Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Første Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 15
Lehis lære udlagt af Nephi - Oliventræet - Livets træ - Guds ord.
1 * Efter at jeg, Nephi, havde været henrykket i ånden og set alle disse ting, vendte jeg tilbage til min faders telt.
2 Og det begav sig at jeg så mine brødre, og de drøftede indbyrdes det, som min fader havde talt til dem.
3 Thi han sagde dem i sandhed meget, som var vigtigt, men vanskeligt at forstå, medmindre man adspurgte Herren, men eftersom de var forhærdede i deres hjerter, søgte de ikke Herren, som de burde.
4 Og jeg, Nephi, bedrøvedes over deres hårdhjertethed og ligeledes over det, som jeg havde set, og vidste, at det uundgåeligt måtte opfyldes på grund af menneskenes store ugudelighed.
5 Og det skete, at jeg blev overvældet af min sorg, for jeg anså min sorg for at være større end alle andre på grund af mit folks undergang; thi jeg havde set dets fald.
6 * Og efter at jeg havde samlet kræfter, talte jeg til mine brødre og ønskede at vide grunden til deres trætte.
7 Og de sagde: Se, vi kan ikke forstå det, som vor fader har talt angående oliventræets naturlige grene og heller ikke om folkene.
8 Og jeg sagde til dem: Har I adspurgt Herren?
9 Og de sagde til mig: Det har vi ikke, thi Herren kundgør os ikke sådanne ting
10 Se, da sagde jeg til dem: Hvorfor holder I ikke Herrens befalinger? Hvordan kan det være, at I vil omkomme på grund af jeres hårdhjertethed?
11 Husker I ikke, hvad Herren har sagt: Hvis I ikke forhærder jeres hjerte, men beder til mig i tro med forvisning om, at I vil få og med flid holder mine bud, skal disse ting visselig tilkendegives for jer.
12 Se, jeg siger til jer, at Herrens ånd, som var i vore fædre, sammenlignede Israels hus ved et oliventræ, og se, er vi ikke afskåret fra Israels hus, og er vi ikke en gren af Israels hus?
13 Og nu, hvad vor fader mener med de naturlige grenes indpodning ved folkenes fylde er, at i de sidste dage, når vort afkom er nedsunket i vantro, ja, i et tidsrum af mange år og mange slægter, efter at Messias bliver åbenbaret i legemet for menneskenes børn, da skal fylden af Messias's evangelium komme til nationerne, og fra nationerne til de tilbageværende af vort afkom.
14 Og på den dag skal de tilbageværende af vort afkom vide, at de er af Israels hus, og at de er Herrens pagts folk, og da skal de vide og komme til kundskab om deres forfædre og ligeledes få kundskab om deres Forløsers evangelium, som blev forkyndt for deres fædre; og de skal komme til kundskab om deres Forløser og selve betydningen af hans lære, så at de kan vide, hvorledes de skal komme til ham og blive frelst.
15 Og vil de da ikke på den dag fryde sig og prise deres evige Gud, deres klippe og deres frelse? Ja, vil de ikke på den dag få kraft og næring fra det ægte vintræ? Ja, vil de da ikke komme ind i Guds sande fårefold?
16 Se, jeg siger jer: Jo, de skal atter ihukommes blandt Israels hus; de skal blive indpodet i det sande oliventræ, eftersom de er en naturlig gren deraf.
17 Og dette er, hvad vor fader mener; og han mener, at det ikke vi ske, førend de er spredt af folkene, og han mener, at det skal komme ved ikke-jøderne, så at Herren kan vise sin kraft for dem netop af den grund, at han vil blive forkastet af jøderne eller af Israels hus.
18 Derfor har vor fader ikke alene talt om vort afkom, men også om hele Israels hus, idet han sigtede til den pagt, som vil blive opfyldt i de sidste dage, hvilken pagt Herren gjorde med vor fader Abraham, da han sagde: I din sæd skal alle jordens slægter velsignes.
19 Og det skete, at jeg, Nephi, talte meget til dem om disse ting, ja, jeg talte til dem angående jødernes genoprettelse i de sidste dage.
20 Og jeg gentog for dem de ord, som Esajas talte angående jøderne eller Israels hus genrejsning; og efter at de var genoprejst, skulle de ikke mere omstyrtes, ej heller skulle de blive spredt igen. Og jeg talte mange ord til mine brødre, så de blev mildere stemt og ydmygede sig for Herren.
21 Og det skete, at de atter talte til mig og sagde: Hvad betyder det, som vor fader så i en drøm? Hvad betyder træet, som han så?
22 Og jeg sagde, at det var et sindbillede på livets træ.
23 Og de sagde til mig: Hvad betyder jernstangen, som vor fader så, og som førte hen til træet?
24 Og jeg sagde til dem, at det var Guds ord, og at enhver, der ville give agt på Guds ord og holde fast derved, aldrig ville omkomme, ej heller kunne Satans fristelser eller gloende pile overvinde dem og slå dem med blindhed og lede dem bort til fordærvelse.
25 Derfor formanede jeg, Nephi, dem til at give agt på Herrens ord, ja, jeg formanede dem med hele min sjæls styrke og med al den evne, jeg var i besiddelse af, til at give agt på Guds ord og i alle ting huske at holde hans bud.
26 Og de sagde til mig: Hvad betyder den flod, som vor fader så?
27 Og jeg sagde til dem, at vandet, som min fader så, var urenhed, og så meget var hans tanker optaget af andre ting, at han ikke så vandets urenhed.
28 Og jeg sagde til dem, at det var et frygteligt svælg, som adskilte de ugudelige fra livet træ og ligeledes fra Guds hellige.
29 Og jeg sagde til dem, at det var et sindbillede på det skrækkelige helvede, som engelen sagde til mig var beredt for de ugudelige
30 Og jeg sagde til dem, at min fader også så, at Guds retfærdighed skilte de ugudelige fra de retfærdige, og skinnet var ligesom skæret af en ildslue, der opstiger til Gud evindelig og ingen ende har.
31 Og de sagde til mig: Betyder det legemets lidelser i prøvelsens dage, eller betyder det sjælens tilstand efter det jordiske legemes død, eller tales der om timelige ting?
32 Og det skete, at jeg sagde til dem, at det forestillede både timelige og åndelige ting; thi den dag kommer, da de vil blive dømt efter deres gerninger, ja, de gerninger, der blev udført med deres jordiske legeme i deres prøvelses dage.
33 Om de derfor skulle dø i deres ugudelighed, måtte de også forkastes med hensyn til det, som er åndeligt, og som henhører til retfærdighed; derfor må de fremstilles for Gud for at blive dømt efter deres gerninger; og dersom deres gerninger har været urene, må de jo også være urene, og hvis de er urene, kan de ikke være i Guds rige, thi om så var, måtte Guds rige også være urent.
34 Men se, jeg siger jer, Guds rige er ikke urent, og intet urent kan indkomme i Guds rige; derfor må der nødvendigvis være et urent sted beredt for det, som er urent.
35 Og der er et sted beredt, ja, det samme skrækkelige helvede, hvorom jeg har talt, og djævelen er dets grundvold; derfor er menneskesjælens endelige tilstand enten at bo i Guds rige eller at blive forkastet på grund af den retfærdighed, jeg har talt om.
36 Derfor bliver de ugudelige udstødt fra de, retfærdige og også fra livets træ, hvis frugt er dejlig og attråværdig fremfor alle andre frugter, ja, det er den største af alle Guds gaver. Og således talte jeg til mine brødre. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3