Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 2
Lehi taler til sin søn Jakob - Modsætning nødvendig i alle ting - Den forbudne frugt og livets træ - Adam faldt, for at mennesket kunne blive til - Messias, den store Formidler, skal forløse menneskeheden.
1 Og nu, Jakob, taler jeg til dig: Du er min førstefødte i mine trængslers dage i ørkenen, Og se, i din barndom har du lidt meget og haft megen sorg på grund af dine brødres slette opførsel.
2 Men du, Jakob, min førstefødte i ørkenen, kender alligevel Guds storhed, og han vil hellige dine lidelser og lade dem blive dig til velsignelse.
3 Derfor skal din sjæl blive velsignet, og, du skal bo i tryghed sammen med din broder Nephi; og dine dage skal tilbringes i din Guds tjeneste. Derfor ved jeg, at du er forløst gennem din Forløsers retfærdighed; thi du har set, at han i tidens fylde vil komme til menneskene med frelse.
4 Og i din ungdom har du set hans herlighed, derfor er du velsignet som dem, til hvem han skal komme i kødet; thi Ånden er den samme i går, i dag og for evigt. Og siden menneskets fald er vejen beredt, og frelse er fri.
5 Og mennesket er blevet tilstrækkeligt undervist, så det kender godt fra ondt. Og loven er givet menneskene. Og ved loven bliver intet kød retfærdiggjort; eller ved loven er menneskene forkastet. Ja, ved den timelige lov forkastedes de. Ved den åndelige lov omkommer de, mister det gode og bliver ulyksalige for evigt.
6 Derfor kommer forløsningen i og ved den hellige Messias, thi han er fuld af nåde og sandhed.
7 Se, han hengiver sig selv som et sonoffer for synd for at fyldestgøre loven for alle dem, som har et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, og for ingen andre kan loven fyldestgøres.
8 Af hvor stor vigtighed er det derfor ikke at kundgøre disse ting for jordens beboere, for at de kan vide, at intet kød kan bo i Guds nærværelse uden ved den hellige Messias's fortjenester, barmhjertighed og nåde; han, som nedlægger sit liv efter kødet og tager det igen ved Åndens kraft, så at han, som er den første, der skal opstå, må kunne tilvejebringe de dødes opstandelse.
9 Derfor er han førstegrøden af det, som tilhører Gud, efter som han skal gå i forbøn for alle mennesker; og de, der tror på ham, skal blive frelst.
10 Og ved hans forbøn for alle, kommer alle mennesker til Gud; og de står for hans ansigt for at blive dømt af ham i overensstemmelse med sandheden og helligheden, som er i ham. I dette øjemed tjener loven, som den Hellige har givet, nemlig til udførelse af straffen, som er blevet fastsat; og denne straf, som er blevet fastsat, står i modsætning til lyksaligheden, som ligeledes er blevet fastsat, for at modsvare forsoningens endemål.
11 Thi det er nødvendigt, at der er en modsætning i alle ting. Hvis det ikke var så, min førstefødte i ørkenen, kunne retfærdighed ikke finde sted, ej heller ugudelighed og hverken hellighed eller elendighed, hverken godt eller ondt. Og alle ting måtte følgelig være en sammenblanding i et; om der derfor skulle være et legeme, måtte det nødvendigvis forblive som dødt og der hverken have liv, død eller forkrænkelighed, ej heller uforkrænkelighed og hverken lyksalighed eller elendighed, hverken følelse eller ufølsomhed.
12 Og følgelig skabtes det som noget uden værd, og der ville heller ikke have været nogen hensigt med dets skabelse. Og dette må nødvendigvis tilintetgøre Guds visdom og hans evige hensigter og ligeledes Guds kraft, barmhjertighed og retfærdighed.
13 Og dersom I siger, at der ikke eksisterer nogen lov, da vil I også sige, at der ikke eksisterer nogen synd. Dersom I siger, at der ikke findes synd, da vil I også sige, at der ikke eksisterer nogen retfærdighed. Og dersom der ingen retfærdighed er, da er der ingen lykke. Og findes der hverken retfærdighed eller lykke, så er der heller ingen straf eller elendighed. Og dersom disse ting ikke er, så er der ingen Gud. Og er der ingen Gud, da er vi ikke til, heller ikke jorden; thi der kunne ikke være noget skabt, hverken til selv at udføre noget eller til at blive tilskyndet dertil, hvorfor alt må være forsvundet.
14 Og nu, mine sønner, jeg taler dette til jer til jeres nytte og lærdom; thi der er en Gud, og han har skabt alle ting, både himlene og jorden og alle ting, som er i dem, både det, som virker og det, der påvirkes.
15 Og for at udføre hans evige hensigter med hensyn til mennesket var det nødvendigt, efter at han havde skabt vore første forældre samt dyrene på marken og fuglene i luften, ja alle ting, som er skabt, at der skulle være en modsætning, nemlig den forbudne frugt i modsætning til frugten af livets træ: den ene sød, den anden bitter.
16 Derfor gav Gud Herren mennesket frihed til at handle for sig selv. Men mennesket kan ikke selv handle, uden at det bliver tilskyndet af det ene eller det andet.
17 Og i overensstemmelse med det, jeg har læst og det, der står skrevet må jeg, Lehi, nødvendigvis antage, at en Guds engel faldt fra himlen; og han blev en djævel, fordi han havde søgt det, der var ondt for Gud.
18 Og fordi han faldt fra himlen og blev ulyksalig for evigt, søgte han også at gøre den hele menneskeslægt ulykkelig. Og han, den gamle slange, som er djævelen og faderen til al løgn, sagde derfor til Eva: Tag af den forbudne frugt, og du skal ikke dø, men du vil blive som Gud til at kende godt og ondt.
19 Og efter at Adam og Eva havde taget af den forbudne frugt, blev de uddrevet af Edens have for at dyrke jorden.
20 Og de har født børn, ja al jordens slægt.
21 Og efter Guds vilje blev menneskenes dage forlænget, for at de kunne omvende sig, medens de var i kødet; derfor blev deres tilværelse en prøvestand, og deres tid blev forlænget i overensstemmelse med de befalinger, som Gud Herren gav menneskenes børn. Thi han gav befaling om, at alle mennesker skulle omvende sig og viste dem, at de alle var fortabte på grund af deres forældres overtrædelse.
22 Og se nu, dersom Adam ikke havde overtrådt, ville han ikke være faldet, men ville være forblevet i Edens have. Og alle ting, der var skabt, måtte være forblevet i den samme tilstand, som de var i, efter at de var blevet skabt, og de måtte have været til for evigt og været uden ende.
23 Og de ville ingen børn have fået, men ville være forblevet i en uskyldig tilstand og ingen glæde nydt, for de kendte ikke til sorg og havde ikke gjort noget godt, for de kendte ikke til synd.
24 Men se, alt er blevet gjort efter hans visdom, som kender alle ting.
25 Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene er til for at kunne nyde glæde.
26 Og Messias kommer i tidens fylde, for at han kan forløse menneskenes børn fra syndefaldet. Og da de er forløst fra syndefaldet og kender godt fra ondt, er de blevet fri for evigt, til at handle for sig selv og ikke lade sig påvirke af noget med undtagelse af lovens straf på den store yderste dag i overensstemmelse med de befalinger, som Gud har givet.
27 Derfor er menneskene fri efter kødet; og alle ting, der er tjenlige for menneskene er givet dem. Og de kan frit vælge frihed og evigt liv ved den store formidling for alle mennesker, eller fangenskab og død efter djævelens magt og fangenskab; thi han søger at gøre alle mennesker ulykkelige, ligesom han selv er.
28 Og nu, mine sønner, ville jeg ønske, at I vil se hen til den store Formidler og lytte til hans store bud, være tro mod hans ord og vælge evigt liv, i overensstemmelse med hans hellige ånds vilje.
29 Og ikke vælge evig død efter kødets vilje og det onde, der er deri, som giver djævelens ånd magt til at tage jer til fange og føre jer ned til helvede, så at han kan regere over jer i sit eget rige.
30 Jeg har talt disse få ord til jer alle, mine sønner, i min prøvestands sidste dage, og jeg har valgt den gode del ifølge profetens ord. Og jeg har intet andet øjemed end jeres sjæls evige velfærd. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3