Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Lære og Pagter
Vis til forrige side / ALT-2Læs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Afsnit 138
En åbenbaring givet til præsident Joseph F. Smith i Salt Lake City, Utah, den 3. oktober 1918. I sin åbningstale ved oktoberkonferencen den 4. oktober 1918 erklærede præsident Smith, at han havde modtaget adskillige guddommelige tilkendegivelser i de sidste måneder. En af disse, den der drejede sig om Frelserens besøg hos de dødes ånder mens hans legeme var i graven, havde han modtage dagen før. Den blev nedskrevet straks efter konferencens afslutning, og den 31. oktober blev den givet til rådgiverne i Det øverste Præsidentskab. De tolvs Råd og patriarken og blev enstemmigt vedtaget af dem. 1-10, præsident Joseph F. Smith grunder over Peters skrivelser og vor Herres besøg i åndeverdenen; 11-24, han ser de retfærdige døde samlet i paradis og Kristi tjenestegerning blandt dem; 25-37, hvordan evangeliets forkyndelse var organiseret blandt ånderne; 38-52, præsident Smith ser Adam, Eva og mange af de hellige profeter i åndeverdenen, og de betragtede alle deres åndelige stade før opstandelsen som fangenskab; 53-60, de retfærdige døde fra denne uddeling fortsætter deres gerning i åndeverdenen.
1 Den 3. oktober i året 1918 sad jeg i mit værelse og grundede over skriften.
2 Jeg overvejede Guds Søns umådelige, forsonende offer for verdens forløsning,
3 og den store vidunderlige kærlighed, som Faderen og Sønnen viste ved Forløserens komme til verden,
4 for at menneskeheden gennem hans forsoning og ved lydighed mod evangeliets principper kan blive frelst.
5 Mens jeg var optaget af dette, gik mine tanker tilbage til apostlen Peters breve til de fordums hellige, som dengang var spredt udover Pontus, Galatien og Kapadokien og andre dele af Asien, hvor evangeliet var blevet forkyndt efter Herrens korsfæstelse og opstandelse.
6 Jeg slog op i Bibelen og læste det 3. og 4. kapitel af Peters første brev, og mens jeg læste, gjorde følgende skriftsteder stærkere indtryk på mig end de nogen sinde havde gjort:
7 'Thi også Kristus døde én gang for synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud. Han led døden i kødet, men blev vakt til live af ånden,
8 i hvilken han også drog hen og prædikede for de ånder, der var i forvaring,
9 de, som fordum var ulydige, dengang Gud i sin langmodighed biede i Noas dage, medens arken blev bygget. I den blev nogle få, nemlig otte sjæle frelst gennem vand.' (1. Peter 3:18-20)
10 'Thi derfor blev evangeliet forkyndt også for døde, for at de vel skulle dømmes, men leve i ånden, ligesom Gud lever.' (1 Peter 4:6)
11 Mens jeg grundede over disse ting, som står skrevet, åbnedes min forstands øjne, og Herrens ånd kom over mig, og jeg så de dødes skarer, både store og små.
12 Dér var samlet en utallig skare af retfærdige ånder, som havde været trofaste i Jesu vidnesbyrd, mens de levede på jorden,
13 og som havde bragt ofre i lighed med Guds Søns store offer og haft modgang i deres Forløsers navn.
14 Alle disse var døde med et sikkert håb om en herlig opstandelse, ved Gud Faderens og hans enbårne Søns, Jesu Kristi nåde.
15 Jeg så, at de var fyldt med lykke og glæde, og de frydede sig sammen, fordi deres forløsnings time var nær.
16 De var sammen for at afvente Guds Søns komme til åndeverdenen, hvor han skulle forkynde deres forløsning fra dødens bånd.
17 Deres forgangne legemer skulle bringes tilbage til deres fuldkomne skikkelse, ben til ben, senerne og kødet udenpå, legeme og ånd forenes for aldrig mere at skilles, for at kunne modtage en fylde af glæde.
18 Mens denne store skare ventede og samtalede og glædede sig til deres forløsningstime fra dødens lænker, viste Guds Søn sig. Han forkyndte frihed for de fangne, der havde været trofaste,
19 og han forkyndte det evige evangelium for dem, læren om menneskehedens opstandelse og forløsning fra faldet og fra egne synder på betingelse af omvendelse.
20 Men til de onde gik han ikke. Blandt de ugudelige og uomvendte, som havde besmittet sig, mens de var i kødet, løftede han ikke sin stemme,
21 og de oprørske, der forkastede de fordums profeters vidnesbyrd og advarsler, skuede ikke ham og hans herlighed eller så han åsyn.
22 Hvor disse var, herskede der mørke, men blandt de retfærdige var der fred.
23 og de hellige glædede sig til deres forløsning, og knælede ned og priste Guds Søn som deres Forløser og, Befrier fra døden og helvedes lænker.
24 Deres ansigter lyste, udstrålingen fra Herrens nærvær hvilede på dem, og de sang lovsange til hans hellige navn.
25 Jeg undredes, for jeg vidste jo at Frelseren tilbragte omkring tre år af sin tjenestegerning blandt jøderne og andre af Israels hus, i bestræbelse på at lære dem det evige evangelium og kalde dem til omvendelse;
26 og dog, til trods for hans mægtige gerninger og mirakler og forkyndelser om sandheden med stor kraft og myndighed, var der kun få, der hørte og adlød hans røst, frydede sig ved hans nærvær og modtog frelse af hans hænder.
27 Men hans tjenestegerning blandt de døde, var begrænset til den korte tid, der gik mellem korsfæstelsen og hans opstandelse,
28 og jeg grundede over Peters ord, at Guds Søn prædikede for de ånder, der var i forvaring, og som fordum var ulydige, dengang Gud i sin langmodighed biede i Noas dage - og jeg undredes over hvordan det var muligt for ham at forkynde for disse ånder og udføre det nødvendige arbejde blandt dem på så kort tid.
29 Mens jeg endnu undredes derover, åbnedes mine øjne, og min forståelse blev klar, og jeg forstod, at Herren ikke i egen person gik og belærte de ugudelige og ulydige, der havde forkastet sandheden;
30 men se, han ordnede sine styrker blandt de retfærdige og udpegede budbringere, som var iklædt magt og myndighed, og pålagde dem det hverv at gå ud og bringe evangeliets lys til dem, der var i mørke, ja, til alle menneskers ånder. Og således blev evangeliet forkyndt for de døde.
31 Og de udvalgte budbringere gik ud for at forkynde Herrens nådesdag og forkynde udgang for de bundne; ja, for alle, der ville omvende sig fra deres synder og modtage evangeliet.
32 Således blev evangeliet forkyndt for dem, der var døde i deres overtrædelse uden kundskab om sandheden eller i synd, idet de havde forkastet profeterne.
33 Disse blev undervist om tro på Gud, omvendelse fra synd, stedfortrædende dåb til syndernes forladelse, håndspålæggelse for Helligåndens gave,
34 samt alle andre evangeliske principper, det var nødvendigt for dem at kende, for at de kunne blive dømt på legemet som mennesker dømmes, men leve i ånden, som Gud lever.
35 Og således forkyndtes evangeliet blandt de døde, både store og små, de uretfærdige såvel som de trofaste, samt at forløsning var blevet tilvejebragt gennem Guds Søns offer på korset.
36 Således åbenbaredes det til mig, at vor Forløser under sit ophold i åndernes verden belærte og forberedte profeters ånder, der i kødet trofast havde vidnet om ham,
37 så de kunne bringe forløsningens budskab til alle de døde, han ikke personligt kunne gå til på grund af deres oprør og overtrædelse, så også de kunne høre hans ord, men gennem hans tjeneres betjening.
38 Bland de store og mægtige, der var forsamlede i den vældige skare af retfærdige, var selve fader Adam, Den Gamle af Dage og alles fader
39 og vor strålende moder Eva, med mange af sine trofaste døtre, der havde levet gennem tiderne og tilbedt den sande og levende Gud.
40 Der var Abel, den første martyr, og hans broder Set, en af de store, og sin fader Adams udtrykte billede,
41 Der var Noa, der advarede om syndfloden; Sem, den store højpræst; Abraham, de trofastes fader; Isak, Jakob og Moses, Israels store lovgiver.
42 Også Esajas, der forkyndte gennem åbenbaring, at Forløseren var salvet til at læge de sønderbrudte, udråbe frihed for de fangne og udgang for de bundne, var der.
43 Desuden Ezekiel, der i en åbenbaring så den store dal med tørre ben, der skulle iklædes kød og komme frem igen i de dødes opstandelse som levende sjæle;
44 og Daniel, der forudså og forudsagde, at Gud ville oprette sit rige i de sidste dage, for aldrig mere at udslette eller give det til noget andet folk;
45 og Elias, (Elijah) der var med Moses på bjerget da Jesus blev herliggjort;
46 og Malakias, profeten, som vidnede om Elijahs komme - hvem Moroni også omtalte for Joseph Smith, da han forkyndte, at Elijah skulle komme, før indvarslingen af Herrens store og frygtelige dag - var der også.
47 Profeten Elijah skulle i børnenes hjerter lægge de forjættelser, der var givet deres fædre,
48 og bebude det store arbejde, der skal gøre i Herrens templer i tidernes fyldes uddeling, for at forløse de døde og besegle børn til deres forældre, for at ikke hele jorden skal blive slået med band og fuldstændig lægges øde ved hans komme.
49 Alle disse og mange flere, endog de profeter, der opholdt sig blandt nephitterne og vidnede om at Guds Søn ville komme, blandede sig med den store forsamling og ventede på deres befrielse,
50 for de døde havde betragtet åndens lange adskillelse fra legemet som fangenskab.
51 Herren underviste disse ånder og gav dem magt til at komme frem efter sin opstandelse fra de døde for at indgå til Faderens rige og dér blive kronet med udødelighed og evigt liv
52 og fortsætte deres arbejde, hvilket Herren havde lovet dem, og få del i alle de velsignelser, som var forbeholdt dem, der elsker ham.
53 I åndernes verden var også profeten Joseph Smith og min fader, Hyrum Smith; desuden Brigham Young, John Taylor, Wilford Woodruff og andre udvalgte ånder, der var holdt til bage for at komme frem i tidernes fylde og deltage i grundlæggelsen af det store værk i de sidste dage,
54 herunder også bygning af templet og udførelse af forordninger deri til de dødes forløsning.
55 Jeg bemærkede også at de var blandt de ædle og store, der i begyndelsen blev udvalgt til at være ledere i Guds kirke.
56 Ja, før de fødtes, modtog de sammen med mange andre deres første belæringer i åndernes verden og forberedtes til at komme frem i Herrens bestemt tid for at arbejde i hans vingård for menneskesjælenes frelse.
57 Jeg så, at denne uddelings trofaste ældster fortsætter med at forkynde omvendelsens og forløsningens evangelium ved Guds Enbårne Søns offer, når de forlader det jordiske liv, og de prædiker blandt dem, der er i mørke og under syndens åg i de dødes store verden.
58 De døde, der omvender sig, vil blive forløst ved lydighed mod Guds hus' forordninger,
59 og efter at de har lidt straffen for deres overtrædelser og er vasket rene, vi de modtage en belønning i overensstemmelse med deres gerninger, for de er arvinger til frelse.
60 Dette er åbenbaringen om de dødes forløsning således som det blev åbenbaret for mig. Jeg modtog den og jeg bærer vidnesbyrd herom, og jeg ved, at dette vidnesbyrd er sandt gennem vor Herre og Frelser Jesu Kristi velsignelse. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2