Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormonerne - Hvem er de?
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Skift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Hvem står som ledere?
Gordon B. Hinckley

Kirkens grundlæggende organisation går helt tilbage til Det nye Testamentes tid. I sit virke er kirken ofte blevet betegnet som højst moderne. Dette er ikke i modstrid med den oprindelige kirke.

Mormonerne hævder at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges organisation er den samme som den kirke Frelseren oprettede.

I begyndelsen af sit virke kaldte Jesus 12 mænd som han ordinerede til apostle. Disse mænd gav han magt til at helbrede syge, oprejse døde og til at administrere evangeliets ordinanser. "I har fået det for intet, giv det for intet!" (Matt. 10:8) instruerede han dem. Derpå blev de udsendt til Israels byer for at bære vidnesbyrd om ham og hans rige. Tre af dem - Peter, Jakob og Johannes - er i skrifterne nævnt som ledere, især efter Frelserens død og opstandelse.

Herren udnævnte også halvfjerds til at hjælpe sig i arbejdet. Han sendte dem ud parvis, med myndighed til at tale på hans vegne. De havde succes i deres gerning som det tydeligt fremgår af erklæringen om at "de halvfjerds vendte glade tilbage". (Luk. 10:17).

Efter Jesu død begyndte man at missionere udover Israels grænser, først i de syriske byer, derpå i Lilleasien og senere i Grækenland og Rom. Ordet blev i den grad udspredt at Paulus nogle og tredive år senere erklærede at evangeliet var blevet forkyndt for enhver skabning under himlen.

Efterhånden som der blev oprettet forskellige grene i kirken blev der ordineret biskopper og ældster til at præsidere over dem, og de andre embeder indenfor præstedømmet blev besat. Paulus taler specielt om apostle og profeter, biskopper og ældster, evangelister og præster, lærere, diakoner og hyrder. Han nævner også tydeligt nødvendigheden af disse forskellige embeder i forhold til hinanden for at kunne arbejde hen imod deres fælles mål - "at gøre de hellige fuldt beredt til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være et i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde". (Ef. 4:12-13).

Der er et andet vigtigt punkt som tydeliggøres i skrifterne med hensyn til disse kirkeembeder. Jesus sagde til sine apostle: "Ikke I har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer ..." (Joh. 15:16). Paulus præsicerer dette nærmere i sin erklæring om at "ingen tiltager sig selv den værdighed, men ... må som Aron kaldes dertil af Gud". (Hebr. 5:4). I disse første år fik kirkens mænd overdraget et embede, ikke efter eget valg, men eftersom de blev udvalgt og ordineret til det af dem som havde fået magt og myndighed fra Herren. Sidste dages hellige tror på at det er den samme organisation, med de samme lederstillinger, der atter er gengivet til jorden, og at menneskene skal påtage sig disse embeder i den samme ånd hvormed de blev udført i fordums tid. De tror at denne organisation har nøglerne og midlerne til at lede en kirke effektivt.

Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3