Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Første Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 14
Skiftevis velsignelse og forbandelse for nationerne - Kun to kirker - Straffedom over skøgernes moder - Johannes åbenbarens, mission - Nephis syn afsluttet.
1 Og det skal ske, at dersom nationerne vil lytte til Guds Lam den dag, da han giver sig tilkende for dem i ord og tillige i kraft, ja i sandhed til at tage deres anstødssten bort,
2 og dersom de ikke forhærder deres hjerter mod Guds Lam, vil de blive regnet blandt din faders sæd, ja, de vil blive regnet til Israels hus, og de skal blive et velsignet folk i det forjættede land evindelig, de skal ikke mere bortføres i fangenskab, og Israels hus skal ikke mere omstyrtes.
3 Og den store grav, der er blevet gravet for dem af den store og vederstyggelige kirke, der blev grundlagt af djævelen og hans børn, så at han kunne vildlede menneskenes sjæle og føre dem ned til helvede - ja, den store grav, der gravedes til menneskenes fordærv, skal blive fyldt med dem, der gravede den, til deres fuldstændige undergang, siger Guds Lam; ikke til sjælens tilintetgørelse, medmindre den kastes ned i det helvede, som ikke har nogen ende.
4 Thi se, dette er følgen af fangenskab i djævelens magt og ligeledes i overensstemmelse med Guds retfærdige dom over alle dem, der vil udøve ugudelighed og det, som er vederstyggeligt for Herren.
5 Og det skete, at engelen talte til mig, Nephi, og sagde: Du har set, at dersom folkene omvender sig, skal det gå dem godt, og du kender ligeledes til Herrens pagter med Israels hus, og du har også hørt, at den, der ikke omvender sig må omkomme.
6 Derfor, ve ikke-jøderne, dersom de forhærder deres hjerte mod Gud Lam.
7 Thi den tid kommer, siger Guds Lam, da jeg vil udføre et stort og forunderligt værk blandt menneskenes børn, et værk, der skal vare evigt, enten på den ene eller den anden måde, enten til deres overbevisning om fred og evigt liv, eller overgivelse til deres hjerters forhærdelse og deres sinds blindhed, til undertrykkelse i trældom og ligeledes til fordærvelse både timelig og åndelig, i overensstemmelse med djævelens fangenskab, som jeg har talt om.
8 Og det skete, at da engelen havde talt disse ord, sagde han til mig: Erindrer du Faderens pagter med Israels hus? Og jeg sagde: Ja.
9 Og det skete, at han sagde til mig: Se den store og vederstyggelige kirke, der er vederstyggelighedernes moder, og hvis grundvold er djævelen.
10 Og han sagde til mig: Se, der er kun to kirker, den ene er Guds Lams kirke, og den anden er djævelens kirke; altså, den, der ikke tilhører Guds Lams kirke, tilhører den store kirke, der er vederstyggelighedens moder, og hun er hele jordens skøge.
11 Og det skete, at jeg så hele jordens skøge, og hun sad på mange vande, og hun herskede over hele jorden, blandt alle slægter, stammer, tungemål og folk
12 * Og jeg så Guds Lams kirke, og dens medlemstal var ringe på grund af skøgens ondskab og vederstyggeligheder, hun, som sad på mange vande; alligevel så jeg, at Lammets kirke, som bestod af Guds hellige, også var overalt på jorden; men deres herredømme på jorden var ringe på grund af den store skøges ugudelighed, som jeg så.
13 Og det skete, at jeg så, at den store vederstyggelighedernes moder samlede store skarer ammen over hele jorden fra alle de ikke-jødiske folkeslag for at kampe mod Guds Lam.
14 Og det skete, at jeg, Nephi, så Guds Lams kraft komme ned over Lammets kirkes hellige og over Herrens pagts folk, som var spredt over den hele jord; og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.
15 * Og jeg så, at Guds vrede blev udøst over den store vederstyggelige kirke, så at der var krige og rygter om krige blandt alle folk og slægter på jorden.
16 Og da der begyndte at blive krige og rygter om krige blandt alle de folk, der hørte til vederstyggelighedernes moder, talte engelen til mig og sagde: Se, Guds vrede er over skøgernes moder, og du ser alt dette.
17 Og når den dag kommer, da Guds vrede bliver udøst over skøgernes moder, som er hele jordens store vederstyggelige kirke, hvis grundvold er djævelen, da skal Faderens værk begynde med at berede vejen for opfyldelsen af hans pagter, som han har gjort med sit folk, der er af Israels hus.
18 Og det skete, at engelen talte til mig og sagde: Se!
19 Og jeg så en mand, der var iført en hvid kjortel.
20 Og engelen sagde til mig: Se en af Lammets tolv apostle.
21 Han skal se og skrive resten af disse ting, ja, også om meget andet, som er sket.
22 Og han skal også skrive om verdens ende.
23 Derfor er det, han skal skrive, sandt og retfærdigt, og se, det er skrevet i den bog, som du så komme ud af jødens mund; og på den tid, da den kom ud af jødens mund eller på den tid, da bogen kom ud af jødens mund, var det, som stod skrevet, tydeligt og klart og aldeles ypperligt og let at forstå for alle mennesker.
24 Og se, af det, som denne Lammets apostel skal skrive, er der meget, som du nu har, set, og det øvrige skal du også få at se.
25 Men det, som du herefter skal se, skal du ikke skrive; thi Gud Herren har beskikket Guds Lams apostel til at skrive det.
26 Og han har ligeledes vist andre, som har levet, alt, og har skrevet det; og det er forseglet, for at det kan komme frem i renhed til Israels hus i Herrens egen bestemte tid, i overensstemmelse med sandheden, som er i Lammet.
27 Og jeg, Nephi, hørte og bærer vidnesbyrd om, at denne Lammets apostels navn var, Johannes, ifølge engelens ord.
28 Og det er mig, Nephi, forbudt at skrive resten af det, jeg så og hørte; derfor er det, jeg har skrevet, tilstrækkeligt for mig, og jeg har kun skrevet en ringe del af det, jeg så.
29 Og jeg bevidner, at jeg så det, som min fader så, og Herrens engel åbenbarede det for mig
30 Og nu slutter jeg med at tale om det, jeg så, medens jeg var henrykket i ånden; og selv om alt det, jeg så, ikke er skrevet, så er dog det, jeg har skrevet, sandt. Og sådan er det. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3