Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Skift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Introduktion - Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd

Jeg er født i det Herrens år atten hundrede og fem, den treogtyvende december i byen Sharon, Windsor amt i staten Vermont. Da jeg var ca. 10 år, flyttede min far, Joseph Smith, sen., fra staten Vermont til Palmyra, Ontario amt (nu Wayne) i staten New York. Omkring fire år efter min fars ankomst til Palmyra flyttede han med sin familie til Manchester i samme amt.

Et par år efter, at vi havde slået os ned i Manchester, opstod der en usædvanlig religiøs vækkelse. Den begyndte hos metodisterne, men blev snart almindelig blandt alle sekterne på den egn. Til sidst syntes hele egnen i virkeligheden at være grebet deraf. Mange tilsluttede sig de forskellige kirker, hvad der fremkaldte ikke så lidt røre og splittelse, thi nogle råbte: "Se her!" og andre: "Se der!" Nogle holdt på metodisterne, andre på presbyterianerne og atter andre på baptisterne.

Thi trods den store kærlighed, som tilhængerne af disse forskellige trosretninger lagde for dagen, da de blev omvendt, og til trods for den store iver og nidkærhed, de respektive gejstlige udviste, medens de virkede for at opvække og fremme denne usædvanlige scene for religiøs følelse for at formå alle til at omvende sig, som de gerne udtrykte det, lige meget hvilken sekt de indtrådte i, så viste det sig dog, da de nyomvendte begyndte at fordele sig, nogle til én retning, andre til en anden, at de tilsyneladende gode følelser, både hos præsterne og de omvendte, var mere forstilte end virkelige; thi stor forvirring og bitterhed fulgte; præster stred indbyrdes, og de omvendte ligeså, indtil alle gode følelser, som de havde haft for hinanden, om der nogen sinde havde eksisteret sådanne, gik fuldstændig tabt i en ordkrig og meningsstrid.

Jeg var på det tidspunkt i mit femtende år. Min fars familie blev vundet for den presbyterianske tro, og fire af dem sluttede sig til denne kirke, nemlig min mor Lucy, mine brødre Hyrum og Samuel Harrison og min søster Sophronia.

I denne alvorlige tid stemtes mit sind til alvorlige betragtninger og fyldtes med stor uro; men selv om mine følelser var dybe og ofte knugende, holdt jeg mig dog på afstand af alle disse partier, selv om jeg gik til deres forskellige møder, så ofte lejligheden tilbød sig. Efter nogen tids forløb begyndte jeg at hælde noget til metodisterne, og jeg følte trang til at forenes med dem; men så stor var striden og uenigheden mellem de forskellige trosretninger, at det var umuligt for en person så ung og med mennesker og ting så ukendt som jeg at danne sig et sikkert begreb om, hvem der havde ret og hvem uret.

Mit sind var fra tid til anden stærkt oprørt, thi striden og tumulten var så stor og uophørlig.

Midt i denne ordstrid og meningsudveksling sagde jeg ofte til mig selv: Hvad kan man gøre? Hvilket af alle disse samfund er det rigtige, eller er de allesammen forkerte? Om et af dem er rigtigt, hvilket er det da? Og hvorledes kan jeg finde ud af det?

Medens jeg kæmpede med overordentlige vanskeligheder, som var en følge af striden mellem de forskellige religionspartier, læste jeg en dag følgende i Jakobs brev, 1. kapitel, 5. vers: "Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelse, og så vil den blive ham givet."

Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte, end dette dengang gjorde på mig. Det syntes med stor kraft at trænge ind i hvert af mit hjertes følelser. Jeg overvejede det atter og atter, da jeg bestemt vidste, at dersom noget menneske trængte til visdom fra Gud, var det mig; thi jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og medmindre jeg kunne få mere visdom, end jeg da havde, ville jeg aldrig få det at vide; thi de forskellige sekters religionslærere udlagde det samme skriftsted på så forskellig måde, at alt håb om at afgøre spørgsmålet ved at henvise til Bibelen tilintetgjordes.

Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3