Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Skift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Vidner

Under oversættelsen konstaterede vi, at Herren havde forudset tre særlige vidner, som han ville vise pladerne, hvorfra Mormons Bog blev oversat, og som skulle aflægge vidnesbyrd derom, som det står skrevet i Mormons bog, Ether 5, vers 2, 3, 4 og 2. Nephi 1, vers 3. Næsten umiddelbart efter, at vis havde gjort denne opdagelse, følte Oliver Cowdery, Davis Whitmer og Martin Harris sig bevæget til at bede mig om at spørge Herren, om Han ikke vile give den det privelegium at måtte være disse tre særlige vidner. (Herren blev spurgt, og det blev åbenbaret, at disse tre vidner skulle være de særlige vidner).

Ikke mange dage efter blev Martin Harris, Davis Whitmer, Oliver Cowdery og jeg enige om at gå ind i en skov og forsøge at nå til opfyldelsen af den givne forjættelse, nemlig at pladerne skulle blive vist den. I overensstemmelse dermed udsøgte vi os et stykke skov, der var let tilgængeligt fra Davis Whitmers hus, og her trak vi os tilbage til, og efter at vi havde knælet ned, anråbte vi den almægtige Gud med stærk tro om at opfylde denne forjættelse.

Efter tidligere overenskomst begyndte jeg at bede højt til vor himmelse Fader, hvorefter hver enkelt af de øvrige tilstedeværende fulgte efter. Imidlertid fik vi ikke straks noget svar på vort første forsøg eller nogen tilkendegivelse af, at vor bøn ville blive besvaret. Derfor begyndte vi påny at bede, i samme rækkefølge, hvorefter vi bad igen allesammen - men med samme resultat.

Efter det andet mislykkede forsøg tilbød Martin Harris at ville trække sig tilbage fra os, fordi han troede, at hans tilstedeværelse var grunden til, at vore bønner ikke var blevet hørt. Han trak sig altså tilbage, og vi knælede ned igen, og vi havde ikke bedt i mange minutter, førend vi så over os et overordentligt herliht lys i luften, og se, en engel stod foran os: i hænderne holdt han pladerne. Han vendte bladene et for et, så at vi tydeligt kunne se dem og graveringerne derpå. Så henvendte han sig til Davis Whitmer med følgende ord: "Davis, velsignet er Herren og velsignet den, som holder hans bud!" Umiddelbart efter hørte vi en stemme sige ud af det herlige lys over os; "Disse plader er blevet åbenbaret ved Guds magt og er blevet oversat ved Guds magt og kraft. Oversættelsen deraf, som I har set, er rigtig, og jeg befaler jer at bære vidnesbyrd om det, som I nu ser og hører."

Jeg forlod så David og Oliver for at søge efter Martin Harris, som jeg da også fandt i betydelig afstand derfra, ivrigt bedende. Han fortalte mig, at Herren endnu ikke havde hørt ham, og han bad mig indtrængende om at bede sammen med ham, så at han også kunne få den samme velsignelse, som vi netop havde modtaget. Vi forenede os da i bøn, og endelig gik vort ønske i opfyldelse, thi førend vi var færdige med vor bøn, blev det samme syn vist os - jeg så og hørte i det mindste de samme ting fra før, medens Martin Harris i samme øjeblik - tilsyneladende ganske ude af sig selv af glæde - råbte højt; "Det er nok! Det er nok! Mine øjne har set!" Han sprang op og råbte; "Hosianna!" og priste Gud og gav også på anden måde udtryk for sin overmåde store glæde.

Efter at vi således ved Guds nåde havde modtaget denne herlige kundgørelse, stod det til de tre mænd at opfylde befalingen, som de havde fået: at bære vidnesbyrd om disse ting, I dette øjemed affattede de følgende erklæring og underskrev den:

Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3