Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Hvilken kirke er den rigtige?
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Skift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
En kirke uden ledelse
Mark E. Petersen

Hermed stod kirken uden generalautoriteter og de vidtspredte grene i den da kendte verden havde kun de lokale mænd til at lede sig. Der fandtes ikke længere et samlet råd, hvorfra de kunne modtage stadig opmuntring til at bevare sandheden. Enhver biskop eller præsiderende ældste var overladt til sin egen dømmekraft. På den måde blve kirken udsat for et 3 - dobbelt angreb:

1. Stærk, koncentreret forfølgelse, med regeringen som hovedanklager, idet den stemplede de kristne som illoyale og behandlede dem som forrædere. Dette resulterede i massemyrderier og tvang de overlevende kristne til at "gå under jorden".

2. Filosofiens indflydelse på evangeliets enkle sandheder resulterede efterhånden i en helt anden opfattelse af Guds eksistens; og mange af de græske mysterier, lærdomme og handlemåder blev indført i kirken. Som følge deraf ser vi hvordan en ny og helt anden udlægning af læren om Gudommens natur til sidst førte til antagelse af den nikæiske trosbekendelse. Fra Ægypten lærte man at tilbede moderen og barnet. Gnosticismen og neoplatonismen formørkede den sande, kristen tro. Fra Frygien lærte man at dyrke Guds moder, og messen, med dens myriader af bønner, salmer, oplæsninger og recitationer, stammer fra hedenske, dramatiske ritualer.

Kristendommen tilintetgjorde ikke hedenskabet - den adopterede det. Den døende, græske filosofi blev optaget i kirkens teologi og liturgi. Det græske førende sprog blev nu den kristne litteraturs og de kristne ritualers udtryksmiddel. De græske mysterier viderførtes i messens virkningsfulde mystik. (Will Durant: The Story of Civilization, 3:595).

3. Skinsyge, intriger og ærgerrighed indenfor selve kirken. Denne tilstand blev mere og mere udtalt i de 200 år der gik efter Johannes den elskede var forsvundet. Kirken blev delt op på mange måder. Der var ikke længere enighed om læren. Den oprindelige tro på Guds natur og væsen blev et omdiskuteret spørgsmål. Så enkel en handling som dåben blev sat under debat. Dåbsmåden blev ændret og dermed også formålet. På dette tidspunkt opstod også den lære, at der ikke krævedes guddommelig myndighed til at døbe. Man begyndte at døbe spædbørn. Nogle biskopper arbejdede på at få større indflydelse end andre, hvilket resulterede i bitterhed og blodsudgydelser. Men efterhånden som regeringen indstillede sine forfølgelser voksede kirkens medlemstal igen - til dels fordi kirken accepterede datidens hedenske kirkers populære synspunkter og skikke og dels fordi den sænkede sine standarder.

Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3