Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Lære og Pagter
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Afsnit 76
Et syn, givet til profeten Joseph Smith og Sidney Rigdon i Hiram, Ohio, den 16. februar 1832. Som indledning til sin beretning om dette syn skrev profeten: 'Af forskellige åbenbaringer, som vi havde modtaget, fremgik det, at mange vigtige punkter, som angik menneskets frelse, var blevet taget ud af Bibelen eller var gået tabt, før den blev samlet. Det syntes selvindlysende af de sandheder, der var tilbage, at dersom Gud belønner enhver efter det, han har gjort, medens han levede, så måtte himlen, de helliges evige hjem, omfatte mere end eet rige.' Medens han og Sidney Rigdon med bedende hjerte udforskede dette emne og tænkte over disse ting, modtog de det herlige syn, som findes optegnet i dette afsnit. Se History of the Church, bind 1, side 245. -- Åbenbaring om sandhed, visdom og endog hemmeligheder lovet dem, som er værdige. - Den endelige opstandelse af både retfærdige og uretfærdige. - De to ældster bærer højtideligt vidnesbyrd om at Jesus Kristus lever. - Lucifers udvisning og hans onde virksomhed på jorden som Satan. - Deres forfærdelige skæbne, som bliver fortabelsens sønner. - Forskellige herligheder i det celestiale, terrestriale og telestiale rige. - Beskrivelse af de egenskaber, der kendetegner indbyggerne i hver af disse tre herligheder. - Frelserens værks herlige fuldbyrdelse.
1 Hør, I himle, og lyt, o, jord. Fryd jer, I indbyggere deraf, thi Herren er Gud, og der er ingen Frelser uden ham.
2 Stor er hans visdom, underfulde er hans veje, og hans gerningers omfang kan ingen udgranske.
3 Hans planer skal ikke fejle, og ingen kan holde hans hånd tilbage.
4 Fra evighed til evighed er han den samme, og hans år tager ingen ende.
5 Thi så siger Herren: Jeg, Herren, er barmhjertig og nådig mod dem, der frygter mig, og jeg finder behag i at ære dem, som tjener mig i retfærdighed og i sandhed til enden.
6 Stor skal deres løn være og evig deres herlighed.
7 Og dem vil jeg åbenbare alle hemmeligheder, ja, alle mit riges hemmeligheder, som har været skjult fra tidens begyndelse; og i kommende tider vil jeg kundgøre dem min velbehagelige vilje angående alt, hvad der hører mit rige til.
8 Ja, endog evighedens underes skal de skue, og jeg skal vise dem det tilkommende, ja, hvad der skal ske i mange slægtled.
9 Deres visdom skal være stor, og deres forstand nå til himlen; og for dem skal de vises visdom forgå, og de kloges forstand blive til intet.
10 Thi jeg vil oplyse dem med min Ånd, og gennem min kraft skal jeg tilkendegive dem min viljes hemmeligheder, ja, det, som intet øje har set eller øre hørt, og som ikke er kommet ind i noget menneskes hjerte.
11 Vi, Joseph Smith jun. og Sidney Rigdon, blev henrykket i Ånden den sekstende februar i det Herrens år atten hundrede og toogtredive.
12 Og gennem Åndens kraft åbnedes vore øjne, og vor forstand oplystes, så vi kunne se og forstå det, som hører Gud til,
13 ja, det, som var fra begyndelsen, førend verden blev til, og som var forud bestemt af Faderen gennem hans enbårne Søn, som var i Faderens skød fra begyndelsen,
14 om hvem vi bærer vidnesbyrd, og det vidnesbyrd, vi bærer, er Jesu Kristi evangeliums fylde, han, der er Sønnen, vi så, og med hvem vi talte i det himmelske syn.
15 Thi medens vi var beskæftiget med oversættelsen, som Herren havde pålagt os, kom vi til det 29. vers af Johannes' 5. kapitel, der blev givet os som følger,
16 idet han taler om de dødes opstandelse og om dem, som skal høre Menneskesønnens røst og komme frem:
17 De, som har gjort det gode, i de retfærdiges opstandelse, men de, som har gjort det onde, i de uretfærdiges opstandelse.
18 Dette vakte vor forundring, thi det blev og givet i Ånden.
19 Og medens vi overvejede dette, rørte Herren ved vor forstands øjne, og de åbnedes, og Herrens herlighed skinnede om os.
20 Og vi så Sønnens herlighed, ved Faderens højre hånd, og modtog af hans fylde.
21 Og vi så de hellige engle og dem, som er helliggjort for hans trone, tilbedende Gud og Lammet, og dette gør de fra evighed til evighed.
22 Og nu, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er dette det sidste vidnesbyrd, som vi giver om ham: at han lever!
23 Thi vi så ham ved Guds højre hånd, og vi hørte røsten, som vidnede, at han er Faderens Enbårne,
24 at ved ham, gennem ham og af ham, eksisterer og skabtes verdenerne, og at deres indbyggere er sønner og døtre, født af Gud.
25 Og vi så også og vidner derom, at en Guds engel, der havde myndighed for Gud, gjorde oprør mod den enbårne Søn, som Faderen elskede, og som var i Faderens skød, og denne engel nedstyrtedes fra Guds og Sønnens åsyn.
26 Han blev kaldt fortabelse, thi himlene græd over ham. Det var Lucifer, en morgenrødens søn.
27 Og vi så; og se, han er falden! Er falden, ja, selv en morgenrødens søn!
28 Og medens vi endnu var henrykkede i Ånden, befalede Herren os at nedskrive synet, thi vi så Satan, den gamle slange, djævelen, der gjorde oprør mod Gud og forsøgte at tage riget fra vor Gud og hans Søn Jesus Kristus.
29 Derfor fører han krig mod Guds hellige og belejrer dem på alle sider.
30 Og vi så et syn af deres lidelser, mod hvem han førte krig og overvandt, thi således lød Herrens røst til os:
31 Så siger Herren om alle dem, som kender min magt og har fået del deri og alligevel har ladet sig overvinde af djævelens magt til at fornægte sandheden og trodse min magt.
32 Disse er fortabelsens børn, om hvem jeg siger, at det havde været bedre for dem, om de aldrig var blevet født.
33 Thi de er vredens kar, dømt til at lide Guds vrede sammen med djævelen og hans engle i evighed.
34 Om disse har jeg sagt, at der ingen tilgivelse er, hverken i denne verden eller den tilkommende,
35 da de har fornægtet den Helligånd, efter at de har modtaget den, og fornægtet Faderens enbårne Søn, idet de igen har korsfæstet ham og stillet ham til spot.
36 Det er dem, der skal gå bort i ild- og svovlsøen med djævelen og hans engle.
37 Og det er de eneste, over hvem den anden død skal have magt,
38 ja, sandelig de eneste, som ikke skal blive forløst i Herrens egen tid efter at have udstået hans vrede.
39 Thi alle de øvrige skal føres frem ved de dødes opstandelse gennem Lammets triumf og herlighed, han, som blev slået ihjel, og som var i Faderens skød, førend verden blev til.
40 Og dette er evangeliet, glædesbudskabet, hvorom røsten fra himlen bar vidnesbyrd for os:
41 At han kom til verden, nemlig Jesus, for at blive korsfæstet for verden og bære dens synder og helliggøre og rense den for al uretfærdighed,
42 for at alle, som Faderen har givet i hans magt og skabt gennem ham, kunne blive frelst ved ham,
43 som herliggør Faderen og frelser hans hænders hele værk med undtagelse af disse fortabelsens børn, som fornægter Sønnen, efter at Faderen har åbenbaret ham.
44 Derfor frelser han alle undtagen dem. De skal gå bort til evig straf, som er en uendelig straf, en evig varende straf, og de skal regere med djævelen og hans engle i evighed, hvor deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes, hvad der er deres kval.
45 Og når den slutter, eller hvor stedet er, og hvad de lider dér, ved intet menneske,
46 thi det er aldrig blevet åbenbaret, ej heller er det nu og skal aldrig blive åbenbaret for menneskene med undtagelse af dem, der får del deri.
47 Dog viser jeg, Herren, det for mange i syner, men lukker straks for igen.
48 Derfor forstår ingen hverken enden, vidden, højden, dybden eller elendigheden; ingen mennesker, uden dem, der er bestemt til denne fordømmelse.
49 Og vi hørte røsten sige: Skriv dette syn ned; thi se, det er enden på synet om de ugudeliges lidelser.
50 Og vi beretter videre, thi vi så og hørte, og dette er Kristi evangeliums vidnesbyrd angående dem, der kommer frem i de retfærdiges opstandelse:
51 Det er dem, der modtog Jesu vidnesbyrd, troede på hans navn, blev døbt i lighed med hans begravelse, begravet i vandet i hans navn, og dette i overensstemmelse med den befaling, som han har givet,
52 at de ved at holde hans bud skulle blive tvættet og renset for alle deres synder og modtage den Helligånd ved håndspålæggelse af den, der er ordineret og beseglet til denne myndighed,
53 og som sejrer ved troen og bliver beseglet ved forjættelsens Helligånd, som Faderen udgyder over alle dem, der er retskafne og sanddru.
54 Det er disse, som er den Førstefødtes menighed.
55 Det er disse, i hvis hænder Faderen har givet alt.
56 Det er disse, der er præster og konger, som har modtaget af hans fylde og af hans herlighed,
57 og er den Allerhøjestes præster efter Melkisedeks orden, der var efter Enoks orden, som var efter den enbårne Søns orden.
58 Derfor er de, som der står skrevet, guder, nemlig Guds sønner.
59 Derfor er alt deres, det være sig liv eller død, det nærværende eller det tilkommende, alt er deres, og de er Kristi, men Kristus er Guds.
60 Og de skal overvinde alt.
61 Derfor skal intet menneske rose sig af mennesker, men hellere rose sig af Gud, som skal lægge alle fjender under sine fødder.
62 Disse skal bo i Guds og Kristi nærhed fra evighed til evighed.
63 Det er disse, som han skal bringe med sig, når han kommer i himlens skyer for at regere på jorden over sit folk.
64 Det er disse, der skal få del i den første opstandelse.
65 Det er disse, som skal komme frem i de retfærdiges opstandelse.
66 Det er disse, som er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, det himmelske sted, det allerhelligste.
67 Det er disse, der er kommet til englenes utallige skarer, til Enoks og den Førstefødtes store forsamling og kirke.
68 Det er disse, hvis navne er skrevet i himlen, hvor Gud og Kristus er alles dommer.
69 Disse er retfærdige mennesker, gjort fuldkomne gennem Jesus, den nye pagts mellemmand, der udvirkede denne fuldkomne forsoning ved udgydelsen af sit eget blod.
70 Det er disse, hvis legemer er celestiale, hvis herlighed er som solens glans, Guds herlighed, den højeste af alle, af hvilken herlighed solen på himmelhvælvingen siges at være et sindbillede.
71 Og videre så vi den terrestriale verden, og se, det er disse, som er terrestriale, hvis herlighed er forskellig fra den Førstefødtes menigheds, som har modtaget af Faderens fylde, ligesom månens glans er forskellig fra solens på himmelhvælvingen.
72 Se, det er disse, der døde uden lov.
73 Og ligeledes de menneskers ånder, som var i forvaring, hvem Sønnen besøgte og prædikede evangeliet for, for at de måtte kunne dømmes i lighed med mennesker i kødet,
74 de, som ikke modtog Jesu vidnesbyrd i kødet, men modtog det senere.
75 Disse er jordens hæderlige mennesker, som er forblindet ved menneskers underfundighed.
76 Det er disse, som modtager af hans herlighed, men ikke af hans fylde.
77 Det er disse, der modtager af Sønnens nærværelse, men ikke af Faderens fylde.
78 Derfor er de terrestriale legemer og ikke celestiale og adskiller sig fra disse i herlighed, som månen fra solen.
79 Det er disse, som ikke er tapre i Jesu vidnesbyrd; derfor får de ikke Guds riges krone.
80 Og dette er enden på synet, som vi så af det terrestriale rige, og som Herren befalede os at skrive, medens vi var henrykkede i Ånden.
81 Og videre så vi de telestiales herlighed, som er en ringere herlighed, ligesom stjernernes glans er forskellig fra månens på himmelhvælvingen.
82 Det er disse, som ikke modtog Krist evangelium eller Jesu vidnesbyrd.
83 Det er disse, som ikke fornægter den Helligånd.
84 Det er disse, som er nedstyrtet til helvede.
85 Det er disse, som ikke skal blive forløst fra djævelens magt førend den sidste opstandelse, når den Herre Kristus, det Guds Lam, har fuldendt sit værk.
86 Det er disse, som ikke modtager af hans fylde i den evige verden, men af den Helligånd gennem de terrestriales betjening,
87 ligesom de terrestriale gennem de celestiales betjening.
88 Og ligeledes modtager de telestiale det ved engles betjening, som er udkåret til at betjene dem eller til at være tjenende ånder for dem, thi de skal arve frelse.
89 Og således så vi i det himmelske syn de telestiales herlighed, som overgår al forstand.
90 Og intet menneske ved noget derom uden den, hvem Gud har åbenbaret det.
91 Og således så vi de terrestriales herlighed, som i alt overgår de telestiales herlighed, i glans, i kraft, i magt og herredømme.
92 Og således så vi de celestiales herlighed, som overgår alt; hvor Gud Faderen regerer på sin trone for evigt,
93 for hvis trone alting bøjer sig i ydmyg ærbødighed og giver ham æren fra evighed til evighed.
94 De, der bor i hans nærhed, er den Førstefødtes menighed, de ser, som de ses, kender, som de er kendt, idet de har modtaget af hans fylde og nåde.
95 Og han gør dem lige i kraft, magt og herredømme.
96 Og en er de celestiales herlighed, som solens glans er en.
97 Og de terrestriales herlighed er en, som månens glans er en.
98 Og de telestiales herlighed er en, som stjernernes glans er en; thi ligesom den ene stjerne er forskellig fra den anden i glans, således er den ene forskellig fra den anden i herlighed i den telestiale verden.
99 Thi det er disse, som er af Paulus, af Apollo og af Kefas.
100 Det er disse, som siger, at nogle tilhører den ene og andre den anden; nogle Kristus, andre Johannes, nogle Moses, nogle Elias, nogle Esaias, nogle Esajas og nogle Enok.
101 Men de modtog ikke evangeliet, ej heller Jesu vidnesbyrd, ej heller profeterne, ej heller den evige pagt.
102 Og endelig er det alle disse, der ikke skal indsamles med de hellige og blive optaget med den Førstefødtes menighed i skyen.
103 Det er disse, der er løgnere, troldkarle, ægteskabsbrydere, horkarle og de, der elsker og øver løgn.
104 Det er disse, som lider Guds vrede på jorden.
105 Det er disse, der lider den evige ilds hævn.
106 Det er disse, der nedstyrtet til helvede lider den almægtige Guds vrede, indtil tiden er opfyldt, da Kristus har lagt alle sine fjender under sine fødder og har fuldbyrdet sit værk,
107 når han overgiver Faderen riget og fremstiller det uplettet for ham og siger: Jeg har sejret og trådt persekarret alene, den almægtige Guds heftige vredes persekar.
108 Da skal han krones med sin herligheds krone og sidde på sin magts trone og regere i evighedernes evigheder.
109 Men se, vi så den telestiale verdens herlighed, og dens beboere var utallige, som stjernerne på himlen eller som havets sand.
110 Og vi hørte Herrens røst sige: Disse skal alle bøje knæ, og hver tunge skal bekende ham, som sidder på tronen i al evighed.
111 Thi de skal blive dømt efter deres gerninger, og enhver skal få efter sine gerninger sit eget herredømme i de boliger, der er beredt,
112 Og de skal være den Allerhøjestes tjenere, men hvor Gud og Kristus er, kan de i evighed ikke komme.
113 Dette er enden på det syn, vi så, og som vi fik befaling om at nedskrive, medens vi endnu var henrykket i Ånden.
114 Men store og underfulde er Herrens gerninger og hans riges hemmeligheder, som han viste os, og som overgår al forstand i herlighed, magt og herredømme,
115 hvilke han befalede os ikke at skrive, medens vi endnu var i Ånden, og som det ikke er mennesket tilladt at udtale.
116 Ej heller formår noget menneske at kundgøre dem, thi de kan kun ses og forstås ved den Helligånds kraft, som Gud skænker dem, der elsker ham og renser sig for ham,
117 og hvem han giver evnen til at se og erfare for sig selv,
118 for at de gennem Åndens kraft og åbenbarelse, medens de er i kødet, må kunne udholde hans nærværelse i den herlige verden.
119 Og æren, herligheden og herredømmet være Guds og Lammets i evighed. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3