Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Skift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Præstedømmet gengives

Vi var stadig beskæftiget med oversættelsesarbejdet, da vi den følgende måned (maj 1829) en bestemt dag gik ud i skoven for at bede og adspørge Herren angående dåb til syndernes forladelse, som vi fandt omtalt under oversættelsen af pladerne. Medens vi således bad og påkaldte Herren, nedsteg et sendebud fra himlen i en lyssky, og efter at have lagt hænderne på os ordinerede han os, idet han sagde:

I Messias' navn overdrager jeg jer, mine medtjenere, Arons præstedømme, som ejer nøglerne til engles betjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse; og dette skal aldrig mere tages fra jorden, førend Levis sønner atter frembringer et offer for Herren i retfærdighed.

Han sagde, at dette aronske præstedømme ikke havde myndighed til at give håndspålæggelse for den Helligånds gave, men at denne skulle overdrages os senere, og han befalede os at gå og blive døbt og underrettede os om, at jeg først skulle døbe Oliver Cowdery, og derefter skulle han døbe mig.

I overensstemmelse dermed gik vi og blev døbt. Først døbte jeg ham, og derefter døbte han mig - hvorpå jeg lagde mine hænder på hans hoved og ordinerede ham til det aronske præstedømme, og derefter lagde han sine hænder på mig og ordinerede mig til samme præstedømme - thi således var det befalet os at gøre.

Sendebudet, som besøgte os ved denne lejlighed og overdrog os dette præstedømme, sagde, at hans navn var Johannes, den samme, som i Det nye Testamente kaldes Johannes Døberen, og at han handlede under ledelse af Peter, Jakob og Johannes, som havde det melkisedekske præstedømmes nøgler, hvilket præstedømme, sagde han, skulle overdrages os til rette tid, og at jeg skulle kaldes den første ældste i kirken og han (Oliver Cowdery) den anden. Det var den 15. maj 1829, at vi blev ordineret under dette sendebuds hånd og blev døbt.

Så snart vi var kommet op af vandet, efter at vi var blevet døbt, oplevede vi store og herlige velsignelser fra vor himmelske Fader. Aldrig så snart havde jeg døbt Oliver Cowdery, førend den Helligånd faldt på ham, og han stod op og profeterede mange ting, som snart skulle ske. Og på samme måde, så snart jeg var blevet døbt af ham, gik jeg også profetiens ånd, og jeg stod op og profeterede om kirkens opkomst og meget andet, som stod i forbindelse med kirken og denne generation. Vi blev fyldt med den Helligånd og frydede os i vor frelses Gud.

Da nu vort sind var blevet oplyst, begyndte skrifterne at åbne sig for vor forståelse, og den sande mening og hensigten med de mere hemmelighedsfulde skriftsteder åbenbaredes for os på en måde, som vi aldrig før havde kunnet nå til, og heller aldrig før havde tænkt på. I mellemtiden var vi tvunget til at hemmeligholde de omstændigheder, under hvilke vi havde modtaget præstedømmet og var blevet døbt, på grund af den forfølgelsens ånd, som allerede havde vist sig i nabolaget.

Vi var flere gange blevet truet med voldshandlinger fra pøbelens side, og det til og med af folk, som bekendte sig til religion. Og deres beslutning om at pudse pøbelen på os modvirkedes kun at den indflydelse, som min svigerfaders familie udøvede (under guddommeligt forsyn); de var blevet meget venligsindet mod mig og modsatte sig pøbelvælde, og indvilligede i, at jeg fik lov til at fortsætte oversættelsesarbejdet uden afbrydelse, hvorfor de tilbød og lovede os beskyttelse mod alle ulovlige fremgangsmåder, så vidt som det stod i deres magt.

Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3