Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Lære og Pagter
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Afsnit 107
Åbenbaring om præstedømmet, givet gennem profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, dateret den 28. marts 1835. Den dag trådte de tolvs råd sammen, og hver af dem bekendte sine personlige svagheder og ufuldkommenheder, lovede bedring og søgte Herren om videre vejledning. De stod da i begreb med at rejse til de forskellige missionsmarker, hvortil de var blevet kaldet. Se History of the Church, bind 2, side 209. -- Der skelnes mellem det aronske og det melkisedekske præstedømme. - Retten til at præsidere tilhører det melkisedekske præstedømme. - Højpræsternes præsidentskabs autoritet. - Biskoprådet som det aronske præstedømmes præsidentskab. - Pligter, som påhviler de forskellige kvorums og de præsiderende embedsmænd. - De tolv danner det rejsende præsiderende højråd. - De tolv skal ordinere evangeliske prædikanter eller patriarker. - Den patriarkalske orden fra Adam til Noa. - Biskopper vælges blandt højpræsterne, medmindre der findes bogstavelige efterkommere af Aron. - Kirkens domstole. - Ingen i Kirken er uden ansvar.
1 Der findes i Kirken to præstedømmer, nemlig det melkisedekske og det aronske, som indbefatter det levitiske præstedømme.
2 Det første kaldes det melkisedekske præstedømme, fordi Melkisedek var en sådan stor højpræst.
3 Før hans tid kaldtes det det hellige præstedømme efter Guds Søns orden.
4 Men af respekt eller ærbødighed for det højeste væsens navn og for at undgå at gentage hans navn for ofte, kaldte de, nemlig Kirken i fordums tid, dette præstedømme efter Melkisedek eller det melkisedekske præstedømme.
5 Alle andre myndigheder og embeder i Kirken er tillæg til dette præstedømme.
6 Men der findes to hovedafdelinger: Den ene er det melkisedekske præstedømme, og den anden er det aronske eller det levitiske præstedømme.
7 En ældstes embede falder ind under det melkisedekske præstedømme.
8 Det melkisedekske præstedømme har ret til at føre præsidiet og har magt og myndighed over alle embeder i Kirken i alle tidsaldre og til at gøre tjeneste i åndelige ting.
9 Præsidentskabet over dette højere præstedømme efter Melkisedeks orden har ret til at fungere i alle Kirkens embeder.
10 Højpræsterne i præstedømmet efter Melkisedeks orden har ret til at fungere i deres eget kald under præsidentskabets ledelse og gøre tjeneste i åndelige ting og ligeledes i en ældstes, præsts (af den levitiske orden), lærers, diakons og medlems embede.
11 Når der ikke er nogen højpræst til stede, har en ældste ret til at fungere i hans sted.
12 Højpræsten og ældsten skal gøre tjeneste i det åndelige i overensstemmelse med Kirkens pagter og befalinger, og de har ret til at fungere i alle disse Kirkens embeder, når ingen højere myndighed er nærværende.
13 Det andet præstedømme kaldes Arons præstedømme, fordi det blev overdraget Aron og hans sæd i alle slægtled.
14 Det kaldes det mindre præstedømme, fordi det er et tillæg til det større eller melkisedekske, og har ret til at betjene i de ydre forordninger.
15 Biskopperne præsiderer over dette præstedømme og har dets nøgler eller myndighed.
16 Ingen har lovmæssig ret til dette embede eller til at indehave nøglerne til dette præstedømme, medmindre han er en bogstavelig efterkommer af Aron.
17 Men da en højpræst af det melkisedekske præstedømme har myndighed til at beklæde alle de mindre embeder, så kan han også forvalte en biskops embede, når der ikke findes nogen bogstavelig efterkommer af Aron, forudsat at han kaldes, beskikkes og ordineres til denne myndighed under det melkisedekske præstedømmes præsidentskabs hænder.
18 Det højere eller melkisedekske præstedømmes magt og myndighed består deri, at det har nøglerne til alle åndelige velsignelser i Kirken,
19 og at det har ret til at modtage himmeriges riges hemmeligheder at se himlene åbnede, at have forbindelse med den Førstefødtes forsamling og menighed, at nyde Gud Faderens og Jesu Kristi, den nye pagts mæglers, fællesskab og nærværelse.
20 Det mindre eller det aronske præstedømmes magt og myndighed består i besiddelsen af nøglerne til engles betjening, at tjene i de ydre forordninger, evangeliets bogstav, at forrette omvendelsens dåb til syndernes forladelse i overensstemmelse med pagterne og befalingerne.
21 Det er nødvendigt, at der må findes præsidenter og præsiderende embedsmænd, der opstår af deres midte eller beskikkes af og iblandt dem, der er blevet ordineret til de forskellige embeder i disse to præstedømmer.
22 Tre præsiderende højpræster af det melkisedekske præstedømme, valgt af samfundet og beskikket og ordineret til dette embede samt opholdt af Kirken ved tillid, tro og bøn, danner et kvorum, der præsiderer over Kirken.
23 De tolv omrejsende rådgivere er kaldet til at være de tolv apostle eller særlige vidner om Kristi navn i hele verden, og heri adskiller de sig i deres kalds pligter fra andre embedsmænd i Kirken.
24 Og de danner et kvorum, der har samme myndighed og magt som de tre før omtalte præsidenter.
25 De halvfjerds er også kaldet til at prædike evangeliet og være særlige vidner for ikke-jøderne og for hele verden. Og heri adskiller de sig i deres kalds pligter fra andre embedsmænd i Kirken.
26 Og de danner et kvorum, der har samme myndighed og magt som de omtalte tolv særlige vidner eller apostle.
27 Og enhver bestemmelse, som tages af disse kvorums, må være enstemmig, dvs. at hvert medlem i hvert kvorum må være indforstået med dets beslutninger, om disse skal anses for gyldige og stå ved magt -
28 Et flertal kan danne et kvorum, når omstændighederne gør det umuligt, at det kan være anderledes -
29 Thi i modsat fald er deres beslutninger ikke berettigede til samme velsignelser, som ledsagede de beslutninger, som fordum fattedes af et kvorum af tre præsidenter, der var ordineret efter Melkisedeks orden, retfærdige og hellige mænd.
30 De beslutninger, der tages af disse kvorums eller af et af dem, skal foretages i retfærdighed, i hellighed og hjertets ydmyghed, sagtmodighed og langmodighed, i tro og dyd og kundskab, mådeholdenhed, tålmodighed, gudfrygtighed, broderlig venlighed og kærlighed.
31 Thi det er forjættet, at dersom dette findes hos dem i rigt mål, skal de ikke være ufrugtbare med henblik på kundskab om Herren.
32 Men om nogen beslutning i disse råd fattes i uretfærdighed, så kan det fremlægges for en almindelig forsamling af de forskellige kvorums, der danner Kirkens åndelige myndigheder; ellers kan deres kendelse ikke appelleres.
33 De tolv er et omrejsende præsiderede højråd og skal gøre tjeneste i Herrens navn under Kirkens præsidentskabs vejledning og i overensstemmelse med himlens forordning. De skal opbygge Kirken og ordne alle dens anliggender i alle nationer, først blandt ikke-jøderne og derefter blandt jøderne.
34 De halvfjerds skal handle i Herrens navn under de tolvs eller det omrejsende højråds ledelse. De skal opbygge Kirken og ordne alle dens anliggender blandt alle folk, først blandt ikke-jøderne og derefter blandt jøderne.
35 De tolv er udsendt med nøglerne til at åbne døren for forkyndelsen af Jesu Kristi evangelium, først for ikke-jøderne og derefter for jøderne.
36 De faste højråd i Zions stave danner et kvorum med samme myndighed, som præsidentskabet eller det omrejsende højråds kvorum har i alle beslutninger angående Kirkens sager.
37 Højrådet i Zion danner et kvorum, som i alle beslutninger angående Kirken har samme myndighed som de tolvs råd i Zions stave.
38 Det er det omrejsende højråds pligt at kalde de halvfjerds til hjælp fremfor de andre, når det gøres nødvendigt, for at efterkomme de forskellige opfordringer til at prædike og tjene i evangeliet.
39 Det er de tolvs pligt i alle større grene af Kirken at ordinere evangelister, som gennem åbenbaring udpeges for dem.
40 Dette præstedømmes orden blev givet for at gå i arv fra fader til søn og tilkommer med rette dem, som er bogstavelige efterkommere af den udvalgte sæd, hvem forjættelsen blev givet.
41 Denne orden blev indstiftet i Adams dage og gik i arv på følgende måde:
42 Fra Adam til Seth, som blev ordineret af Adam i en alder af 69 år og blev velsignet af ham tre år før hans (Adams) død, da han fik den forjættelse af Gud gennem sin fader, at hans efterkommere skulle være Herrens udvalgte, og at de skulle blive bevaret til verdens ende,
43 fordi han (Seth) var en fuldkommen mand og var sin faders udtrykte billede, så han syntes at være sin fader lig i alle ting og kun kunne skelnes fra denne ved alderen.
44 Enos blev ordineret af Adam i en alder af 134 år og 4 måneder.
45 Gud kaldte Kenan i ørkenen, da denne var i sit fyrretyvende år, og han mødte Adam på en rejse til stedet Shedolamak. Han var 87 år gammel, da han modtog sin ordination.
46 Mahalaleel var 496 år og syv dage gammel, da han blev ordineret af Adam, som også velsignede ham.
47 Jared var 200 år gammel, da han blev ordineret af Adam, som også velsignede ham.
48 Enok var 25 år gammel, da han blev ordineret af Adam og han var 65 år, da Adam velsignede ham.
49 Og han så Herren og vandrede med ham og var bestandig for hans ansigt; og han vandrede med Gud 365 år og var 430 år gammel, da han blev optaget.
50 Metusalem var 100 år, da han blev ordineret af Adam.
51 Lamek var 32 år gammel, da han blev ordineret af Seth.
52 Noa var 10 år gammel, da han blev ordineret af Metusalem.
53 Tre år før sin død kaldte Adam Seth, Enos, Kenan, Mahalaleel, Jared, Enok og Metusalem, som alle var højpræster, til sig sammen med de øvrige af sine efterkommere, der var retfærdige, i dalen Adam-ondi-Ahman og gav dem dér sin sidste velsignelse.
54 Og Herren viste sig for dem, og de stod op og velsignede Adam og kaldte ham Mikael, fyrsten, ærkeengelen.
55 Og Herren trøstede Adam og sagde til ham: Jeg har sat dig til at være hovedet - mange folk skal komme af dig, og du skal være en fyrste over dem evindelig.
56 Og Adam stod op midt i forsamlingen, og selv om han var nedbøjet af alder, forudsagde han, fuld af den Helligånd, hvad der skulle ske hans efterkommere til sidste slægtled.
57 Alt dette blev skrevet i Enoks bog og skal åbenbares i rette tid.
58 Det er også de tolvs pligt at ordinere og føre tilsyn med alle de andre embedsmænd i Kirken i overensstemmelse med åbenbaringen, som siger:
59 Til Krist kirke i Zions land. Tillæg til kirkelovene angående Kirkens ledelse.
60 Sandelig siger jeg jer, siger Hærskarernes Herre: Der må være præsiderende ældster til at præsidere over dem, der bærer ældsteembedet.
61 Og ligeledes præster til at præsidere over dem, der har præsternes embede,
62 samt lærere til at præsidere over dem, der har lærernes embede; på samme måde også med diakonerne.
63 Således fra diakon til lærer, fra lærer til præst og fra præst til ældste, hver, som han er valgt i overensstemmelse med Kirkens pagter og befalinger.
64 Derefter kommer det højere præstedømme, det største af alle.
65 Derfor må der kaldes en af højpræsterne til at præsidere over dette præstedømme, og han skal kaldes præsident over det højere præstedømme i Kirken.
66 eller med andre ord: Den præsiderende højpræst over det højere præstedømme i Kirken.
67 Gennem ham kommer hellige forordninger og velsignelser over Kirken ved håndspålæggelse.
68 En biskops embede er derfor ikke lig dermed. Thi en biskops embede er at forvalte i timelige ting.
69 Ikke desto mindre må en biskop vælges af det højere præstedømme, medmindre han er en bogstavelig efterkommer af Aron.
70 Thi om han ikke er en bogstavelig efterkommer af Aron, kan han ikke besidde dette præstedømmes nøgler.
71 Dog kan en højpræst efter Melkisedeks orden indsættes til at forvalte de timelige ting, da han har kundskab om dem gennem sandhedens ånd,
72 og ligeledes til at være dommer i Israel, til at varetage Kirkens anliggender, dømme overtrædere, efter vidneudsagn, der bliver ham forelagt, i overensstemmelse med loven, med hjælp af sine rådgivere, som han har valgt eller vil vælge blandt Kirkens ældster.
73 Dette er en biskops pligt, der ikke er en bogstavelig efterkommer af Aron, men som er blevet ordineret til det højere præstedømme efter Melkisedeks orden.
74 Således skal han være dommer, ja, en almindelig dommer blandt Zions indbyggere eller i en af Zions stave eller i den gren af Kirken, hvor han beskikkes til dette embede, indtil Zions grænser udvides, og det bliver nødvendigt at have flere biskopper eller dommere i Zion eller andetsteds.
75 Og dersom der beskikkes andre biskopper, skal de tjene i det samme embede.
76 Men en bogstavelig efterkommer af Aron har lovmæssig ret til at præsidere over dette præstedømme, at have nøglerne til dette embede, til uafhængigt at forvalte en biskops embede uden rådgivere, at sidde som dommer i Israel undtagen i en sag, hvor en præsident af det højere præstedømme efter Melkisedeks orden skal forhøres.
77 Og kendelser, afgivet af et af disse råd, er i overensstemmelse med befalingen, som siger:
78 Atter, sandelig siger jeg jer: Når biskoppernes og dommernes kendelser i Kirkens vigtigste sager og vanskeligste stridsspørgsmål ikke er tilfredsstillende, så kan disse bringes op for Kirkens råd og forelægges det højere præstedømmes præsidentskab.
79 Og præsidentskabet for det højere præstedømme skal kunne tilkalde andre højpræster i et antal af tolv for at tjene som rådgivere. Og således skal præsidentskabet over det højere præstedømme og rådgiverne have magt til at afgøre sagen efter vidneudsagnene og Kirkens love.
80 Og efter denne afgørelse skal det ikke mere ihukommes for Herren; thi dette er Guds kirkes højeste råd og endelige afgørelse i tvivlsspørgsmål i åndelige sager.
81 Ingen, der tilhører Kirken, er udenfor dette kirkeråds jurisdiktion.
82 Og om en præsident i det højere præstedømme falder i overtrædelse, skal han drages til regnskab for Kirkens almindelige råd, som skal bistås af tolv rådgivere af det højere præstedømme.
83 Og deres kendelse er det sidste ord i sagen mod ham.
84 Således kan ingen unddrage sig Guds retfærdighed og hans love, for at alle ting må ske i orden og højtidelighed for ham efter sandhed og retfærdighed.
85 Og atter, sandelig siger jeg jer: En præsidents pligt over diakon-embedet er at præsidere over tolv diakoner, at sidde i råd med dem og lære dem deres pligter, at de gensidig kan opbygge hinanden, som det er givet ifølge pagterne.
86 Ligeledes er det præsidenten over lærernes pligt at præsidere over fire og tyve lærere og sidde i råd med dem og lære dem deres pligter, som de er fremstillet i pagterne.
87 Det er også præsidenten over det aronske præstedømmes pligt at præsidere over otte og fyrretyve præster og sidde i råd med dem og lære dem deres embedes pligter, som de findes i pagterne.
88 Denne præsident skal være en biskop, thi det er en af dette præstedømmes pligter.
89 Videre påhviler det præsidenten over ældsterne at præsidere over seks og halvfemsindstyve ældster, at sidde i råd med dem og undervise dem i overensstemmelse med pagterne.
90 Dette præsidentskab adskiller sig fra præsidentskabet over de halvfjerds og er bestemt for dem, der ikke rejser omkring i verden.
91 Og den pligt, der påhviler præsidenten over det højere præstedømme, er at præsidere over hele Kirken og at være som Moses.
92 Se, her er visdom; ja, at være seer, åbenbarer, oversætter og profet og være i besiddelse af alle de Guds gaver, som han udøser over Kirkens hoved.
93 Og det er i overensstemmelse med synet, der viste de halvfjerds' orden, at de skulle have syv præsidenter, valgt blandt de halvfjerds, til at præsidere over sig.
94 Og den syvende af disse præsidenter skal præsidere over de seks.
95 Og disse syv præsidenter skal vælge halvfjerds foruden de første halvfjerds, som de selv tilhører, og de skal præsidere over dem.
96 Og ligeledes andre halvfjerds indtil syv gange halvfjerds, om arbejdet i vingården gør det nødvendigt.
97 Og disse halvfjerds skal være omrejsende prædikanter, først blandt ikke-jøderne og derefter blandt jøderne.
98 Derimod er andre af Kirkens tjenere, som ikke tilhører de tolv eller de halvfjerds, ikke forpligtede til at rejse omkring blandt folkene, men de skal gøre det, såfremt omstændighederne tillader det; desuagtet kan de beklæde lige så høje og ansvarsfulde stillinger i Kirken.
99 Lad nu derfor hver mand lære sin pligt og med al flid passe det embede, hvortil han er blevet kaldet.
100 Den, der er lad, skal ikke agtes værdig til at stå i sit kald, og den, der ikke lærer, hvad der er hans pligt og ikke viser sig Gud velbehagelig, skal ikke agtes værdig til at beholde sin plads. Så ske det. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3