Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Lære og Pagter
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Afsnit 88
Åbenbaring, givet gennem profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, den 27. december 1832. Profeten kalder denne åbenbaring oliebladet. Se History of the Church bind 1, side 302. -- Talsmandens virksomhed. - Sandhedens lys er Kristi lys. - Ånden og legemet danner tilsammen sjælen. - Lignelsen om manden, som sendte sine tjenere ud på marken, hvor han besøgte dem efter tur. - Formaning om at søge efter sandheden gennem studium og bøn. - Efter ældsternes vidnesbyrd kommer hjemsøgelser. - Begivenheder, der følger med Herrens komme. - Englene vil blæse i deres trompeter. - Pligter, der påhviler præsidentskabet for profeternes skole. - Forordningen om fodtvætning.
1 Sandelig, så siger Herren til jer, der er kommet sammen for at få hans vilje angående jer at vide.
2 Se, det er Herren velbehageligt, og englene fryder sig derover. Jeres bønners almisser er steget op for den Herre Zebaoths øren og er blevet optegnet i de helliggjorte navnes bog, de, der er af den celestiale verden.
3 Nu, mine venner, sender jeg jer en anden Talsmand, for at han kan blive i jeres hjerter, ja, forjættelsens Helligånd, og denne Talsmand er den samme, som jeg lovede mine disciple, som der står skrevet i Johannes' vidnesbyrd.
4 Denne Talsmand er den forjættelse, som jeg giver jer om evigt liv, ja, det celestiale riges herlighed.
5 Og denne herlighed er den Førstefødtes menigheds, ja, Guds, den Allerhelligste, gennem Jesus Kristus, hans Søn.
6 Han, der opfor til det høje, ligesom han steg ned under alle ting. Deri omfattede han alt, så han i alt og gennem alt kunne være sandhedens lys,
7 hvilken sandhed giver lys. Dette er Kristi lys. Han er endog solen og solens lys og den kraft, hvorved den blev skabt.
8 Ligesom han også er i månen og er månens lys og den kraft, hvorved den blev skabt.
9 På samme måde stjernernes lys og den kraft, hvorved de blev skabt.
10 Og ligeledes jorden og dens kraft, den jord, hvorpå I står.
11 Og det lys, som skinner, der giver jer lys, er gennem ham, som oplyser jeres øjne, og er det samme lys, der skærper jeres forstand.
12 Og dette lys kommer fra Guds nærhed og opfylder det umådelige rum,
13 lyset som findes i alting, som giver alting liv, der er den lov, hvorved alting styres, nemlig Guds kraft, Gud, som sidder på sin trone, der står i evighedens skød, i tilværelsens midtpunkt.
14 Sandelig siger jeg jer, at opstandelsen fra de døde er tilvejebragt gennem den forløsning, der er sket for jer.
15 Ånden og legemet er menneskets sjæl.
16 Og opstandelsen fra de døde er sjælens forløsning.
17 Og sjælens forløsning sker gennem ham, der levendegør alting, i hvis hjerte det er besluttet, at de fattige og sagtmodige på jorden skal arve den.
18 Derfor må den helliggøres for al uretfærdighed og beredes for den celestiale herlighed.
19 Thi efter at den har opfyldt formålet med sin skabelse, skal den blive kronet med herlighed, ja, med Gud Faderens nærværelse,
20 så at legemer, der tilhører det celestiale rige, må eje den til evig tid, thi i dette øjemed blev den skabt, og i det øjemed er de helliggjort.
21 Og de, som ikke er helliggjort gennem den lov, jeg har givet jer, nemlig Kristi lov, skal arve et andet rige, nemlig et terrestrialt eller et telestialt rige.
22 Thi den, der ikke kan holde et celestialt riges lov, kan heller ikke forblive i en celestial herlighed.
23 Og den, der ikke kan holde et terrestrialt riges lov, kan ikke forblive i en terrestrial herlighed.
24 Og den, der ikke kan holde et telestial riges lov, kan ikke forblive i en telestial herlighed, hvorfor han ikke er egnet til noget riges herlighed, men må tilhøre et rige, der er uden herlighed.
25 Og atter, sandelig siger jeg jer: Jorden retter sig efter et celestialt riges lov, thi den opfylder formålet med sin skabelse og overtræder ikke loven.
26 Derfor skal den blive helliggjort ja, uagtet den skal dø, skal den dog blive levendegjort igen og udholde den kraft, hvorigennem den bliver levendegjort, og de retfærdige skal arve den.
27 Thi selv om de skal dø, skal de dog atter opstå med åndelige legemer.
28 De, der har en celestial ånd, skal få det samme legeme, der var deres naturlige legeme. Ja, I skal få jeres legemer, og jeres herlighed vil blive den herlighed, gennem hvilken jeres legemer levendgøres.
29 I, der er blevet levendegjort ved en del af den celestiale herlighed, skal da få den samme i dens fylde.
30 Og de, der er blevet levendegjort gennem en del af den terrestriale herlighed, skal da modtage den samme i den fylde.
31 Og de, der er blevet levendegjort gennem en del af den telestiale herlighed, skal da modtage den samme i dens fylde.
32 Og de øvrige skal også blive levendegjort. Dog skal de vende tilbage til deres eget sted for at nyde det, som de var villige til at modtage, fordi de ikke ville nyde det, som de kunne have fået.
33 Thi hvad gavner det et menneske, at der bliver tilbudt ham en gave, når han ikke vil modtage den? Se, han glæder sig ikke over det, der er givet ham eller over gavens giver.
34 Og atter, sandelig siger jeg jer: Det, der regeres ved lov, bevares også ved lov og fuldkommengøres og helliggøres også derigennem.
35 Det, som bryder en lov og ikke retter sig efter loven, men søger at blive i sig selv en lov og med forsæt fremturer i synd og forbliver helt i synd, kan ikke blive helliggjort ved lov, ej heller ved nåde, ret eller dom. Derfor må de altid forblive urene.
36 Alle riger har fået en lov.
37 Og der findes mange riger, thi der er intet rum, i hvilket der ikke er noget rige; og der findes intet rige, hverken stort eller lille, hvori der ikke er rum.
38 Og hvert rige har fået en lov, og hver lov har også visse grænser og betingelser.
39 Alle væsner, der ikke adlyder disse betingelser, bliver ikke retfærdiggjort.
40 Thi intelligens holder sig til intelligens, visdom modtager visdom, sandhed omfatter sandhed, dyd elsker dyd, lys forener sig med lys, barmhjertighed føler for barmhjertighed og gør fordring på sin egen; retfærdighed fortsætter sit løb og fordrer sit eget; dom går forud for hans åsyn, som sidder på tronen og regerer og udfører alle ting.
41 Han omfatter alt, og alting er for ham og omkring ham; og han er over alle ting, i alle ting, gennem alle ting og omslutter alt, og alle ting er ved ham og af ham, som er Gud fra evighed til evighed.
42 Og atter, sandelig siger jeg jer: Han har givet alle ting en lov, hvorved de bevæger sig i deres tid og tidsrum.
43 Deres baner er bestemt, nemlig himlenes og jordens, hvori jorden og alle planeterne indbefattes.
44 Og de giver hinanden lys i deres tider og årstider, i deres minutter, timer, dage, uger, måneder og år. Og alle disse er et år for Gud, men ikke for mennesket.
45 Jorden farer på sine vinger, solen giver sit lys om dagen og månen og stjernerne om natten, medens de ruller frem på deres baner i herlighed, omgivet af Guds magt.
46 Og hvormed skal jeg ligne disse riger, så I kan forstå det?
47 Se, alle disse er riger, og den, der har set noget eller blot det mindste af dem, har set Gud røre sig i sin majestæt og kraft.
48 Jeg siger jer, at han har set ham; dog, den, der kom til sit eget, begreb man ikke.
49 Lyset skinner i mørket, og mørket begriber det ikke, men den dag skal komme, da I skal begribe Gud, idet I bliver levendegjort i ham og ved ham.
50 Da skal I vide, at I har set mig, at jeg er, og at jeg er det sande lys, som er i jer, og at I er i mig. Ellers kan i ikke blive velsignet.
51 Se, jeg vil ligne disse riger ved en mand, der havde en mark, og som sendte sine tjenere ud for at grave på marken.
52 Han sagde til den første: Gå ud og arbejd på marken, og i den første time vil jeg komme ud til dig, og du skal skue mit ansigts glæde.
53 Og han sagde til den anden: Gå du også ud på marken, og i den andet time vil jeg besøge dig med mit ansigt glæde.
54 Og til den tredie sagde han også: Jeg vil besøge dig.
55 Og til den fjerde, og så fremdeles til den tolvte.
56 Og markens herre gik ud til den første i den første time og blev hos ham hele den time, og han glædede sig i sin herres åsyns lys.
57 Og derefter forlod han den første for også at besøge den anden, den tredie, den fjerde, og så fremdeles til den tolvte.
58 Og således modtog de alle deres herres åsyns lys, hver i sin time, tid og tidsrum,
59 begyndende med den første indtil den sidste og med den sidste til den første og med den første til den sidste,
60 hver i sin egen orden, til hans time var forbi, som hans herre havde befalet ham, så hans herre kunne herliggøres i ham og han i ham, så de alle kunne blive herliggjort.
61 Derfor vil jeg ligne alle disse riger og deres indbyggere ved denne lignelse, hvert rige i sin time og tidsrum efter Guds beslutning.
62 Og atter, sandelig siger jeg jer, mine venner, at jeg giver jer disse ord til at overveje i jeres hjerter med den befaling, som jeg giver jer, at I skal kalde på mig, medens jeg er nær.
63 Hold jer nær til mig, og jeg vil holde mig nær til jer. Søg mig flittigt, så skal I finde mig, bed, og I skal få, bank på, så skal der lukkes op for jer.
64 Hvad som helst I beder Faderen om i mit navn, som er gavnligt for jer, det skal gives jer.
65 Og dersom I beder om noget, der ikke er gavnligt for jer, skal det være jer til fordømmelse.
66 Se, det, I hører, er som røsten af en, der råber i ørkenen - i ørkenen, fordi I ikke kan se ham - min røst, fordi min røst er Ånd. Min Ånd er sandhed; sandheden forbliver og har ingen ende, og dersom den bor i jer, skal den være i tiltagen.
67 Og dersom I kun har øje for min ære, skal jeres hele legeme blive opfyldt med lys, og der skal intet mørke være i jer, og det legeme, der er fyldt med lys, fatter alle ting.
68 Hellig derfor jer selv, at jeres sind må være opladt for Gud, og de dage skal komme, da I skal se ham; thi han vil afsløre sit ansigt for jer, og det skal ske i hans egen bestemte tid og på hans egen måde og efter hans egen vilje.
69 Kom den store og sidste forjættelse i hu, som jeg har givet jer. Bortkast jeres forfængelige tanker og overdrevne latter.
70 Vent, vent på dette sted og sammenkald en højtidelig forsamling af de første arbejdere i dette sidste rige.
71 Og de, som de har advaret på deres rejser, skal påkalde Herren og endnu en liden tid overveje den advarsel, de har fået.
72 Gid agt og se! Jeg skal tage vare på jeres hjorde og oprejse ældster og sende til dem.
73 Se, jeg vil fremskynde mit værk til sin tid.
74 Og jeg vil give jer, der er de første arbejdere i dette sidste rige, den befaling, at I skal komme sammen og organisere jer og berede jer og helliggøre jer. Ja, rens jeres hjerter og tvæt jeres hænder og fødder for mig, så jeg kan gøre jer rene,
75 at jeg kan vidne for jeres Fader, jeres Gud og min Gud, at I er rene for denne ugudelige slægts blod, så jeg, når jeg vil, må kunne opfylde denne forjættelse, denne store og sidste forjættelse, som jeg har givet jer.
76 Og jeg giver jer den befaling, at I skal vedblive i bøn og faste fra denne stund af.
77 Og jeg befaler, at I skal undervise hinanden i rigets lære.
78 Lær flittigt, og min nåde skal ledsage jer, så I kan blive mere fuldkomment undervist i evangeliets teori, principper, lære og lov og i alle ting, som tilhører Guds rige og er nyttigt for jer at forstå.
79 Både om det, der er i himlen, på jorden og under jorden, det, som har været, det, som er, og det, der snart skal ske, det, som er hjemme, og det, som er ude; nationernes krige og forviklinger og de straffedomme, der skal komme over landet og kundskab om lande og riger,
80 så I kan være forberedt på alt, når jeg udsender jer for at hædre det kald, hvortil jeg har kaldet jer, og den mission, jeg har betroet jer.
81 Se, jeg sendte jer ud for at vidne og advare folket, og det tilkommer enhver, der er blevet advaret, at advare sin næste.
82 Derfor har de ingen undskyldning, og deres synder hviler på deres eget hoved.
83 Den, der søger mig årle, skal finde mig og ikke blive forladt.
84 Vent derfor og arbejd flittigt, så I kan blive fuldkomne i jeres kald og gå ud til folkene for sidste gang, så mange, som Herren vil kalde, og I skal binde loven og forsegle vidnesbyrdet og forberede de hellige på dommens time, som skal komme,
85 at deres sjæle må undfly Guds vrede og ødelæggelsens vederstyggelighed, der venter de ugudelige, både i denne verden og den tilkommende. Sandelig siger jeg jer: De, som ikke er de første ældster, skal arbejde i vingården, til Herren kalder dem, thi deres tid er endnu ikke kommet, deres klæder er endnu ikke rene for denne slægts blod.
86 Forbliv i den frihed, hvorved I er frigjort, lad jer ikke indvikle i synd, men hold jeres hænder rene, til Herren kommer.
87 Thi om ikke mange dage skal jorden skælve og rave frem og til bage som en drukken; og solen skal skjule sit ansigt og vægre sig ved at give lys, og månen skal bades i blod, og stjernerne blive meget vrede og kaste sig ned som en figen, der falder ned fra et figentræ.
88 Og efter jeres vidnesbyrd skal vrede og harme komme over folket.
89 Thi efter jeres vidnesbyrd kommer jordskælvenes vidnesbyrd der skal fremkalde stønnen i jordens midte, og mennesker skal falde til jorden og ikke være i stand til at stå.
90 Og ligeledes kommer der vidnesbyrd ved tordenens røst, lynets røst, stormens røst og ved havets bølgers røst, når havet går over sine bredder.
91 Alle ting skal være i bevægelse, og menneskenes hjerter skal i sandhed forsmægte; thi der skal komme frygt over alle mennesker.
92 Og engle skal flyve midt igennem himlen og råbe med høj røst og blæse i Guds basun og sige: Bered jer, o, I jordens indbyggere, thi vor Guds dom er kommet. Se! Brudgommen kommer. Gå ud og mød ham.
93 Og straks skal der ses et stort tegn på himlen, og alle mennesker skal se det.
94 Og endnu en engel skal blæse i sin basun og sige: Den store kirke, vederstyggelighedens moder, der har fået alle folk til at drikke af sit horeris vredes giftige vin, og som forfølger Guds hellige og udgyder deres blod, hun, som sidder på de mange vande og på øerne i havet, se, hun er ugræsset på jorden; hun er bundet i knipper, og hendes bånd er så stærke, at ingen kan løse dem; derfor er hun færdig til at blive opbrændt. Og han skal blæse i sin basun, både længe og højt, og alle folk skal høre det.
95 Og der skal være stilhed i himlen en halv time, og straks derefter skal himlens forhæng udfoldes, som en papirrulle udfoldes, efter at den har været sammenrullet, og Herrens ansigt skal afsløres.
96 Og de hellige, som er på jorden, og som lever, skal forvandles og bortrykkes for at møde ham.
97 Og de, der har sovet i gravene, skal komme frem, thi gravene skal åbnes, og selv de skal bortrykkes for at møde ham midt i himlens pille.
98 De er Krist førstegrøde, de, som først skal nedstige med ham, og de, som er på jorden og i gravene, og som først optages til at møde ham. Og alt dette ved lyden af Guds engels basun.
99 Og efter dette skal endnu en engel basune, og dette er den anden basun. Da kommer forløsningen af dem, der tilhører Kristus ved hans tilkommelse, og som har fået deres del i det fængsel, som beredtes dem, så de kunne modtage evangeliet og blive dømt i lighed med mennesker i kødet.
100 Og atter skal en anden basun lyde, nemlig den tredie, og da kommer de menneskers ånder, der skal dømmes og findes under fordømmelse.
101 Og det er resten af de døde, og de skal ikke leve igen, førend de tusind år er til ende, og førend jordens ende kommer.
102 Og endnu en basun skal lyde, som er den fjerde, sigende: Blandt dem, der skal forblive indtil den store og sidste dag, ja, til enden, findes sådanne, som fremdeles forbliver urene.
103 Og endnu en basun skal lyde, den femte, og den femte engel, som forkynder det evige evangelium, skal flyve midt igennem himlen ud til alle nationer, slægter, tungemål og folk.
104 Og dette er lyden af hans basun, der siger til alle folk, både i himlen og på jorden og under jorden, thi hvert øre skal høre det, og hvert knæ skal bøje sig og hver tunge bekende, medens de hører basunens lyd, som siger: Frygt Gud, og giv ham æren, som sidder på tronen fra evighed til evighed; thi hans doms time er kommet.
105 Og atter skal en anden engel blæse i basunen, og det er den sjette engel, som da råber: Hun er falden, hun, som fik alle folk til at drikke af sit horeris vredes giftige vin. Hun er falden, falden!
106 Og atter skal en anden engel blæse i basunen, og det er den syvende engel, og han skal råbe: Det er fuldbragt, det er fuldbragt! Guds Lam har sejret og trådt vinpersen alene, ja, den almægtige Guds grumme vredes vinperse.
107 Og da skal englene krones med hans magts herlighed, og de hellige skal blive opfyldt af hans herlighed og modtage deres arv og blive ham lig.
108 Og da skal den første engel atter blæse i basunen for alle levendes øren og åbenbare menneskenes hemmelige gerninger og Guds mægtige værk i det første årtusinde.
109 Og da skal den anden engel blæse i sin basun og åbenbare menneskenes hemmelige gerninger og deres hjerters tanker og hensigter samt Guds mægtige værk i det andet årtusinde.
110 Og så fremdeles indtil den syvende engel blæser i sin basun. Og han skal stå frem på jorden og på havet og sværge ved hans navn, som sidder på tronen, at der ikke skal gives mere tid. Og Satan, den gamle slange, der kaldes djævelen, skal bindes og skal ikke løses, førend de tusind år er til ende.
111 Og da skal han løses en liden tid for at samle sine hærskarer.
112 Og Mikael, den syvende engel, ærkeenglen, skal samle sine hærskarer, nemlig himlens hære.
113 Og djævelen skal samle sine hærskarer, helvedes hære, og skal komme for at kæmpe mod Mikael og hans hære.
114 Og da skal den store Guds slag stå. Og djævelen og hans hærskarer skal bortkastes til deres eget sted for aldrig mere at få magt over de hellige.
115 Thi Mikael skal stride for dem og overvinde ham, der tragter efter den trone, som Lammet sidder på.
116 Dette er Guds og de helliggjortes herlighed, og de skal ikke mere se døden.
117 Derfor, sandelig siger jeg jer mine venner: Sammenkald jeres højtidelige forsamling, som jeg har befalet jer.
118 Og da ikke alle har tro, så søg med flid og lær hinanden visdoms ord; ja, søg visdom i de allerbedste bøger, søg efter kundskab ved læsning og ved tro.
119 Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, byg et hus, et bedehus, et fastehus, et troens hus, et lærdommens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, ja, et Guds hus,
120 at jeres indgang og udgang må ske i Herrens navn, og alle hilsener ske i Herrens navn, med opløftede hænder til den Allerhøjeste.
121 Afstå derfor fra al letfærdig tale, al latter, alle kødelige lyster, al stolthed og letsindighed og fra alle jeres onde gerninger.
122 Udvælg en lærer og lad ikke alle tale på een gang, men lad een tale ad gangen og de andre lytte til hans ord, således, at når alle har talt, alle kunne blive opbygget gennem hinanden, og alle må have lige lejlighed.
123 Se til, at I elsker hinanden. Hold op med at være begærlige, lær at give hinanden, som evangeliet fordrer.
124 Hold op med at være lade; vær ikke længere urene, hør op med at finde fejl hos hinanden. Sov ikke længere end fornødent, gå tidligt i seng, så I ikke er trætte. Stå tidligt op, at legeme og sind må være friske.
125 Og fremfor alt, ifør jer kærlighedens bånd som en kåbe, thi det er fuldkommenhedens og fredens bånd.
126 Bed altid, at I ikke trættes, førend jeg kommer. Se, jeg kommer snart og skal tage jer til mig. Amen.
127 Og atter giver jeg jer ordensreglerne for det hus, der er indrettet for præsidentskabet for profeternes skole, oprettet for deres undervisning i alt det, der er nyttigt for dem, ja, for alle Kirkens embedsmænd eller med andre ord for alle dem, der er kaldet til at tjene i Kirken, begyndende med højpræsterne og ned til diakonerne.
128 Dette skal være ordningen for skolens præsidentskab hus: Den, der vælges til præsident eller til lærer, skal findes på den plads i huset, som bliver ham anvist.
129 Derfor skal han være de første i Guds hus på en plads, hvorfra forsamlingen i huset kan høre hans ord tydeligt og klart, uden at han behøver at tale højt.
130 Og når han kommer ind i Guds hus, thi han bør være først i huset - se, det er smukt, at han kan være et eksempel -
131 lad ham da henvende sig i bøn til Gud på sine knæ som tegn på, at han kommer den evige pagt ihu.
132 Og når nogen kommer ind efter ham, skal læreren rejse sig og hilse sin broder eller sine brødre med hænderne opløftet mod himlen med disse ord:
133 Er du en broder, eller er I brødre? Jeg hilser jer i den Herres Jesu Kristi navn til tegn på eller ihukommelse af den evige pagt, hvori jeg optager jer til samfund med den faste, urokkelige og uforanderlige beslutning at være jeres ven og broder ved Guds nåde i kærlighedens bånd og at vandre ulasteligt efter alle Guds beslutninger med taksigelse fra evighed til evighed. Amen.
134 Og den, der findes uværdig til denne hilsen, skal ikke have plads blandt jer; thi I skal ikke tillade, at mit hus vanhelliges af en sådan.
135 Og den, der kommer ind og er trofast for mig og er en broder, eller om de er brødre, skal hilse præsidenten eller læreren med opløftede hænder mod himlen med samme bøn eller pagt eller ved at sige amen som tegn på samtykke.
136 Se, sandelig siger jeg jer: Dette er et mønster på, hvorledes I skal hilse hinanden i Guds hus, i profeternes skole.
137 Og I er kaldet til at gøre dette under bøn og taksigelse, eftersom Ånden vil give sig til kende i alle jeres handlinger i Herrens hus, i profeternes skole, så denne må blive en helligdom, et tabernakel for den Helligånd til jeres opbyggelse.
138 Og I skal ikke optage nogen blandt jer i denne skole, medmindre han er ren for denne slægts blod.
139 Og han skal optages gennem fodtvætningens hellige handling; thi i den hensigt indstiftedes fodtvætningens hellige handling.
140 Og fodtvætningens hellige handling skal udføres af præsidenten eller af Kirkens præsiderende ældste.
141 Den skal påbegyndes med bøn, og efter at have nydt brød og vin skal han binde op om sig efter det mønster, som er givet i det trettende kapitel af Johannes' vidnesbyrd om mig. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3