Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Lære og Pagter
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Afsnit 101
Åbenbaring, givet til profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, den 16. december 1833. På daværende tidspunkt led de hellige, som havde samlet sig i Missouri, stor forfølgelse. Pøbelen havde drevet dem ud af deres hjem i Jackson County, og nogle af de hellige havde forsøgt at slå sig ned i Van Buren County, men forfølgelsen fortsattes. Størstedelen af kirkemedlemmerne var da i Clay County, Missouri. Medlemmer af Kirken truedes ofte med døden. De havde mistet deres husholdningsartikler, klæder, kreaturer og andre ejendele, og en stor del af høsten var blevet ødelagt. Se History of the Church, bind 1, side 456. - Hjemsøgelse af de hellige tilladt på grund af deres overtrædelser. - Herrens vrede skal udgydes over alle nationer. - De rene af hjertet blandt dem skal vende tilbage til Zion. - Andre Zions stave skal oprettes. - De velsignede tilstande under det tusindårige fredsrige. - Lignelsen om adelsmanden og olietræet. - De helliges indsamling skal vedvare. - De, der er blevet undertrykt af deres fjender, skal søge om erstatning. - De forenede Staters forfatning kom til verden under Herrens ledelse. - Lignelsen om kvinden og den uretfærdige dommer.
1 Sandelig siger jeg dig angående dine brødre, som er blevet plaget, forfulgt og uddrevet af deres arveland:
2 Jeg, Herren, har ladet lidelser komme over dem, hvormed de er blevet plaget, for deres overtrædelsers skyld.
3 Dog vil jeg kendes ved dem, og de skal være mine på den dag, da jeg kommer for at samle mine skatte.
4 Derfor må de nødvendigvis tugtes og prøves ligesom Abraham, som fik befaling til at ofre sin eneste søn.
5 Thi alle de, der ikke vil tåle tugtelse, men fornægter mig, kan ikke blive helliggjort.
6 Se, jeg siger dig: Der opstod trætte, kiv, misundelse, uenighed, urene lyster og begærlighed blandt dem, og med disse ting besmittede de derfor deres arv.
7 De var sendrægtige til at høre Herren deres Guds røst, derfor er Herren, deres Gud, langsom til at høre deres bønner og besvare dem på trængselens dag.
8 På deres freds dag ringeagtede de mit råd; men på deres trængsels dag er de tvunget til at søge mig.
9 Sandelig siger jeg dig: Uagtet deres synder er mit indre fyldt af medlidenhed med dem, og jeg vil ikke helt forkaste dem, og på vredens dag vil jeg vise barmhjertighed mod dem.
10 Jeg har svoret, og beslutningen er kundgjort i en foregående befaling, som jeg har givet dig, at jeg vil lade min fortørnelses sværd falde til forsvar for mit folk; og det skal ske, ligesom jeg har sagt.
11 Min vrede skal snart udgydes uden måde over alle nationer, og dette skal jeg gøre, når deres ugudeligheds bæger er fuldt.
12 Og på den dag skal alle, som findes på vagttårnet, eller med andre ord hele mit Israel, frelses.
13 Og de, der er blevet spredt, skal indsamles.
14 Og alle, som har sørget, skal trøstes.
15 Og alle, der har givet deres liv for mit navns skyld, skal blive kronet.
16 Lad derfor jeres hjerte være trøstet for Zions skyld. Thi alt kød er i mine hænder. Vær stille og vid, at jeg er Gud.
17 Zion skal ikke flyttes fra sit sted, selv om dets børn bliver spredt.
18 De, der bliver tilbage og er rene af hjertet, skal vende tilbage og komme til deres arv, de og deres børn, med frydesang og evig glæde for at opbygge Zions øde steder.
19 Og alt dette, for at profetierne skal opfyldes.
20 Og se, der er intet andet sted udpeget end det, jeg har bestemt; ej heller skal noget andet sted blive udpeget end det, jeg har bestemt til mine helliges indsamling,
21 førend den dag kommer, da der ikke mere findes plads for dem. Og da har jeg andre steder, som jeg skal udpege for dem, og disse skal kaldes stave for Zions pauluner eller Zions styrke.
22 Se, det er min vilje, at alle de, der påkalder mit navn og tilbeder mig efter mit evige evangelium, skal samle sig og stå på hellige steder
23 og berede sig på den åbenbarelse, som skal komme, når forhænget, som dækker mit tempel i mit tabernakel, og som skjuler jorden, skal tages bort, og alt kød tilsammen skue mig.
24 Og alt det forkrænkelige, både af mennesker og dyr på marken og af himlens fugle og af fiskene i havet og alt, som findes på den ganske jord, skal fortæres.
25 Ligeledes skal elementerne smelte af hede, og alt skal blive nyt, så min kundskab og herlighed må bo på hele jorden.
26 Og på den dag skal menneskets fjendskab og dyrenes fjendskab, ja, alt køds fjendskab, ophøre for mit ansigt.
27 Og hvad som helst nogen vil bede om på den dag, det skal han få.
28 Og på den dag skal Satan ikke have magt til at friste noget menneske.
29 Og der skal ingen sorg være; thi der er ingen død.
30 Og på den dag skal et barn ikke dø, før det bliver gammelt, og dets alder skal være som et træs alder,
31 og når det dør, skal det ikke sove i jorden, men det skal blive forvandlet på et øjeblik og skal optages, og dets hvile skal blive herlig.
32 Ja, sandelig siger jeg dig: På den dag, da Herren kommer, skal han åbenbare alle ting,
33 det forbigangne og det skjulte, som intet menneske kendte til, de ting på jorden, hvoraf den blev skabt, hensigten og bestemmelsen med den,
34 kostbare ting ovenover og nedenunder, i jorden, på jorden og i himlen.
35 Og alle, der lider forfølgelse for mit navns skyld og forbliver i troen, skal, om de end bliver kaldet til at miste deres liv, få del i al denne herlighed.
36 Frygt derfor ikke, end ikke døden; thi i denne verden er jeres glæde ikke fuldkommen; men i mig er den fuldkommen.
37 Derfor skal I ikke bekymre jer for legemet eller for legemets liv, men for sjælen og sjælens liv.
38 Og søg altid Herrens ansigt, at I kan bevare jeres sjæl i tålmodighed, og da skal I have det evige liv.
39 Når mennesker kaldes til mit evige evangelium og slutter en evig pagt, bliver de regnet for jordens salt og menneskenes kraft.
40 De er kaldet til at være menneskenes kraft. Men om jordens salt mister sin kraft, se, da duer det ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af menneskene.
41 Se, her er visdom angående Zions børn, i det mindste mange af dem, men dog ikke alle; man finder, at de er overtrædere, derfor må de tugtes.
42 Den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
43 Og nu vil jeg vise jer en lignelse, så I kan kende min vilje angående Zions forløsning:
44 En adelsmand havde et stykke udmærket jord, og han sagde til sine tjenere: Gå ud i min vingård på dette udsøgte stykke jord og plant tolv olietræer.
45 Sæt vægtere omkring dem og byg et tårn, hvorfra man kan overskue landet rundt omkring, og sæt en vægter på tårnet, så at mine olietræer ikke kan nedbrydes, når fjenden kommer for at plyndre og røve min vingårds frugt.
46 Nu gik adelsmandens tjenere ud og gjorde, som deres herre havde befalet dem. De plantede olietræerne og byggede et gærde rundt omkring, opstillede vægtere og begyndte at bygge et tårn.
47 Og medens de endnu var beskæftiget med at lægge grundvolden dertil, talte de med hinanden og sagde: Hvad brug har min herre for dette tårn?
48 Og de rådslog længe og sagde til hinanden: Hvortil behøver vor herre dette tårn, eftersom der hersker fred?
49 Kunne disse penge ikke overgives vekselererne? Thi dette behøves ikke.
50 Og medens de var uenige med hinanden, blev de meget lade og lyttede ikke til deres herres befalinger.
51 Og fjenden kom om natten og nedbrød gærdet, og adelsmandens tjenere stod op, blev forfærdede og flyede. Og fjenden ødelagde deres arbejde og nedbrød olietræerne.
52 Se, nu kaldte adelsmanden, vingårdens herre, på sine tjenere og sagde til dem: Hvad er årsagen til dette store onde?
53 Burde I ikke have gjort, som jeg befalede jer? Skulle I ikke efter at have plantet vingården, have bygget gærdet rundt omkring og sat vægtere på murene, have bygget tårnet og sat vægtere på det og våget over min vingård uden at falde i søvn, så fjenden ikke skulle komme over jer?
54 Og se, vægteren på tårnet ville have set fjenden, medens han endnu var langt borte, og da kunne I have gjort jer rede og forhindret fjenden i at nedbryde gærdet og reddet min vingård fra fordærverens hænder.
55 Og vingårdens herre sagde til en af sine tjenere: Gå og saml de øvrige af mine tjenere sammen og tag hele mit hus' styrke, som består af mine krigere, mine unge mænd og endog de midaldrende af mine tjenere, som udgør styrken af mit hus, alene med undtagelse af dem, som jeg har udset til at blive tilbage,
56 og gå straks til min vingårds land og befri min vingård; thi den er min; jeg har købt den for penge.
57 Gå derfor straks ud til mit jordstykke; nedbryd mine fjenders mure, omstyrt deres tårn og forjag vægterne.
58 Og dersom de forener sig imod jer, da skal I tage hævn over mine fjender, så jeg om kort tid kan komme med de øvrige af mit hus og tage landet i besiddelse.
59 Og tjeneren sagde til sin herre: Når skal dette ske?
60 Og han sagde til sin tjener: Når jeg vil; gå du straks og gør alt, hvad jeg har befalet dig.
61 Og dette skal være mit segl og min velsignelse over dig: En tro og klog husholder i mit hus, en regent i mit rige.
62 Og tjeneren gik straks bort og gjorde alt, hvad hans herre havde befalet ham, og i løbet af mange dage var alle ting blevet opfyldt.
63 Og atter, sandelig siger jeg jer: Jeg vil vise jer min visdom angående alle menighederne, om de vil lade sig lede på den rette og sande vej, som fører til frelse,
64 for at arbejdet med at samle mine hellige må fortsættes, og jeg må opbygge dem i mit navn på hellige steder. Thi høstens tid er kommet, og mine ord må opfyldes.
65 Derfor må jeg samle mit folk sammen efter lignelsen om hveden og ugræsset, så hveden kan blive sanket i lade og få evigt liv og krones med himmelsk herlighed, når jeg kommer i min Faders rige for at belønne enhver efter hans gerninger,
66 medens ugræsset skal bindes i knipper og deres bånd gøres stærke, og de skal opbrændes med uudslukkelig ild.
67 Derfor giver jeg alle menighederne den befaling, at de skal blive ved med at samle sig på de steder, som jeg har bestemt.
68 Ikke desto mindre skal I, som jeg har sagt i en tidligere befaling, ikke lade jer indsamle i hast eller ved flugt, men alt skal være vel forberedt.
69 Og for at alt kan være vel forberedt for jer, hold da de befalinger, jeg har givet jer derom,
70 som lærer og siger jer, at I skal købe al den jord for penge, så meget, som kan købes for penge, i hele egnen rundt omkring det land, som jeg har udkåret til at være Zions land til en begyndelse for mine helliges indsamling.
71 På samme måde al jord, som I kan købe i Jackson County og de nærliggende amter. Det øvrige skal I overlade i mine hænder.
72 Nu, sandelig siger jeg jer: Alle menighederne skal skyde alle deres penge sammen, og disse ting skal gøres til deres tid; forhast jer ikke og se til, at alt er vel forberedt for jer.
73 Og udpeg retskafne og kloge mænd og send dem hen for at opkøbe jorden.
74 Og alle menighederne i de østlige lande kan, når de er blevet oprettet, og om de lytter til dette råd, købe jord og samle sig derpå og således opbygge Zion.
75 Allerede nu findes der midler nok, ja, i overflod, til at forløse Zion og opbygge dets øde steder for aldrig mere at blive nedstyrtet, dersom blot de menigheder, der kalder sig efter mit navn, var villige til at høre min røst.
76 Og atter siger jeg jer, at det er min vilje, at de, som er blevet fordrevet af fjenderne, skal blive ved med at søge om erstatning og vederlag af dem, der er sat til at styre og har myndighed over jer,
77 ifølge dette folks grundlov og andre love, som jeg har ladet dem indføre, og som bør stå ved magt for at beskytte alle menneskers ret efter retfærdige og hellige grundsætninger,
78 så enhver må kunne handle både med hensyn til lære og grundsætninger med henblik på fremtiden ifølge den handlefrihed, jeg har givet ham, og enhver være ansvarlig for sine egne synder på dommens dag.
79 Derfor er det ikke ret, at noget menneske skal være i trældom under en anden.
80 Og i denne hensigt gav jeg dette lands grundlov gennem vise mænd, som jeg oprejste i dette øjemed, og befriede landet ved blodsudgydelse.
81 Hvormed skal jeg nu ligne Zions børn? Jeg vil ligne dem ved kvinden i lignelsen om enken og den uretfærdige dommer - thi mennesket skulle altid bede og aldrig blive træt - som siger:
82 Der var i en by en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke agtede noget menneske.
83 Og der var en enke i den samme by, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig ret over min modpart.
84 Og længe ville han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller agter noget menneske, så vil jeg dog, da denne enke volder mig besvær, skaffe hende ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.
85 Herved vil jeg ligne Zions børn.
86 De skal forelægge deres klager for dommeren.
87 Og om denne ikke vil høre dem, så skal de gå til guvernøren.
88 Og om guvernøren ikke vil høre dem, så skal de bønfalde for præsidentens fødder.
89 Og om præsidenten ikke vil høre dem, så skal Herren stå op og komme frem fra sit skjul og i sin vrede hjemsøge nationen,
90 og i sit strenge mishag og i sin vældige vrede vil han til sin tid afskære disse ugudelige, utro og uretfærdige forvaltere og give dem deres del blandt hyklere og vantro
91 i det yderste mørke, hvor der er gråd, jammer og tænders gnidsel.
92 Bed derfor, at deres øren må blive åbnet for jeres råb, at jeg kan være nådig mod dem og ikke lade dette kommer over dem.
93 Hvad jeg har sagt jer må ske, at alle mennesker må være uden undskyldning;
94 at vise mænd og regenter må høre og forstå, hvad de aldrig har tænkt på,
95 at jeg må blive ved med at gøre min gerning, min underfulde gerning, og fuldbyrde mit værk, mit underfulde værk, og at mennesker må kunne skelne mellem de retfærdige og ugudelige, siger jeres Gud.
96 Og atter siger jeg jer, at det er imod min befaling og min vilje, at min tjener Sidney Gilbert sælger mit forrådshus, som jeg har bestemt til mit folk, til mine fjender.
97 Lad ikke det, som jeg har udkåret, blive besmittet af mine fjender med deres samtykke, som kalder sig efter mit navn.
98 Thi dette er en meget stor og grov synd mod mig og mit folk på grund af de ting, som jeg har besluttet, og som snart skal ramme nationerne.
99 Derfor er det min vilje, at mit folk skal fordre og fastholde deres krav på det, som jeg har tildelt dem, selv om de ikke skulle få lov til at bo derpå.
100 Dog siger jeg ikke, at de ikke skal bo derpå. Thi dersom de bærer sådanne frugter og gør sådanne gerninger, der er mit rige værdige, skal de bo derpå.
101 De skal bygge, og ingen anden skal arve det; de skal plante vingårde og selv nyde frugten. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3