Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Lære og Pagter
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Afsnit 121
Bøn og profetier, skrevet af profeten Joseph Smith, medens han var i fængsel i Liberty, Missouri, den 20. marts 1839. Profeten og nogle af hans medarbejdere havde siddet fængslet i flere måneder. Deres andragender og henstillinger til embedsmændene og dommerne var forblevet uden resultat. Se History of the Church, bind 3, side 289. -- Brændende bønner til Herren for de lidende hellige. - Herrens forbandelse over dem, der modsætter sig hans vilje. - Mennesker kan være kaldet uden derfor at være udvalgt. - Præstedømmets rettigheder er uadskilleligt forbundet med de himmelske magter. - Uretfærdig anvendelse af præstedømmets magt leder til frafald. - Præstedømmets myndighed må udøves i retfærdighed og barmhjertighed.
1 O Gud, hvor er du? Og hvor er paulunet, der dækker dit skjul?
2 Hvor længe skal din hånd holdes tilbage og dit øje, dit rene øje, skue ned fra de evige himle på den uret, som vederfares dit folk og dine tjene, og dine øren gennemtrænges af deres råb?
3 Ja, o Herre, hvor længe skal de lide disse forurettelser og denne ulovlige undertrykkelse, førend dit hjerte forbarmes over dem, og dit indre røres af medlidenhed med dem?
4 O, Herre, almægtige Gud, du, som har skabt himlen, jorden og havet og alle ting, der er i dem, og som råder over og underkaster dig Satan og Sheols mørke, natomhyllede regioner. Udræk din hånd, lad dit øje gennemskue alt, opløft dit paulun, tildæk ikke længere dit skjul, bøj dit øre, lad dit hjerte forbarme sig og dit indre røres af medlidenhed med dem.
5 Lad din vrede blusse op imod vore fjender og hævn i dit hjertes nidkærhed vore forurettelser med dit sværd.
6 Kom dine lidende hellige i hu, o, vor Gud! Så skal dine tjenere glæde sig ved dit navn evindelig.
7 Min søn, fred være med din sjæl! Din modgang og dine lidelser skal blot vare et øjeblik,
8 og om du er standhaftig, skal Gud ophøje dig i det høje, og du skal triumfere over alle dine fjender.
9 Dine venner er trofaste, og de skal atter hilse dig med varmt hjerte og vennehånd.
10 Du er endnu ikke, som Job var; dine venner trættes ikke med dig, og de beskylder dig heller ikke for at være i overtrædelse, som de gjorde med Job.
11 Og de, der beskylder dig for at være i overtrædelse, skal se deres håb briste og deres forhåbninger smelte som rimfrosten smelter for den opgående sols brændende stråler.
12 Og Gud har også sat sin hånd og sit segl på, at han skal forandre tider og årstider og forblinde deres sind, så de ikke kan forstå hans vidunderlige værk, for at han kan prøve dem og gribe dem i deres egen list.
13 Og da deres hjerter er fordærvede, skal de ting, som de ønsker at bringe over andre, de ting, de elsker at se andre lide, komme over dem selv i fuldeste mål,
14 så de også må blive skuffet, og deres håb tilintetgjort.
15 Og om ikke mange år herefter skal de og deres afkom fejes bort under himlen, siger Gud, at ikke en af dem bliver tilovers til at stå mod væggen.
16 Forbande er alle de, der opløfter deres hæl mod mine salvede, siger Herren, og som skriger, at de har syndet, når de ikke har syndet for mit åsyn, siger Herren, men har gjort det som jeg har befalet dem, og som var ret for mine øjne.
17 Men de, som råber på overtrædelse, gør dette, fordi de selv er syndens tjenere og ulydighedens børn.
18 Og de, som sværger falsk mod mine tjenere for at bringe dem i trældom og til døden,
19 ve dem; og fordi de har forarget mine små, skal de afskæres fra mit hus' forordninger.
20 Deres kurv skal ikke fyldes, deres huse og lader skal ødelægges, og selv skal de foragtes af dem, som smigrede dem.
21 De skal ikke have ret til præstedømmet, ej heller deres efterkommere fra slægt til slægt.
22 Dem var det bedre, om der var hængt en møllesten om deres hals, og de var sænket i havets dyb.
23 Ve alle dem, der bedrøver mit folk og fordriver dem, myrder dem og vidner imod dem, siger Hærskarernes Herre; øgleslægten skal ikke undgå helvedes fordømmelse.
24 Se, mine øjne skuer og kender alle deres gerninger, og når tiden kommer, har jeg en hastig dom i beredskab for dem alle.
25 Thi der er sat en tid for hvert menneske efter dets gerninger.
26 Gud vi give jer (De hellige) kundskab gennem sin Helligånd, ja, gennem den Helligånds uudsigelige gave, der ikke siden verdens begyndelse er blevet åbenbaret førend nu,
27 og som vore forfædre længselsfuldt forventede skulle åbenbares i de sidste tider, mod hvilken tid, som var forbeholdt deres herligheds fylde, englene vendte deres sind,
28 en fremtid, hvori intet skal tilbageholdes, og hvor det skal åbenbares, om der er een Gud eller flere guder.
29 Alle troner, herredømmer, fyrstendømmer og magter skal åbenbares og gives alle dem, som tappert har holdt ud i Jesu Kristi evangelium.
30 Ligeledes om himlene er begrænsede, havet eller det tørre land eller solen, månen eller stjernerne;
31 alle deres omdrejningstider, alle bestemte dage, måneder eller år, al deres herlighed, love og bestemte tider skal åbenbares i den uddelings dage, som udgør tidernes fylde,
32 i overensstemmelse med det, der bestemtes i den evige Guds råd, han, som er over alle guder, førend denne verden blev til, nemlig at det skulle holdes tilbage indtil tidens ende og afslutning, hvor hvert menneske skal indtræde i sin evige tilværelse og udødelige hvile.
33 Hvor længe kan rindende vand forblive urent? Hvilken magt kan standse himlene? Mennesket kunne lige så godt strække sin svage arm ud for at standse Missourifloden i dens løb eller vende strømmen i modsat retning, som hindre den almægtige i at udgyde kundskab fra himlen over de sidste dages helliges hoveder.
34 Se, mange er kaldede, men få er udvalgt. Og hvorfor er de ikke udvalgt?
35 Fordi deres hjerter er de verdslige ting hengivne, og de tragter efter menneskelig ære, så de ikke kan lære denne ene lektie:
36 At præstedømmets rettigheder er uadskilleligt forbundet med himlens kræfter, og at himlens kræfter ikke kan kontrolleres eller bruges uden ved retfærdighedens grundsætninger.
37 At de kan overdrages os, er sandt; men om vi forsøger at skjule vore synder eller tilfredsstille vort hovmod og vor forfængelige ærgerrighed eller øve kontrol, herredømme eller tvang over menneskenes sjæle i nogen som helst grad af uretfærdighed, se, da unddrager himlene sig os, Herrens Ånd bedrøves, og når den er veget bort, da er den mands præstedømme og myndighed borte.
38 Se, førend han ved af det, er han overladt til sig selv, til at stampe imod brodden, forfølge de hellige og stride mod Gud.
39 Ved sørgelig erfaring har vi lært, at det ligger i næsten alle menneskers natur og tilbøjelighed, så snart de formoder, de har fået en smule myndighed, da straks begynde at udøve uretfærdigt herredømme.
40 Derfor er mange kaldede, men få udvalgt.
41 Ingen magt eller indflydelse kan eller bør udøves i kraft af præstedømmet uden gennem overbevisning, langmodighed, mildhed, sagtmodighed og uskrømtet kærlighed;
42 gennem venlighed og sand kundskab, som uden hykleri og uden svig vil udvikle sjælen meget.
43 Irettesæt skarpt, når den Helligånd driver dertil, og udvis derefter større kærlighed mod ham, som du har irettesat, at han ikke skal betragte dig som sin fjende;
44 men at han må erfare, din trofasthed er stærkere end dødens bånd.
45 Lad dit hjerte være fuldt af kærlighed til alle mennesker og til troens egne, og pryd altid dine tanker med dyd, da skal du have større frimodighed for Guds åsyn, og præstedømmets lære skal falde på din sjæl som himlens dug.
46 Den Helligånd skal være din stadige ledsager, og dit scepter retfærdighedens og sandhedens uforanderlige scepter, og dit herredømme skal være et evigt herredømme, og det skal uden tvang tilflyde dig fra evighed til evighed.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3