Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Evangeliske Lærdomme
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Skift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Efterskrift
Joseph F. Smith

Omgivet af familiemedlemmer sluttede præsident Joseph F. Smith fredfyldt sit aktive liv på jorden tirsdag morgen klokken 4.50, den 19. november 1918 i sit hjem, Beehive House, Salt Lake City, Utah. Hans ædle værk på jorden var endt. Han tjente kirkens folk i omtrent enhver nyttig privat eller offentlig stilling hele sit liv. Han klatrede trin for trin opad erfaringens stige, som hyrdedreng; pioner, lærer, missionær, lovgiver, rådgiver; og gennem de sidste 17 vidunderlige år var han Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges leder og talerør.

Præsident Smiths administration begyndte den 17. oktober 1901, da han blev valgt af De Tolv og beskikket som præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige; valget blev bekræftet ved en særlig konference og højtidelig forsamling af præstedømmet søndag den 10. november 1901. Fra den dag og nogle få dage mere end 17 år stod han i spidsen for Guds "store og forunderlige værk" på jorden. Hans ledelse kendetegnedes af en stadig vækst blandt folket, både åndeligt og timeligt. Megen af denne fremgang blev stimuleret ved hans forudseenhed og omtanke, gennem Herrens inspiration til ham, som han frit gav til folket, og ved hans evne til at samle mænd omkring sig, som villigt samarbejdede med ham for kirkens, statens og samfundets fremgang og vækst. Både i religion og forretning var han udholdende, stovt, bestemt og alligevel fremskridtsvenlig, en leder, som var elsket og respekteret af alle. Enhver funktionær i kirken, både blandt hans nære medarbejdere, i Zions stave og i de fjerntliggende missioner i verden, elskede og beundrede ham, og det samme gjorde kirkens medlemmer.

Som redaktør af Improvement Era og juvenile Instructor og hovedforstander for søndagsskolerne og Unge Mænds Gensidige Uddannelsesforeninger var han en stimulerende kraft, en kilde til kundskab for sine medarbejdere. Havde han hengivet sig til litterært arbejde, ville hans succes i den retning have været lige så bemærkelsesværdig, som den var i hans offentlige taler og ledelse.

Han udviste stor omsorg og kærlighed for sin store, ædle familie. I sine sidste ord til sine børn den 10. november 1918 udtrykte han sit hjertes kærlighed til dem i disse ord: "Når jeg ser mig omkring, ser på mine drenge og piger, som Herren har givet mig - og jeg har med hans hjælp haft held til at sørge godt for dem og i det mindste gøre dem respekterede i verden - har jeg opnået stor rigdom i mit liv, fået alt det, der gør livet værd at leve. "

Han var altid bekymret for de unge menneskers velfærd, såvel som for de gamles, og enhver anstrengelse til fremskridt for dem godkendte og støttede han. Selv midt i sit livs bekymringer, byrder og ængstelser, der hvilede tungt på ham, var han kendt for aldrig at have for travlt til at give et råd, en erfaring, et vidnesbyrd, en hjælpende ide eller til at vise sympati for funktionærer eller medlemmer af kirken, som havde brug for ham. Hans høflighed mod alle var velkendt.

Præsident Joseph E Smiths bortgang markerer en epoke i kirkens historie. Han var den sidste af den gamle skoles prøvede ledere, af pionererne og grundlæggerne af vort samfund. Den tålmodighed, det mod og humør, hvormed han bar sit livs besværlige gerninger, vil være en evig inspiration for alle, der kendte ham. Beretningen om hans bedrifter for kirken i åndelige og timelige anliggender igennem hans lange administration, ville fylde et bind, der ville vække betagende interesse. Hans jordiske læber er beseglet i døden, men hans ånd lever for evigt. Elsket af alle er denne ædle tjener gået ind til sin hvile efter at have gjort sin fulde pligt for det "store og vidunderlige værks" fremgang, det, som Herren indstiftede, og som for evigt vil gå fremad på sin triumfmarch. (Edward H. Anderson, maj 1919.)

Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3