed
23 Og forbandet skal hans afkom være, der blander sig med deres afkom; thi de skal blive forbandet med den samme forbandelse. Og Herren talte det, og det skete så.
24 Og på grund af forbandelsen, som hvilede på dem, blev de til et dovent folk, fulde af rænker og snedige anslag, og de jagede efter rovdyr i ørkenen.
25 Og Gud Herren sagde til mig: De skal blive en svøbe for dit afkom til at opvække dem til eftertanke om mig; og såfremt de ikke vil ihukomme mig og lytte til mine ord, skal de tugte dem, ja, til ødelæggelse.
26 Og det skete, at jeg, Nephi indviede Jakob og Joseph til præster og lærere over mit folks land.
27 Og vi levede lykkeligt.
28 Og der var gået tredive år, siden vi forlod Jerusalem.
29 Og jeg, Nephi, havde hidtil skrevet mit folks optegnelser på mine plader, som jeg havde lavet.
30 Og det skete, at Gud Herren sagde til mig: Lav andre plader, og du skal skrive mange ting, som er godt for mit åsyn og til gavn for dit folk.
31 Og for at være lydig mod Herrens befaling gik jeg, Nephi, hen og lavede disse plader, på hvilke jeg har indgraveret disse ting.
32 Og jeg indgraverede det, der er velbehageligt for Gud, og dersom mit folk finder behag i det, som hører Gud til, da vil de glæde sig ved mine optegnelser, som findes på disse plader.
33 Og dersom nogen ønsker at kende mit folks mere udførlige historie, da må de granske mine andre plader.
34 Og det er nok for mig at sige, at fyrretyve år er forløbet, og vi har allerede haft krige og uroligheder med vore brødre.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3