Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Lære og Pagter
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Afsnit 20
Åbenbaring, om Kirkens organisation og forvaltning, givet gennem profeten Joseph Smith i april 1830. Forud for nedskrivningen af denne åbenbaring skrev profeten: Vi modtog af ham (Jesus Kristus) følgende gennem profetiens og åbenbaringens ånd, hvad der ikke alene gav os mange belæringer, men udpegede for os den nøjagtige dag, på hvilken vi, i overensstemmelse med hans vilje og bud, skulle gå i gang med at organisere hans kirke en gang til her på jorden. -- Herren bekræfter igen Mormons Bogs ægthed. - Han giver befaling angående dåben. - Han opregner funktionerne af de forskellige embeder i præstedømmet. - Nævner medlemmernes pligter. - Beskriver dåbsmåden og nadverens uddeling. - Giver anvisning på, hvorledes Kirkens medlemsprotokoller skal føres.
1 Grundlæggelsen af Jesu Kristi Kirke i disse sidste dage fandt sted et tusinde otte hundrede og tredive år efter vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi komme i kødet. Den organiseredes og stiftedes i overensstemmelse med landets love og efter Guds vilje og bud i fjerde måned og på sjette dag i den måned, der kaldes april.
2 Disse befalinger blev givet Joseph Smith, der blev kaldet af Gud og ordineret til en Jesu Kristi apostel og den første ældste i denne kirke,
3 og til Oliver Cowdery, som også blev kaldet af Gud til at være en Jesu Kristi apostel og den anden ældste i denne kirke og ordineret under hans hånd.
4 Og dette ifølge vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi nåde; ham ske al ære, både nu og i al evighed. Amen.
5 Efter at det tydeligt var tilkendegivet denne første ældste, at hans synder var ham forladte, blev han atter indviklet i verdens forfængeligheder.
6 Men efter at have omvendt og ydmyget sig af hele sit hjerte gennem tro, sendte Gud ham en hellig engel, hvis åsyn var som lynet, og hvis klæder var rene og mere hvide end noget andet,
7 og gav ham befalinger, som inspirerede ham,
8 og gav ham kraft fra det høje til at oversætte Mormons Bog gennem de dertil forud beredte midler,
9 hvilken bog indeholder et faldent folks historie og Jesu Kristi evangeliums fylde både til ikke-jøderne og jøderne.
10 Denne bog blev givet gennem inspiration og stadfæstet for andre ved englebetjening og er ved disse blevet forkyndt for verden.
11 Dette beviser overfor verden, at den hellige skrift er sand, og at Gud inspirerer menneskene og kalder dem til sit hellige værk i denne tid og slægt så vel som i fordums dage.
12 Og viser derigennem, at han er den samme Gud i går, i dag og til evig tid. Amen.
13 Og da der nu gives så store vidnesbyrd, skal verden blive dømt ved dem, ja, så mange, som herefter skal komme til kundskab om dette værk.
14 Og de, der modtager det med tro og øver retfærdighed, skal få det evige livs krone.
15 Men for dem, der forhærder deres hjerte i vantro og forkaster det, skal det blive til deres egen fordømmelse.
16 Thi Gud Herren har talt det; og vi, Kirkens ældster, har hørt og bærer vidnesbyrd om hans herlige Majestæts ord, han, som bor i det høje, og ham ske al ære i evighed. Amen.
17 Deraf ved vi, at der findes en Gud i himlen, som er uendelig og evig, den samme uforanderlige Gud fra evighed til evighed, som skabte himlen og jorde og alt, hvad der findes i dem.
18 Og at han skabte mennesket, mand og kvinde, efter sit eget billede, og i sin egen lignelse skabte han dem,
19 og gav dem det bud, at de skulle elske og tjene ham, den eneste levende og sande Gud, og at han skulle være det eneste væsen, som de skulle tilbede.
20 Men ved overtrædelse af disse hellige love blev mennesket sanseligt, djævelsk og en falden skabning.
21 Derfor gav Gud den almægtige sin enbårne Søn, som der er skrevet i de skrifter, som findes om ham.
22 Han led fristelser; men han gav ikke efter for dem.
23 Han blev korsfæstet, døde og opstod igen den tredie dag;
24 og opfor til himlen for at sidde ved Faderens højre hånd og regere med almægtig kraft efter Faderens vilje,
25 for at så mange, som vil tro og lade sig døbe i hans hellige navn og holde ud i tro til enden, skal blive frelst;
26 ikke alene de, som troede, efter at han kom i kødet i tidens midte, men også alle de, som var før ham fra begyndelsen, og som troede på de hellige profeters ord, der talte, eftersom de blev inspireret gennem den Helligånds gave, og som i sandhed vidnede om ham i alle ting, skal have det evige liv,
27 så vel som de, der kommer efter ham, og som tror på gaver og kald gennem den Helligånd, som vidner om Faderen og Sønnen.
28 Og Faderen, Sønnen og den Helligånd er een Gud, ubegrænset, evig og uden ende. Amen.
29 Og vi ved, at alle mennesker må omvende sig og tro på Jesu Kristi navn og tilbede Faderen i hans navn og forblive i troen på hans navn indtil enden. Ellers kan de ikke blive frelst i Guds rige.
30 Og vi ved også, at retfærdiggørelse ved vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi nåde er retfærdig og sand.
31 Vi ved ligeledes, at helliggørelse ved vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi nåde er retfærdig og sand for alle dem, der elsker og tjener Gud med al deres magt, sind og styrke.
32 Men det er muligt for et menneske at miste nåden og vige bort fra den levende Gud.
33 Derfor må Kirken altid våge og bede, så den ikke skal falde i fristelse;
34 ja, endog de, der er helliggjort, må tage sig i agt.
35 Vi ved, at disse ting er sande og i overensstemmelse med Johannes' åbenbaring, idet vi hverken lægger noget til eller trækker noget fra hans bogs profetier, de hellige skrifter eller Guds åbenbaringer, som herefter skal gives gennem den Helligånds gave og kraft, Guds røst eller englebetjening.
36 Gud Herren har talt det, og hans hellige navn ske al ære, magt og herlighed nu og i al evighed. Amen.
37 Og atter, som befaling til Kirken angående dåbsmåden: Alle, der ydmyger sig for Gud og ønsker at blive døbt, som kommer med et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, og som vidner for menigheden, at de virkelig har omvendt sig fra alle deres synder og er villige til at påtage sig Jesu Kristi navn, fast besluttet på at tjene ham indtil enden og virkelig viser gennem deres gerninger, at de har modtaget Kristi Ånd til deres synders forladelse, skal optages i Kirken ved dåb.
38 Ældsternes, præsternes, lærernes, diakonernes og medlemmernes pligter i Kristi kirke: En apostel er en ældste, og det er hans kaldelse at døbe,
39 og ordinere andre ældster, præster, lærere og diakoner.
40 At forrette ved uddelingen af brødet og vinen - sindbilleder på Kristi legeme og blod -
41 At bekræfte de døbtes indlemmelse i Kirken ved håndspålæggelse for dåben med ild og den Helligånd i overensstemmelse med skriften.
42 At lære, forklare, formane, døbe og våge over Kirken.
43 At bekræfte menigheden ved håndspålæggelse og ved at meddele den Helligånd
44 og lede alle møder.
45 Ældsterne skal lede møderne, som den Helligånd leder dem, i overensstemmelse med Guds bud og åbenbaringer.
46 Præstens pligt er at prædike, lære, forklare, formane, døbe og forrette ved uddelingen af den hellige nadver.
47 At besøge medlemmerne i hjemmene og formane dem til at bede lydeligt og i løndom og til at opfylde alle deres huslige pligter.
48 Han kan også ordinere andre til præster, lærere og diakoner.
49 Han skal lede møderne, når der ingen ældste er til stede.
50 Men er der en ældste til stede, skal han blot prædike, lære, forklare, formane og døbe.
51 At besøge hvert enkelt medlems hjem og formane dem til at bede lydeligt og i løndom samt opfylde alle huslige pligter.
52 I alle disse pligter skal præsten bistå ældsten, når det kræves.
53 Lærerens pligt er bestandigt at våge over menigheden, at være hos medlemmerne og styrke dem
54 og påse, at der ikke findes nogen uretfærdighed i menigheden eller noget udestående medlemmerne imellem, eller løgn, bagvaskelse og ond tale.
55 Og påse, at menigheden ofte kommer sammen, og at alle medlemmer gør deres pligt.
56 Han skal også lede møderne, hvis der ingen ældste eller præst er til stede,
57 og burde altid hjælpes i menigheden af diakonerne, når det er nødvendigt.
58 Men hverken lærere eller diakoner har myndighed til at døbe, velsigne nadveren eller give håndspålæggelse,
59 de skal advare, forklare, formane, lære og indbyde alle til at komme til Kristus.
60 Enhver ældste, præst, lærer eller diakon skal ordineres efter Guds gaver og kaldelse til ham. Og han skal ordineres gennem den Helligånds kraft, som findes i den, der ordinerer ham.
61 De forskellige ældster, som udgør denne Jesu Kristi Kirke, skal komme sammen hver tredie måned til konference eller så ofte, som disse konferencer forordner eller bestemmer det.
62 Disse konferencer skal afgøre alle Kirkens anliggender, som da foreligger til afgørelse.
63 Ældsterne modtager deres kaldsbrev af andre ældster ved afstemning i den menighed, de tilhører, eller af konferencerne.
64 Enhver præst, lærer eller diakon, som er blevet ordineret af en præst, kan af denne få en attest, og når den vises en ældste, vil den berettige ham til et kaldsbrev, der bemyndiger ham til at udføre sit kalds pligter, eller også kan han få det af en konference.
65 Ingen bør ordineres til noget embede i denne kirke, hvor der findes en fast organiseret gren af denne, uden menighedens samtykke.
66 Men de præsiderende ældster, omrejsende biskopper, højrådsmedlemmer, højpræster og ældster kan ordinere, hvor der ikke findes nogen gren af kirken, og ingen afstemning kan foretages.
67 Enhver præsident over det højere præstedømme (eller præsiderende ældste), biskop, højrådsmedlem og højpræst skulle ordineres efter beslutning af et højråd eller en generalkonference.
68 Medlemmernes pligter, efter at de er blevet optaget ved dåben: Ældsterne og præsterne skal have tilstrækkelig tid til at forklare dem alt, hvad der angår Kristi kirke, førend de tager nadveren og bekræftes som medlemmer ved håndspålæggelse af ældsterne, så at alt foregår i orden.
69 Og medlemmerne skal gennem gudelig vandel og omgang vise for Kirken og for ældsterne, at de er værdige dertil og udvise gerninger og tro i overensstemmelse med den hellige skrift og vandre i hellighed for Herren.
70 Hvert medlem i Kristi kirke, som har børn, skal bringe dem frem for menigheden til ældsterne, og disse skal lægge hænderne på dem i Jesu Kristi navn og velsigne dem i hans navn.
71 Ingen kan optages i Kristi kirke, førend han er nået til ansvarsalder for Gud og kan omvende sig.
72 Dåben forrettes på følgende måde til alle, der omvender sig:
73 Den mand, som er kaldet af Gud, og som har fået fuldmagt af Jesus Kristus til at døbe, stiger ned i vandet med den, der har fremstillet sig til dåb, og siger, idet han kalder ham eller hende ved navn: Med fuldmagt fra Jesus Kristus døber jeg dig i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn. Amen.
74 Derefter skal han nedsænke ham eller hende under vandet og atter komme op af vandet.
75 Det er gavnligt, at menigheden ofte samles for at nyde brødet og vinen til minde om den Herre Jesus.
76 Og ældsten eller præsten skal velsigne det. Og på denne måde skal han velsigne det: Han skal knæle med menigheden og påkalde Faderen i højtidelig bøn med disse ord:
77 O, Gud, du evige Fader, vi beder dig i din Søns Jesu Kristi navn velsigne og hellige dette brød for alle deres sjæle, som nyder deraf, at de må spise det til minde om din Søns legeme og vidne for dig, o, Gud, du evige Fader, at de er villige til at påtage sig din Søns navn og altid erindre ham og holde hans bud, som han har givet dem, så hans Ånd altid må være hos dem. Amen.
78 Måden, hvorpå vinen velsignes: Han skal også tage kalken og sige:
79 O, Gud, du evige Fader, vi beder dig i din Søns Jesu Kristi navn velsigne og hellige denne vin for alle deres sjæle, som drikker deraf, at de må gøre det til minde om din Søns blod, der blev udgydt for dem, at de må vidne for dig, o, Gud, du evige Fader, at de altid erindre ham, så de må have hans Ånd hos sig. Amen.
80 Hvert medlem af Kristi kirke, som overtræder eller begår synd, skal behandles, som skriften bestemmer.
81 Det påhviler de forskellige menigheder, som danner Kristi kirke, at sende en eller flere af deres lærere til at overvære de forskellige konferencer, som Kirkens ældster afholder.
82 Og de skal medbringe en navneliste over de medlemmer, som er blevet tillagt menigheden siden sidste konference, eller også sende den med en eller anden præst, så der kan føres en pålidelig protokol over alle kirkemedlemmernes navne af en ældste, der vælges dertil af de andre ældster fra tid til anden.
83 Ligeledes om nogen er blevet udelukket af Kirken, så deres navne kan slettes af Kirkens medlemsprotokol.
84 Alle medlemmer, der flytter fra den menighed, de tilhører, til en anden, hvor de ikke er kendt, bør medbringe et skriftligt bevis for, at de er virkelige medlemmer og har opfyldt alle forpligtelser, Dette bevis kan undertegnes af en ældste eller præst, dersom det medlem, som skal have beviset, er personlig bekendt med ældsten eller præsten; ellers kan det undertegnes af menighedens lærere eller diakoner.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3