Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Lære og Pagter
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Afsnit 128
Skrivelse fra profeten Joseph Smith til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, indeholdende yderligere anvisninger om dåb for de døde; dateret Nauvoo, Illinois den 6. september 1842. -- Mere omstændelige instruktioner angående general-registratoren, lokale skrivere og deres pligter. - Der forlanges vidner. - Registrering er i overensstemmelse med Herrens forordninger. - Bøger, som føres på jorden såvel som i himlen, skal bruges på dommens dag. - Hvad der gennem det hellige præstedømmes magt er bundet på jorden, er bundet i himlen, og det, der er løst her, er løst der. - Døbefonten et sindbillede på graven. - Profeten Elias' mission. - Dåb for de døde er et bindeled mellem de afdøde fædre og de levende børn. - Profetens jublende fremstilling af de himmelske besøg, han har haft. - En frydefuld røst. - Et glædens budskab for de døde. - Et glad budskab fra Cumorah. - De tre vidner om Mormons Bog og deres røst. - Mikaels, Peters, Jakobs og Johannes' røst. - Optegnelserne over dåb for de døde må godkendes af Herren.
1 Som jeg nævnte i mit brev, førend jeg forlod mit opholdssted, at jeg skulle skrive til jer fra tid til anden og oplyse jer om mange ting, genoptager jeg nu emnet dåb for de døde, da dette emne har optaget mit sind og gjort det allerstærkeste indtryk på mine følelser, siden jeg er blevet forfulgt af mine fjender.
2 Jeg skrev nogle få ord af åbenbaringen angående en skriver. Jeg har anstillet yderligere betragtninger angående denne sag, som jeg nu vil anføre. I mit forrige brev forklarede jeg, at I skulle have en skriver, som skulle være øjenvidne og høre med sine øren, så han kunne gøre en sandfærdig optegnelse for Herren.
3 Det vil være meget vanskeligt for en skriver at overvære alle disse handlinger og udføre alt arbejdet. For at afhjælpe denne vanskelighed kan I vælge en skriver i hver menighed, der er vel egnet til at føre nøjagtige optegnelser. Og han skal være meget omstændelig og nøjagtig med at nedskrive alt, hvad der foretages, og i protokollen bevidne, at han så med sine øjne og hørte med sine øren, givende dato og navne osv. samt redegørelse for hele handlingen. Han skal også navngive tre tilstedeværende personer, om sådanne findes, der kan tilkaldes når som helst og bevidne, at de så det samme, så at hvert ord kan bekræftes ved to eller tre vidners udsagn.
4 Der burde findes en overregistrator, til hvem disse andre optegnelser kan overleveres ledsaget af attester med deres underskrifter, der bekræfter rigtigheden af deres optegnelser. Da kan Kirkens overregistrator indføre optegnelsen i Kirkens hovedprotokol samt attesterne og alle tilstedeværende vidners navne med sin egen erklæring, at han virkelig tror, at ovenstående optegnelse og referat er sandfærdige efter det kendskab, han har til disse mænds karakter i almindelighed og deres valg af Kirken. Og når dette er skrevet i Kirkens hovedprotokol, skal optegnelserne være lige så hellige og handlingen være lige så gyldig, som om han havde set det hele med sine egne øjne og hørt det med sine egne øren og indført det i Kirkens hovedprotokol.
5 I synes måske, at denne ordning er meget omstændelig, men lad mig sige jer, at den kun er i overensstemmelse med Guds vilje, når den udføres i overensstemmelse med den forordning og forberedelse, som Herren har besluttet og beredt før verdens grundlæggelse, til frelse for de døde, der dør uden kundskab om evangeliet.
6 Og videre må jeg erindre jer om, at Johannes åbenbareren tænkte på det samme emne angående de døde, da han skrev i åbenbaringen, 20:12: 'Og jeg så de døde, de store og de små, stående for tronen, og bøgerne blev åbnet; og en anden bog blev åbnet, som er livets bog; og de døde blev dømt efter det, som var skrevet i bøgerne, efter deres gerninger.'
7 Af dette skriftsted kan I se, at bøgerne blev åbnet, og at en anden bog blev åbnet, som var livets bog. Men de døde blev dømt efter det, som var skrevet i bøgerne, efter deres gerninger. Følgelig må de bøger, der her omtales, være bøger, som indeholder fortegnelser over deres gerninger og henviser til optegnelser, der føres på jorden. Og den bog, der er livets bog, er den optegnelse, som føres i himlen. Og dette stemmer nøje overens med den lære, som blev befalet jer i den åbenbaring, der fandtes i det brev, jeg skrev til jer, førend jeg forlod mit opholdssted, nemlig at alle jeres optegnelser må blive nedskrevet i himlen.
8 Denne forordnings natur består nu i præstedømmets magt gennem Jesu Kristi åbenbaring, hvori det forsikres, at hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen; eller med andre ord, idet vi betragter oversættelsen fra en anden synsvinkel: Hvad I optegner på jorden, skal blive optegnet i himlen, og hvad I ikke optegner på jorden, skal ikke blive optegnet i himlen; thi jeres døde skal dømmes i overensstemmelse med bøgerne efter deres gerninger, hvad enten de har udført forordningerne i egen person eller gennem stedfortrædere efter de forordninger, Gud har indstiftet til deres frelse, førend verdens grundvold blev lagt, i overensstemmelse med de optegnelser, de har ført over deres døde.
9 Det kan forekomme nogle at være en meget dristig lære, vi taler om; en magt, som optegner eller binder på jorden og binder i himlen. Dog har Herren altid givet denne magt i alle tidsaldre, når han har stiftet en uddeling og givet præstedømmet gennem virkelig åbenbaring til en enkelt eller til flere. Hvad disse mænd derfor gjorde med myndighed i Herrens navn, i al oprigtighed og trofasthed, og optegnede på rette måde og sandfærdigt, blev lov på jorden og i himlen og kunne ikke tilintetgøres ifølge den store Jehovas beslutning. Disse ord er troværdige. Hvem kan høre det?
10 Og atter, som et eksempel Matt. 16:18, 19: 'Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne klippe vil jeg bygge min kirke og dødsrigets porte skal ikke få overhånd over den. Og jeg vi give dig himmeriges nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i himlene.'
11 Den store og vigtige hemmelighed i hele sagen, hele emnets summum bonum, ligger nu for os og består i at få det hellige præstedømmes magt. Thi den, der har fået disse nøgler, har ingen vanskelighed ved at få kundskab om det, der angår menneskenes børns frelse, både de dødes og de levendes.
12 Heri er der herlighed og ære, udødelighed og evigt liv. Dåbens forrettelse i vand ved nedsænkningen deri sker for at være et sindbillede på de døde, for at den ene grundsætning må stemme overens med den anden. At blive sænket ned i vandet og atter komme op deraf er et billede på de dødes opstandelse, når de kommer op af gravene. Denne forordning indførtes derfor som en med dåb for de døde beslægtet forordning og er i lighed med de døde.
13 Døbefonten indstiftedes følgelig som et sindbillede på graven, og det blev befalet, at den skulle stå på et sted, der var nedenunder, hvor de levende plejede at forsamle sig for at fremstille både de levende og de døde, så at alt har sit sindbillede, og det ene stemmer overens med det andet; det jordiske overensstemmende med det himmelske, som Paulus siger i 1 Kor. 15:46, 47 og 48.
14 'Men det åndelige er ikke det første, men det naturlige, derefter det åndelige. Det første menneske var af jorden og jordisk; det andet menneske er fra himlen. Sådan som det jordiske var, således er også de jordiske, og som det himmelske er, således er også de himmelske.' Og som optegnelserne om jeres døde er på jorden, når de er rigtigt udført, således er også optegnelserne i himlen. Dette er derfor den beseglende og bindende magt, og i ordets betydning, rigets nøgler, som består i kundskabens nøgler.
15 Og lad mig nu forsikre jer, mine højt elskede brødre og søstre, at disse er grundsætninger med hensyn til de levende og døde, som ikke kan forbigås i ligegyldighed, da de berører vor frelse. Thi deres frelse er nødvendig og væsentlig for vor frelse, som Paulus siger om fædrene, 'at de ikke kan fuldkommes uden os,' ej heller kan vi fuldkommes uden vore døde.
16 Angående dåb for de døde vil jeg citere et andet skriftsted. Paulus siger i 1 Kor. 15:29: 'Hvad vil ellers de udrette, som lader sig døbe for de døde? dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lader de sig da døbe for dem?'
17 Og videre vil jeg i forbindelse med dette skriftsted citere en af profeterne, som havde øjet fæstet mod præstedømmets genoprettelse og den herlighed, der skal åbenbares i de sidste dage og i særdeleshed på dette, det herligste af alle principper, som hører til det evige evangelium, nemlig dåben for de døde. Malakias siger i det sidste kapitel femte og sjette vers: 'Se, jeg sender jer profeten Elias, før Herrens store og frygtelige dag kommer. Han skal vende fædrenes hjerte til børnene og børnenes til fædrene, at jeg ikke skal komme og slå jorden med band.'
18 Jeg kunne have givet en tydeligere oversættelse heraf, men den er tydelig nok til at svare til mine hensigter, som den er. Det er i dette tilfælde nok at vide, at verden vil blive slået med band, om ikke der består et eller andet sammenføjende led mellem fædrene og børnene i forbindelse med et eller andet emne. Og se, hvad er dette emne? Det er dåben for de døde. Thi vi kan ikke fuldkommes uden dem; ej heller kan de fuldkommes uden os. Ej heller kan de eller vi fuldkommes uden dem, der også er døde i evangeliet, thi det er nødvendigt, når tidernes fyldes uddeling oprettes, hvilken uddeling nu er begyndt at indtræde, at en hel, fuldstændig og fuldkommen forening og sammenføjning af uddelinger, nøgler, magter og velsignelser finder sted og åbenbares fra Adams dage til nærværende tid. Og ikke alene dette, men også det, som aldrig har været åbenbaret fra verdens begyndelse, det, som har været skjult for de vise og forstandige, skal åbenbares de umyndige og diende i denne tidernes fyldes uddeling.
19 Hvad hører vi nu i det evangelium, som vi har modtaget? En glædens røst! En nådens røst fra himlen og en sandhedsrøst fra jorden; et glædeligt budskab for de døde, en glædesrøst for både levende og døde, gode tidender om stor glæde. Hvor prægtige er på bjergene deres fødder, som bringer gode tidender, og som siger til Zion: Se, din Gud er konge. Som Karmels dug, så skal Guds kundskab komme over dem.
20 Og atter, hvad hører vi? Gode tidender fra Cumorah! Moroni, en engel fra himlen, forkynder profetiernes opfyldelse - fremkomsten af en bog. Herrens røst i ørkenen i Fayette i Seneca County forkynder, at de tre vidner vil bære vidnesbyrd om bogen. Mikaels røst på bredderne af Susquehanna floden, da han afslørede djævelen, der åbenbarede sig som en lysets engel. Peter, Jakob og Johannes' røst i ørkenen mellem Harmony i Susquehanna County, og Colesville i Broome County ved floden Susquehanna, der forkyndte, at de var i besiddelse af nøglerne til riget og til tidernes fyldes uddeling.
21 Og videre, Guds røst i gamle fader Whitmers kammer i Fayette, Seneca County, og til forskellige tider og på forskellige steder under rejser og farer, som denne Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har udstået. Og Mikaels, ærkeengelens, røst, Gabriels og Rafaels røst og forskellige engles røst fra Mikael eller Adam ned til nærværende tid, der alle forkyndte deres uddeling, rettigheder, nøgler, ære, majestæt og herlighed og præstedømmets magt, givende linie på linie og bud på bud, lidt her og lidt der, bringende os trøst ved at vise det tilkommende, bestyrke vort håb.
22 Brødre, skal vi ikke gå fremad for denne store sag? Gå fremad og ikke tilbage. Frisk mod, brødre, og fremad til sejr! Lad jeres hjerter fryde sig og være glade. Lad jorderige bryde ud i sang. Lad de døde synge frydesange til evig pris for kong Emanuel, som, før verden blev til, har bestemt det, der vil sætte os i stand til at udfri dem af deres fængsler; thi fangerne skal frigives.
23 Lad bjergene juble af glæde og alle dalene råbe højt. Alle søer og det tørre land fortælle om jeres evige Konges undere. Og I floder, kilder og bække flyde med glæde. Skovene og markens træer priser Herren, og de hårde klipper græder af glæde. Solen, månen og morgenstjernerne synger sammen, og alle Guds børn råber af glæde. De evige skabelser forkynder hans navn evindeligt. Og atter siger jeg: Hvor herlig er ikke den røst, vi hører fra himlen, der taler til vore øren om herlighed og frelse og ære og udødelighed og evigt liv, riger, fyrstendømmer og magter!
24 Se, Herrens store dag er nær, og hvem kan tåle hans tilkommelses dag, og hvem kan bestå, når han åbenbares? Thi han er som metalsmelterens ild og tvætterens lud. Han skal sidde som en, der smelter og renser sølv, og han skal rense Levis sønner, lutre dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for Herren i retfærdighed. Lad os derfor som en kirke, som et folk og som sidste dages hellige frembære et offer for Herren i retfærdighed, og lad os i hans hellige tempel, når det bliver færdigt, fremlægge en bog, indeholdende sådanne optegnelser om vore døde, som skal være værd at antages.
25 Brødre, jeg har endnu mange ting at sige jer om dette emne; men jeg slutter nu for denne gang og vil fortsætte emnet en anden gang. Jeg er, som altid, jeres ydmyge tjener og aldrig svigtende ven. Joseph Smith.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3