Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Første Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 7
Lehis sønner sendes atter tilbage til Jerusalem - Ishmael og hans husstand samtykker i at slutte sig til Lehis lille flok - Splid - Nephi bindes med reb, men befries ved troens kraft - Hans oprørske brødre omvender sig.
1 Og nu ønsker jeg, at I skal vide, at efter at min fader Lehi havde endt sine profetier om sin slægt, skete det, at Herren atter talte til ham og sagde, at det ikke var passende for ham, Lehi, at han alene skulle bringe sin familie ud i ørkenen, men at hans sønner skulle tage døtre til hustruer, så at de kunne oprejse sæd til Herren i det forjættede land.
2 Og det skete, at Herren befalede ham, at jeg, Nephi, og mine brødre atter skulle drage tilbage til Jerusalems land og bringe Ishmael og hans familie ud i ørkenen.
3 Og det begav sig, at jeg, Nephi, atter drog sammen med mine brødre ud i ørkenen for at drage op til Jerusalem.
4 * Og vi gik til Ishmaels hus, og vi fandt nåde for Ishmaels øjne, så vi kunne tale Herrens ord til ham.
5 * Og Herren blødgjorde Ishmael og hans husstands hjerte, så at de tog med os ud i ørkenen til vor faders telt.
6 Og se, det skete, medens vi drog om i ørkenen, at Laman og Lemuel samt to af Ishmaels døtre og de to Ishmaels sønner sammen med deres familier satte sig op imod os, ja, imod mig, Nephi, og mod Sam samt deres fader, Ishmael, og hans hustru og hendes tre andre døtre.
7 * Og se, under denne opstand ønskede de at vende tilbage til Jerusalems land.
8 Og jeg, Nephi, var meget bedrøvet over deres hårdhjertethed; derfor talte jeg til dem, ja til Laman og Lemuel og sagde: Se, I er mine ældre brødre, og hvordan kan det være, at I er så hårdhjertede og så forblindede i sindet, at det er nødvendigt, at jeg, jeres yngre broder, må tale til jer og sætte jer et eksempel?
9 Hvordan kan det være, at I ikke har lyttet til Herrens ord?
10 Hvordan kan det være, at I glemmer, at I har set en Herrens engel
11 Ja, hvordan kan det være, at I har glemt de store ting, Herren har gjort for os, da han friede os ud af labans hænder og gav os lov til at få optegnelsen?
12 Ja, hvordan kan det være, at I har glemt, at Herren er i stand til at gøre alt efter sin vilje for menneskene, om de blot har tro på ham; lad os derfor være tro mod ham.
13 Og dersom vi således er tro mod ham, skal vi få det forjættede land; og I vil erfare i den kommende tid, at Herrens ord angående Jerusalems ødelæggelse vil blive opfyldt; thi hvad Herren har talt angående Jerusalems ødelæggelse vil blive opfyldt.
14 Thi se, Herrens ånd vil snart høre op med at virke på dem; thi se, de har forkastet profeterne, og Jeremias har de kastet i fængsel, og de har prøvet på at berøve min fader livet, så at de har fået ham drevet ud af landet.
15 Jeg siger jer, at hvis I vender tilbage til Jerusalem, da vil I også omkomme sammen med dem. Og om I nu har truffet dette valg, da gå op til det land og kom de ord ihu, som jeg sagde til jer, at om I går, vil I også omkomme; thi således driver Herrens ånd mig til at tale.
16 * Og da jeg, Nephi, havde talt disse ord til mine brødre, blev de vrede på mig. Og det skete, at de lagde hånd på mig, thi se, de var meget vrede, og de bandt mig med reb, for de forsøgte at tage mit liv, så at de kunne efterlade mig i ørkenen til at fortæres af vilde dyr.
17 Men det skete, at jeg bad til Herren og sagde: O, Herre! ifølge min tro på dig, vil du udfri mig af mine brødres hænder, ja give mig styrke til at bryde disse bånd, som jeg er bundet med.
18 Og det skete, da jeg havde sagt disse ord, se, da blev båndene løst af mine hænder og fødder, og jeg stod for mine brødre, og jeg talte til dem igen.
19 Og det skete, at de atter blev vrede på mig og ville lægge hånd på mig, men en af Ishmaels døtre, hendes moder og en af Ishmaels sønner talte min sag for mine brødre, så at de blev bløde om hjertet og holdt op med at stræbe mig efter livet.
20 * Og de var bedrøvede over deres ondskab, og de faldt på knæ for mig og bad mig tilgive dem for det, de havde gjort imod mig.
21 * Og jeg tilgav oprigtigt alt det, de havde gjort, og jeg formanede dem til at bede Herren, deres Gud, om tilgivelse. Og det skete, at de gjorde så. Og efter at de havde bedt til Herren, fortsatte vi vor rejse til vor faders telt.
22 * Og vi kom til vor faders telt. Og efter at jeg og mine brødre samt hele Ishmaels hus var kommet til min faders telt, takkede de Herren, deres Gud. Og de bragte ham takoffer og brændoffer.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3