Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Første Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 8
Lehis drøm om træet, floden og jernstangen - Laman og Lemuel spiser ikke af træets frugt.
1 Og det skete, at vi havde samlet alle slags frø, både af korn og af frugt.
2 * Og medens min fader endnu var i ørkenen, skete det, at han talte til os og sagde: Se, jeg har haft en drøm, eller med andre ord, jeg har set et syn.
3 Og se, på grund af de ting, jeg har set, har jeg grund til at glæde mig i Herren over Nephi og også over Sam; thi jeg har grund til at formode, at de, såvel som mange af deres efterkommere, vil blive frelst.
4 Men se, Laman og Lemuel, jeg nærer stor bekymring for jer; thi jeg syntes, jeg i min drøm så en mørk og uhyggelig ørken.
5 * Og jeg så en mand, og han var iført en hvid kjortel, og han kom og stod foran mig.
6 Og det skete, at han talte til mig og bød mig følge sig.
7 * Og da jeg fulgte ham, skete det, at jeg så, at jeg var i en mørk og uhyggelig ørken.
8 Og efter at jeg havde vandret omkring i mørke i mange timer, begyndte jeg at bede til Herren, om han ville forbarme sig over mig for hans store og milde barmhjertigheds skyld.
9 * Og efter at jeg havde bedt til Herren, så jeg en stor og udstrakt mark.
10 Og jeg så et træ, hvis frugt var eftertragtelsesværdig, og som gjorde mennesket lykkelig.
11 Og det skete, at jeg gik hen og spiste af frugten, og jeg fandt, at den var overordentlig sød, sødere end nogen anden, jeg nogensinde for havde smagt. Jeg så også at frugten var hvid, ja dens hvidhed overgik alt, hvad jeg nogensinde tidligere havde set.
12 Og da jeg spiste af frugten, fyldte den min sjæl med ubeskrivelig stor glæde; derfor begyndte jeg at ønske, at min familie også skulle nyde deraf, for jeg vidste, at den var mere attråværdig end al anden frugt.
13 Og medens jeg så mig omkring for at se, om jeg ikke kunne få øje på min familie, så jeg et vandløb, og det flød forbi nær det træ, af hvis frugt jeg havde nydt.
14 Og jeg så mig om for at se, hvorfra det kom, og jeg så dets udspring et lille stykke vej borte, og ved udspringet så jeg jeres moder sammen med Sam og Nephi, og de stod, som om de ikke vidste, hvor de skulle gå hen.
15 * Og jeg vinkede til dem, og jeg sagde også til dem med høj røst, at de skulle komme hen til mig og nyde af den frugt, som var mere ønskværdig end al anden frugt.
16 * Og de kom hen til mig og nød også af frugten.
17 * Og jeg ønskede, at Laman og Lemuel også skulle komme og nyde af frugten; derfor rettede jeg blikket mod Rodens udspring, så jeg måske kunne få øje på dem.
18 * Og jeg så dem, men de ville ikke komme hen til mig og spise af frugten.
19 Og jeg så en jernstang, og den strakte sig langs med flodens bred og førte til træet, hvor jeg stod.
20 Og jeg så også en lige og snæver sti, som løb langs med jernstangen lige til træt, hvor jeg stod, og den førte også forbi flodens udspring til en stor og udstrakt mark, som om det havde været en verden.
21 Og jeg så utallige folkeskarer, hvoraf mange trængte sig frem for at komme til den sti, der førte til træet, hvor jeg stod.
22 Og det skete, at de kom og begyndte at følge stien, som førte til træet.
23 Og det skete, at der opstod en mørk tåge, ja et umådelig tæt mørke, så at endog de, der var begyndt at gå på stien, for vild og blev borte.
24 Og det begav sig, at jeg så andre trænge sig frem, og de kom og fik fat på enden af jernstangen, og de trængte sig frem gennem den tætte tåge og holdt fast ved jernstangen, lige til de kom hen og kunne nyde af træets frugt.
25 Og efter at de havde spist af træets frugt, så de sig omkring, som om de var skamfulde.
26 Og jeg så mig også omkring og opdagede på den anden side af floden en stor og rummelig bygning, og den stod ligesom i luften, højt over jorden.
27 Og den var fyldt med folk, både gamle og unge, både mænd og kvinder, og deres påklædning var meget fin, og de stod og spottede og pegede fingre ad dem, der var kommet og som havde nydt af frugten.
28 Og efter at de havde smagt frugten, skammede de sig for dem, som hånede dem, og de gik på forbudne stier og gik fortabt.
29 Og jeg, Nephi, skriver nu ikke alle min faders ord.
30 Men for at skrive i korthed, så han andre skarer trænge sig frem, og de kom og tog fat i enden af jernstangen, og de trængte sig frem og holdt stadig fast ved jernstangen, indtil de kom og faldt ned, og de spiste af træets frugt.
31 Og han så nu også andre skarer, der famlede sig frem mod den store og rummelige bygning.
32 Og det hændte, at mange druknede i kildens dyb, og han tabte mange af syne, da de vandrede på fremmede veje.
33 Og stor var folkemængden, som gik ind i den sælsomme bygning. Og efter at de var kommet ind i bygningen, pegede de med foragt fingre ad mig og ad dem, der også spiste af frugten, men vi ænsede dem ikke.
34 Thi så mange, som ænsede dem, fortabtes. Det er min faders ord.
35 Og Laman og Lemuel spiste ikke af frugten, sagde min fader.
36 * Og efter at min fader havde talt alle disse ord om sin drøm eller sit syn, hvilke var mange, sagde han til os, at han, på grund af det, han havde set i et syn, nærede stor bekymring for Laman og Lemuel, ja han frygtede for, at de ville blive udstødt af Herrens nærværelse.
37 Og han formanede dem da med en øm faders hele kærlighed til at give agt på hans ord, så at Herren måske ville forbarme sig over dem og ikke vise dem bort; ja, således prædikede min fader for dem.
38 Og efter at han havde prædiket for dem og også profeteret for dem om mange ting, bad han dem om at holde Herrens befalinger, og han holdt op med at tale til dem.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3