Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Lære og Pagter
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Afsnit 134
Redegørelse for vor tro angående regeringer og love i almindelighed, antaget enstemmigt ved afstemning i en generalkonference i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Kirtland, Ohio den 17. august 1835, med følgende indledning: For at vor tro med henblik på jordiske regeringer og love i almindelighed ikke må blive fortolket urigtigt eller misforstået, har vi ment det rigtigt at fremsætte vor mening herom i slutningen af denne bog. Denne redegørelse blev optaget i Befalingernes Bog, som den lå udarbejdet. Se History of the Church, bind 2, side 247.
1 Vi tror, at regeringer indstiftedes af Gud til menneskets gavn, og at han holder menneskene ansvarlige for deres handlinger med hensyn til disse, både med henblik på lovgivningen og håndhævelsen til samfundets gavn og sikkerhed.
2 Vi tror, at ingen regering kan eksistere i fred, medmindre sådanne love affattes og holdes ukrænkede, som sikrer hvert menneske udøvelse af fuld samvittighedsfrihed, ejendomsret samt beskyttelse af liv.
3 Vi tror, at alle regeringer må have embedsmænd og øvrighedspersoner til at håndhæve lovene, og at sådanne bør indsættes, som vil udøve loven upartisk og retfærdigt og understøttes ved folkeafstemning - om regeringsformen er demokratisk - eller ved regentens vilje.
4 Vi tror, at religionen er indstiftet af Gud, og at menneskene er ansvarlige over for Gud, og for ham alene, for udøvelsen deraf, med mindre deres religiøse anskuelser tilskynder dem til at gøre indgreb i andres rettigheder og frihed; men vi tror ikke, at nogen menneskelig lovgivning har ret til at foreskrive regler for gudsdyrkelsen og således binde menneskets samvittighed eller foreskrive nogen form for offentlig andagt eller andagt i hjemmet. Øvrigheden bør holde forbrydelsernes antal nede, men aldrig kontrollere samvittigheden; den bør straffe brøde, men aldrig undertrykke åndens frihed.
5 Vi tror, at alle mennesker er forpligtet til at understøtte og opretholde de respektive regeringer, som de lever under, så længe disse beskytter dem i deres iboende og uafhændelige retsgoder gennem deres love, og at opstand og oprør ikke passer sig for alle således beskyttede borgere og bør straffes efter fortjeneste; ligeså at alle regeringer har ret til at udstede sådanne love, som efter deres mening bedst kan fremme alles vel, medens de på samme tid holder samvittighedsfriheden hellig.
6 Vi tror, at enhver bør æres i sin stilling: Regenter og øvrighedspersoner som sådanne, der er indsat for at beskytte de uskyldige og straffe de skyldige, og at alle mennesker bør vise respekt og ærbødighed for lovene, da fred og fordragelighed ellers ville blive fortrængt af anarki og terror. Menneskelige love er blevet indstiftet i den udtrykkelige hensigt at varetage vore interesser som enkeltindivider og som nationer, mand og mand imellem, og guddommelige love, givet fra himlen, foreskriver regler i åndelige anliggender, for tro og gudsdyrkelse, for hvilke mennesket skylder sin Skaber regnskab.
7 Vi tror, at regenter, stater og regeringer har ret og pligt til at udstede love til beskyttelse af alle borgere i fri udøvelse af deres religiøse tro; men vi tror ikke, at de har ret til at berøve borgerne denne frihed eller indskrænke deres meningsfrihed, så længe de viser respekt og ærbødighed for loven, og sådanne religiøse anskuelser retfærdiggør ikke oprør og sammensværgelser.
8 Vi tror, at forbrydelser bør straffes efter forbrydelsens natur. Mord, forræderi, røveri, tyveri og forstyrrelse af freden skal i alle henseender straffes i forhold til forbrydelsens art og det onde, den afstedkommer blandt menneskene efter den regerings love, indenfor hvis område overtrædelsen blev begået; og for at opretholde fred og ro skal alle mennesker træde frem og af al evne medvirke til at få overtræderne af gode love straffet.
9 Vi tror ikke, det er rigtigt at sammenblande religiøs indflydelse med borgerlig regering, hvorved et religiøst samfund begunstiges, og et andet berøves sine åndelige rettigheder, og medlemmerne fratages deres personlige rettigheder som borgere.
10 Vi tror, at alle religiøse samfund har ret til at drage deres medlemmer til regnskab for upassende opførsel efter samfundets regler og love, forudsat at sådan behandling kun angår medlemsskabet og godt forhold til menigheden. Men vi tror ikke, at noget religiøst samfund har ret til at forhøre folk, hvor der er tale om formue og liv, eller berøve dem denne verdens gods eller bringe dem i livs- eller legemsfare eller at tildele korporlig afstraffelse. De kan blot udelukke dem fra deres samfund og unddrage dem deres fællesskab.
11 Vi tror, at menneskene bør klage til domstolene og dér søge erstatning for alle forurettelser og mishandlinger, hvorved der er tilføjet personlig forulempning, eller hvor ejendomsretten og rygte angribes, hvor sådanne love eksisterer, der vil beskytte disse; men vi tror også, at alle mennesker har ret til at forsvare sig selv, deres venner og ejendom og regeringen mod alle ulovlige angreb og indgreb, når forholdene kræver det, og hvor man ikke straks er i stand til at henvende sig til loven og få hjælp.
12 Vi tror, det er rigtigt at prædike evangeliet for jordens folk og formane de retfærdige til at lade sig frelse fra verdens fordærv. Men vi tror ikke, det er rigtigt at befatte sig med trælle eller prædike evangeliet for dem elle døbe dem mod deres herres vilje og ønske eller have noget at gøre med dem eller bruge vor indflydelse til at gøre dem misfornøjede med deres stilling i livet og derved sætte menneskers liv i fare. Sådan indblanding tror vi er ulovlig, urigtig og farlig for freden i enhver regering, som giver sin tilladelse til at holde mennesker i trældom.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3