Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Anden Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 1
Et frihedens land, velsignet for de retfærdige, men forbandet for de ugudelige - Lehis formaninger.
1 Og nu skete det, efter at jeg, Nephi, var holdt op med at belære mine brødre, at vor fader Lehi også talte meget til dem - hvor meget Herren havde gjort for dem ved at føre dem ud af Jerusalems land.
2 Og han talte til dem angående deres opsætsighed på havet og Guds barmhjertighed, idet han skånede deres liv, så at de ikke blev opslugt af havet.
3 Og han talte også til dem om det forjættede land, som de havde fået, og hvor barmhjertig Herren var ved at advare os, så vi kunne flygte ud af Jerusalems land.
4 Thi se, sagde han, jeg har set et syn, hvoraf jeg ved, at Jerusalem er ødelagt; og var vi blevet i Jerusalem, ville også vi være omkommet.
5 Men, sagde han, til trods for vore genvordigheder har vi fået et forjættet land, et land, der er udvalgt fremfor alle andre lande, et land, som Gud Herren har lovet mig skal blive et arveland for mine efterkommere. Ja, Herren har skænket mig og mine børn dette land for evigt. Og alle, som ved Herrens hånd skal blive ført ud af andre lande.
6 Og jeg, Lehi, profeterer ved den ånds indskydelse, som bor i mig, at ingen skal komme til dette land, uden at de bringes ved Herrens hånd.
7 Derfor er dette land helliget dem, som han vil bringe. Og dersom de tjener ham efter budene, som han har givet, skal det blive et frihedens land for dem, og de vil aldrig komme i trældom; hvis det bliver tilfældet, er det på grund af deres ugudelighed; thi dersom ugudelighed kommer til at herske, skal landet blive forbandet for deres skyld; men for de retfærdige skal det være velsignet til evig tid.
8 Og se, det er visdom, at andre folk endnu en tid skal holdes i uvidenhed om dette land; thi ellers vil mange folkeslag oversvømme landet, så at der ikke vil være plads til arv.
9 Derfor har jeg, Lehi, fået et løfte, at såfremt de, som Herren fører ud af Jerusalems land, vil holde hans bud, vil det gå dem vel i dette land. Og de skal holdes skjult for alle andre folk, så at de selv kan eje landet. Og om så sker, at de holder hans bud, vil de blive velsignet i dette land, og der vil ikke være nogle til at forurette dem eller berøve dem deres ejendomsland, og de skal stedse bo i tryghed.
10 Men se, hvis den tid kommer, at de vil nedsynke i vantro, efter at de har nydt så store velsignelser af Herrens hånd og har kundskab om Jordens skabelse og om alle mennesker og kender Herrens store og herlige gerninger, som han har udført, fra verden blev skabt, og har fået magt til at gøre alt ved tro og har alle budene fra begyndelsen og er ved hans uendelige godhed ført til dette dyrebare forjættelsens land, se, da siger jeg, at om den dag skal komme, da de vil forkaste den Israels Hellige, den sande Messias, deres Forløser og Gud, se, da skal hans domme, som er retfærdige, komme over dem.
11 Ja, han vil føre andre folk til dem, og han vil give dem magt, ag han vil fratage dem deres ejendomsland, og han vil forårsage, at de bliver fordrevet og slået.
12 Ja, fra slægt til slægt skal der være blodsudgydelse og svære hjemsøgelser blandt dem; derfor ønsker jeg, mine sønner, at I vil mindes mine ord, ja jeg vil, at I skal lytte til dem.
13 O, om I blot ville vågne op! Vågn op af en dyb søvn, ja, af helvedes søvn og ryst de frygtelige lænker af, som I er bundet med, og som er de lænker, som binder menneskenes børn, så at de føres som fanger ned i elendighedens og jammerens evige dyb.
14 Vågn op! og stå op af støvet og hør en skælvende faders ord hvis legeme I snart skal nedlægge i den kolde og tavse grav, hvorfra ingen vandrer kan vende tilbage; endnu en liden tid, og jeg går al kødets gang.
15 Men se, Herren har forløst min sjæl fra helvede; jeg har set hans herlighed, og jeg er for evigt indesluttet i hans kærligheds arme.
16 Og Jeg ønsker, at I skal ihukomme og iagttage Herrens anordninger og love. Se, det har været min sjæls bekymring fra begyndelsen.
17 Mit hjerte har af og til været sorgbetynget; for jeg har frygtet, at Herren, jeres Gud, på grund af jeres hårdhjertethed, skulle lade sin vredes fylde komme over jer, og at I skulle blive forkastet og tilintetgjort for evigt;
18 eller at en forbandelse skulle komme over jer gennem mange slægtled, og at I skulle blive hjemsøgt med sværd og med hungersnød og blive hadet og ført efter djævelens vilje og tvang.
19 O, mine sønner! måtte dog disse ting aldrig komme over jer, men måtte I blive et folk, udvalgt og velsignet af Herren. Men se, hans vilje ske, for hans veje er retfærdige til evig tid.
20 Og han har sagt: Såfremt I holder mine bud, skal det gå jer vel i landet, men dersom I ikke vil holde mine bud, skal I blive forstødt fra mit ansigt.
21 Og nu, for at min sjæl må fryde sig over jer og mit hjerte må forlade denne verden med glæde for jeres skyld, og at jeg ikke skal gå i graven af sorg og bekymring, rejs jer af støvet! , mine sønner, vær mænd, og med eet sind og med eet hjerte vær standhaftige og forenede i alle ting, så at I ikke skal falde i trældom;
22 at I ikke skal forbandes med en svær forbandelse, og at I ikke skal pådrage jer en retfærdig Guds mishag til både sjælens og legemets fordærvelse, ja evige fortabelse.
23 Vågn op, mine sønner! Ifør jer retfærdighedens rustning. Ryst lænkerne af jer, som I er bundet med; kom ud af mørket og stå op af støvet.
24 Gør ikke mere opstand mod jeres broder, som har set herlige ting og som har holdt budene fra det øjeblik, vi forlod Jerusalem, og som har været et redskab i Guds hånd til at føre os til det forjættede land; for havde det ikke været for ham, ville vi være omkommet af sult i ørkenen; alligevel forsøgte I at berøve ham livet, og han har haft megen sorg for jeres skyld.
25 Og jeg frygter og skælver meget for jeres skyld for det tilfælde, at han atter skal lide; thi se, I beskyldte ham for, at han tragtede efter magt og myndighed over jer, men jeg ved, at han ikke har tragtet efter magt og myndighed over jer, men han har søgt Guds ære og jeres eget evige velfærd.
26 Og I har knurret, fordi han har talt rent ud til jer. I siger, at han har brugt strenghed, I siger, at han har været vred på jer. Men se, hans strenghed var Guds ord og kraft, der var i ham, og det, om I kalder vrede, var sandheden, som er i Gud, som han ikke kunne holde tilbage, men uforfærdet foreholdt han jer jeres ugudelighed.
27 Og det var nødvendigt, at Guds kraft var med ham, for at han kunne befale jer, så I måtte lyde. Men se, det var ikke ham, men Herrens ånd i ham, der åbnede hans mund, så at han ikke kunne tie.
28 Og nu, min søn Laman, og også Lemuel og Sam og ligeledes mine sønner, som er Ismaels sønner, se, dersom I vil lytte til Nephis røst, skal I ikke omkomme. Og om I vil høre ham, efterlader jeg jer en velsignelse, ja endog min første velsignelse.
29 Men dersom I ikke vil høre ham, tager jeg min første velsignelse bort, ja, min velsignelse, og den skal hvile på ham.
30 Og nu, Zoram, taler jeg til dig. Se, du er Labans tjener; alligevel er du blevet ført ud af Jerusalems land, og jeg ved, at du bestandig vil være min søn Nephis trofaste ven.
31 Og fordi du har været trofast, skal dit afkom velsignes sammen med hans afkom, at det længe må gå dem godt i dette land; og intet, uden deres egen ugudelighed skal hindre eller forstyrre deres lykke i dette land for evigt,
32 Dersom I derfor holder Herrens bud, så har Herren helliget dette land til sikkerhed for dit afkom sammen med min søns afkom, så at de kan bo her i tryghed.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3