Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Første Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 20
Profetier nedskrevet på messingpladerne - Sammenlign Esajas 48.
1 Lyt og hør dette, o Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er rundet af Judas kilder eller af dåbens vande, som sværger ved Herrens navn og omtaler Israels Gud; dog sværger de ikke sandt og heller ikke redeligt.
2 Ikke desto mindre kalder de sig den hellige by, men de forlader sig ikke på Israels Gud, som er Hærskarernes Herre, ja, Hærskarernes Herre er hans navn.
3 Se, jeg har kundgjort de forrige ting fra begyndelsen, de udgik af min mund, og jeg viste dem. Jeg viste dem med hast.
4 Og jeg gjorde det, fordi jeg vidste, at du er stivsindet, og at din nakke er en jernsene og din pande af kobber,
5 og derfor har jeg lige fra begyndelsen kundgjort dig det; førend det skete, vidste jeg dig det, og jeg viste dig det, for at du ikke skulle sige: Min afgud har gjort det, mit udskårne billede og mit støbte billede befalede det.
6 Du har set og hørt alt dette, og vil I ikke forkynde det? Og jeg har fra denne stund vist dig nye ting, og du forstod dem ikke.
7 De er skabt nu og ikke fra begyndelsen; de blev forkyndt for dig, inden du havde hørt noget om dem, for at du ikke skulle sige: Se, jeg vidste det.
8 Du hverken hørte eller vidste noget derom; ja, fra den stund var dit øre ikke åbnet; thi jeg vidste, at du ville handle ganske troløst; og fra moders liv blev du kaldt overtræder.
9 Alligevel vil jeg forhale min vrede for mit navns skyld, og for min æres skyld vil jeg skåne dig og ikke udrydde dig
10 Thi se, jeg har lutret dig; jeg har udvalgt dig i lidelsens ovn.
11 For min skyld, ja for min egen skyld vil jeg gøre dette; thi jeg vil ikke tilstede, at mit navn vanhelliges, og jeg vil ikke give nogen anden min ære.
12 Hør mig, o Jakob, og Israel, du som jeg kaldte: Thi mig er det, jeg er den første, og jeg er også den sidste.
13 Min hånd har også grundlagt jorden, og min højre hånd har udspændt himlene; jeg råber til dem, og de står op sammen.
14 Samler jer alle og hør: Hvem iblandt dem forkyndte mon dette? Herren elskede ham, ja, han vil opfylde sit ord, som han forkyndte ved dem; og han vil gøre med Babylon efter behag, og hans arm skal falde på kaldæerne.
15 Ligeså siger Herren: Jeg, Herren, ja, jeg har talt; ja, jeg har kaldt ham til at forkynde det; jeg lod ham komme, og hans vej skal lykkes ham.
16 Kom hid til mig; jeg har ikke talt i løndom; fra den tid, det blev kundgjort, har jeg talt, og Gud Herren og hans Ånd har sendt mig.
17 Og så siger Herren, din Forløser, Israels Hellige: Jeg har sendt ham; Herren din Gud, som lærer dig, hvad der er nyttigt, som leder dig ad vejen, du skal gå, han har gjort det.
18 Gid du havde agtet på mine bud! Da havde din fred været som en flod og din retfærdighed som havets bølger.
19 Og dit afkom havde været som sand; dit livs afkom som sandskorn; hans navn ville ikke være blevet slettet ud, ej heller ødelagt for mit åsyn.
20 Gå ud af Babylon, fly fra kaldæerne, forkynd det med frydesang, lad det blive hørt, udspred det til jordens ende og sig: Herren har forløst sin tjener Jakob.
21 Og de tørstede ikke; han ledte dem gennem ørkenen, han lod vandet flyde ud af klippen til dem; han kløvede også klippen, så vandet strømmede ud.
22 Og uagtet han gjorde alt dette, ja, endog større ting, er der dog ikke nogen fred for de ugudelige, siger Herren.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3