Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormonerne - Hvem er de?
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Skift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Søndagens program
Gordon B. Hinckley

Søndag morgen gør alle hos familien Jones sig klar til at gå i kirke. Da kirken har et samlet mødeskema om søndagen kan alle i familien imødekomme deres personlige ansvar i kirken og alligevel følges ad til og fra kirke og også have nogen tid sammen om søndagen.

Når familien Jones ankommer til kirke kl. 9:00 går hr. Jones og hans 13-årige søn, Bob, til præstedømmets møde. Den ældste søn, Ralph, er ikke hjemme, men ham skal vi tale om senere.

Bob er diakon og hans far er højpræst. De tilhører hver sit kvorum, hvilket er en lokal gruppe medlemmer som allesammen har det samme embede indenfor præstedømmet. Alle mænd og drenge samles til åbningsprogrammet hvor de synger en sang, beder en bøn og taler om emner af fælles interesse. Derefter går grupperne til hver deres kvorumsmøde.

På denne særlige søndag bekendtgør biskoppen noget af praktisk interesse for alle mændene og drengene. Han fortælle at den cementerede sti rundt om kirkebygningen er slemt frostsprængt, og at der også trænger til at blive gjort noget ved græsplænen og buskene. Kirken har altid været interesseret i dens medlemmers timelige forhold såvel som i deres åndelige, derfor er det ikke upassende at nævne noget sådant til et præstedømmemøde.

Problemet er blevet gennemdrøftet af en komite, og biskoppen og hans medarbejdere anbefaler at man tager sig af det øjeblikkeligt. Bror Taylor (mormonerne kalder almindeligvis hinanden bror og søster) vil stille sin lastbil og sin cementblander til rådighed torsdag aften hvis de der har mulighed for det vil komme og hjælpe. Biskoppen påpeger at arbejdet på den måde kan klares på en enkelt aften.

Drengene skal så komme med river og spader og tage sig af græsplænen og jorden rundt om buskene. Mændene vil fjerne det gamle cement, anbringe støbeforme, blande cement samt støbe og pudse efter på den ny cementsti. Hjælpeforeningens kvinder vil sørge for smørrebrød og saftevand.

Da biskoppen er færdig med at fremlægge sit forslag spørger han om nogen har noget at sige. To eller tre mænd siger at arbejdet er nødt til at gøres og at de synes præstedømmets kvorummer skulle støtte biskoprådet og se at få det gjort hurtigst muligt. Forslaget bliver derpå sat til afstemning, således som det er skik og brug hos mormonerne. Det bliver enstemmigt vedtaget, og den følgende torsdag mødes wardets mænd og drenge ved kirkebygningen, parate til at udføre arbejdet.

Når de praktiske forhold er drøftet opdeles mødedeltagerne i kvorummer, og hver gruppe beskæftiger sig med sine medlemmers problemer, hvorpå de får en lektie efter et kursus der er udarbejdet af en særlig kirkekomite. Disse kvorumsmøder viser eksempler på broderskab i dets bedste betydning. Under kvorummets ledelse gives der religionsundervisning, medlemmernes behov for fællesskab bliver imødekommet og man går i gang med tjenesteprojekter til gavn for mindre heldigt stillede medlemmer eller enker, og familier til afdøde kvorumsmedlemmer. Man viser også interesse for de af wardets enlige søstre som har brug for særlig hjælp. Selv om præstedømmets kvorummer mødes om søndagen, kan virkningerne fra disse møder føles på forskellige måder gennem hele ugen.

Mens hr. Jones og Bob er til præstedømmemøde er fru Jones til hjælpeforeningsmøde. Hjælpeforeningen er organisationen for kirkens kvinder. Ja, den er faktisk en af verdens ældste kvindeorganisationer, idet den blev stiftet i 1842.

Mødeprogrammet er stærkt varieret. En uge om måneden beskæftiger man sig kun med åndelig livsførelse. En anden uge bliver der undervist i de evner og talenter som en mor har brug for. En søndag tilbringes med at studere samfundsforhold. En uge er helliget kulturlektier, og når der er en femte søndag i måneden tales om barmhjertighedstjeneste. En gang om måneden, på en hverdag, behandler man husførelse og huslige færdigheder.

På samme tidspunkt om søndagen mødes den 17-årige Betty med piger på sin egen alder og en leder indenfor organisationen Unge Piger. De nøjes ikke med at studere og drøfte åndelige principper, men de lærer også hvordan man opnår selvtillid, stifter og bevarer venskaber, og udvikler talenter som kan medvirke til personlig udvikling.

Efter disse møder - præstedømmemødet, hjælpeforeningsmødet og mødet for unge piger - er der søndagsskole. Her samles alle kirkens medlemmer fra 12 ång;r og opefter. Hele familien Jones deltager i søndagsskolen, undtagen Susan. I søndagsskolen er der 12 forskellige klasser. Søndagsskolens program består af et helt religionskursus som studeres i henhold til aldersgrupper og interesser.

Mens familien er i deres forskellige klasser tilbringer den 8-årige datter, Susan, tiden i primary. Dette er kirkens hjælpeorganisation for børn fra 3 til 11 år. Her modtager wardets yngste medlemmer religionsundervisning, de leger, synger og lærer forskellige former for kunst og håndarbejde.

Efter søndagsskolen og primary afholdes en gudstjeneste som kaldes et nadvermøde. Her deltager hele familien. Betty og hendes mor synger begge i koret, og somme tider er det hr. Jones der leder mødet. Bob, der er diakon, uddeler Herrens nadver til de tilstedeværende, sammen med andre drenge.

Det er forskellige der taler hver søndag til denne gudstjeneste. Somme tider kaldes nogle af wardets medlemmer til at tale til forsamlingen. Ved andre lejligheder er det besøgende talere som forkynder. Der er i reglen en fem minutters tale af et af wardets unge mennesker, og både Betty og Bob har prøvet det.

Søndag eftermiddag tager hr. Jones og biskoppen på hospitalsbesøg hos et wardmedlem der er alvorligt syg. Med præstedømmets myndighed, som de begge har, lægger disse mænd deres hænder på hovedet af den syge og salver og velsigner vedkommende.

Søndag eftermiddag og aften tilbringer familien måske med slægtsarbejde, med sammen at studere skrifterne, med at holde familieråd eller besøge slægtninge.

Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3