Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Første Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 21
Esajs's skrivelser, som de er nedskrevet på messingpladerne, fortsat - Sammenlign Esajas 49.
1 Og atter: Hør, o Israels hus alle I, som er afskåret og uddrevet på grund af mit folks hyrders ondskab; ja, o Israels hus, alle I, som er af mit folk, der er afskåret og spredt. Hør mig, øer og hør, I, der er i det fjerne! Herren kaldte mig fra moders liv; fra min moders skød har han nævnt mig ved navn.
2 Og han har ført min mund som et skarpt sværd; han har skjult mig i sin hånds skygge og gjort mig til en ren pil, han har skjult mig i sit kogger.
3 Og han sagde til mig: Du er min tjener, o Israel, i hvilken jeg bliver herliggjort.
4 Da sagde jeg: Jeg har forgæves gjort mig anstrengelser og brugt min styrke til ingen nytte; men visselig er min ret hos Herren og min gerning med Gud.
5 Og nu siger Herren, som dannede mig i moders liv, at jeg skulle være hans tjener for at hjemføre Jakob til ham - selv om Israel ikke indsamles, skal jeg dog have ære for Herrens øjne, og min Gud skal være min styrke.
6 Og han sagde: det er en ringe ting, at du skal være min tjener til at oprejse Jakobs stammer og omvende de bevarede af Israel; men jeg vil også sætte dig til et lys for folkene, at du kan være min frelse til jordens ender.
7 Så siger Herren, Israels Forløser, hans Hellige, til ham, som menneskene foragter, til ham, som folkene afskyr, til regenters træl: Konger skal se og stå op, og fyrster skal også tilbede for Herrens skyld, som er trofast.
8 Så siger Herren: I nådens stund har jeg også hørt jer, o, I øer i havet, og på frelsens dag har jeg hjulpet jer, og jeg vil bevare dig og give dig min tjener til en pagt med folket, for at rejse landet igen og lade dig arve de ødelagte lodder,
9 så at du kan sige til fangerne: Gå ud! og til dem, som sidder i mørke: Kom frem! De skal finde græs langs vejene, og deres græsgange skal findes på alle højtliggende steder.
10 De skal hverken hungre eller tørste, ej heller skal solen eller heden stikke dem; thi han, som har barmhjertighed med dem, skal føre dem og lede dem til vandkilder.
11 Og jeg vil gøre alle mine bjerge til veje, og mine stier skal højnes.
12 Og se da, Israels hus, disse skal komme langvejs fra, og se, hine fra nord og vest og hine fra Sinims land.
13 Syng, o himle! og fryd dig o jord! thi deres fødder, som er i øst, skal stadfæstes; I bjerge, bryd ud i sang; thi de skal ikke mere være slagne, thi Herren har trøstet sit folk og vil forbarme sig over sine arme.
14 Men se, Zion har sagt: Herren har forladt mig, og min Herre har glemt mig; men han vil vise, at det har han ikke.
15 Thi kan en kvinde glemme sit diende barn, så hun ikke forbarmer sig over sit livs søn? Ja, selv om de kunne glemme, vil jeg dog ikke glemme dig, o Israels hus.
16 Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg bestandig for mig.
17 Dine børn skal haste mod dem, der vil ødelægge dig, og de, som ødelagde dig, skal drage ud fra dig.
18 Løft øjnene og se, alle disse samles, og de skal komme til dig. Og så sandt jeg lever, siger Herren, skal du visselig bære dem alle som smykke, og binde dem om dig som en brud.
19 Thi dine øde og ubeboede steder og dit hærgede land skal nu blive for trangt for indbyggerne; og øde, som opslugte dig, skal være langt borte.
20 De børn, du vil få, efter at du har mistet de første, skal atter sige i dine øren: Stedet er mig for trangt, giv mig mere plads, hvor jeg kan bo.
21 Da skal du sige i dit hjerte: Hvem fødte mig dem, eftersom jeg har mistet mine børn og er forladt og fangen og flygter frem og tilbage, og hvem har opdraget disse? Se, jeg var ladt ene tilbage; og disse, hvor har de været!
22 Så siger Gud Herren - Se, jeg løfter min hånd for hedningerne og rejser mit banner for folket, og de vil føre dine sønner i armene, og dine døtre bæres på skuldrene.
23 Og konger skal være dine fosterfædre og deres dronninger dine ammer; de skal bøje sig til jorden for dig og slikke dine fødders støv; og du skal kende, at jeg er Herren; de, som venter mig, bliver ikke til skamme.
24 Mon byttet skal tages fra den mægtige eller de retmæssigt fængslede befries?
25 Men så siger Herren: Selv den mægtiges fanger skal tages fra ham og tyrannens bytte slippe bort; thi jeg vil stride mod den, der strider mod dig, og dine børn vil jeg frelse.
26 Og jeg vil bespise dem, som undertrykker dig, med deres eget kød; de skal blive drukne af deres eget blod som af sød vin; og alt kød skal kende, at jeg, Herren, er din Frelser og din Forløser, den mægtige i Jakob.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3