Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Nephis Første Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 2
Lehi begiver sig med sin familie ud i ørkenen, som grænser op til Det røde Hav - Hans ældre sønner Laman og Lemuel knurrer mod ham - Nephi og Sam tror på hans ord - Herrens forjættelser til Nephi.
1 Thi se, det skete, at Herren talte til min fader i en drøm og sagde til ham: Velsignet er du, Lehi, for det, du har gjort; og da du har været trofast og forkyndt dette folk, hvad jeg befalede dig, stræber de dig efter livet.
2 * Derpå befalede Herren min fader i en drøm, at han skulle tage sin familie med sig og drage ud i ørkenen.
3 Og det skete, at han var lydig mod Herrens ord og gjorde, som Herren befalede ham.
4 Og det skete, at han drog ud i ørkenen. Han forlod sit hjem, sit arveland, sit guld og sølv og sine kostbarheder og tog intet med sig med undtagelse af sin familie og levnedsmidler og telte, og han drog ud i ørkenen.
5 Og han kom ned til grænseegnene af Det røde Hav, og han drog omkring i ørkenen langs med grænserne, som ligger nærmere Det røde Hav, og han vandrede i ørkenen med sin familie, som bestod af min moder Sariah og mine ældre brødre Laman, Lemuel og Sam.
6 * Da han havde vandret tre dage i ørkenen, opslog han sit telt i en dal ved bredden af en flod.
7 * Og han byggede et stenalter og ofrede til Herren og takkede Herren, vor Gud.
8 * Og han kaldte floden Laman, og den mundede ud i Det røde Hav, og dalen lå i nærheden af dens munding.
9 Og da min fader så, at floden løb ud i Det røde Hav, talte han til Laman og sagde: O, måtte du dog blive som denne flod og uophørlig rinde ud i al retfærdigheds kilde!
10 Og han talte også til Lemuel: O, måtte du blive som denne dal, fast og urokkelig og bestandig i at holde Herrens befalinger!
11 Og dette sagde han på grund af Lamans og Lemuels hårdnakkethed; thi se, de knurrede mange gange mod deres fader, fordi han var en mand, der havde syner, og fordi han havde ført dem ud af Jerusalems land for at forlade deres arveland og deres guld, deres sølv og deres kostbarheder, for at omkomme i ørkenen. Og dette, sagde de, havde han gjort på grund af sit hjertes tåbelige indbildninger.
12 Og således knurrede Laman og Lemuel, der var de ældste, mod deres fader. Og de knurrede, fordi de ikke kendte den Guds handlemåde, som havde skabt dem.
13 De troede heller ikke, at Jerusalem, den store by, kunne ødelægges, således som profeterne havde sagt. Og de var ligesom jøderne i Jerusalem, der søgte at tage min faders liv.
14 Og det skete, at min fader talte til dem i Lemuels dal med kraft - thi han var fyldt med Ånden - indtil deres legeme skælvede for ham. Og han bragte dem til tavshed, så de ikke turde tage til genmæle mod ham; derfor gjorde de, som han befalede dem.
15 Og min fader boede i et telt.
16 Og det skete, at jeg, Nephi, som var meget ung, men alligevel stor af vækst, nærede et stærkt ønske om at få kundskab om Guds hemmeligheder, hvorfor jeg påkaldte Herren, og se, han kom til mig og blødgjorde mit hjerte, så at jeg troede alle de ord, som min fader havde talt; derfor satte jeg mig ikke op imod ham ligesom mine brødre.
17 Og jeg talte til Sam og forkyndte ham de ting, som Herren havde åbenbaret mig ved sin hellige ånd. Og det skete, at han troede på mine ord.
18 Men se, Laman og Lemuel ville ikke høre mine ord. Og da jeg var bedrøvet over deres hårdhjertethed, anråbte jeg Herren for dem.
19 Og det begav sig, at Herren talte til mig og sagde: Velsignet er du, Nephi, for din tros skyld, thi du har søgt mig flittigt i hjertets ydmyghed.
20 Og dersom I holder mine bud, vil det gå jer vel, og I vil blive ført til et forjættet land, ja, til et land, jeg har beredt for jer, ja, et land, som er udvalgt fremfor alle andre lande.
21 Og dersom dine brødre sætter sig op imod dig, vil de blive udstødt fra Herrens nærhed.
22 Og dersom du holder mine bud, vil jeg gøre dig til leder og lærer for dine brødre.
23 Thi se, den dag, de sætter sig op imod mig, vil jeg forbande dem, ja, med en hård forbandelse; og de skal ikke have magt over dine efterkommere, medmindre de også sætter sig op imod mig.
24 Og hvis det sker, at de sætter sig op imod mig, skal de blive en svøbe for dine efterkommere, til at vække dem til eftertanke.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3