Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormonerne - Hvem er de?
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Skift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Hvem betaler?
Gordon B. Hinckley

Det virker måske underligt at tale om kirkens økonomi i en pjece der handler om dens teologi. Men penge er en nødvendighed for at drive et religionssamfund, nøjagtigt som det er i enhver anden organisation og måden hvorpå pengene skaffes er fremsat i skrifterne som et religiøst princip.

Der finder ikke indsamling sted under mormonernes møder. Den fordums lov om tiende er kirkens økonomiske lov. Sidste dages hellige tror på og accepterer det som et guddommeligt påbud. Det forventes at ethvert medlem bidrager med en tiendedel af sin indtægt for at støtte sagen. Dette er et religiøst princip der bliver belært om, på samme måde som ethvert andet princip.

Der ligger dog ingen tvang i dette. Man bliver ikke udelukket hvis man ikke betaler sin tiende. Der bliver ikke offentligtgjort regnskaber, og sagen bliver holdt strengt fortrolig mellem den enkelte og hans biskop, og ingen leder i kirken ville drømme om at røbe sådanne oplysninger.

Den tiende som på denne måde bliver indsamlet indgår i kirkens hovedfond og uddeles derpå i henhold til forskellige behov. Blandt disse behov er opførelse og vedligeholdelse af undervisningsfaciliteter, templer og andre kirkebygninger.

Penge som bruges til velgørende formål kommer fra en anden kilde. Den første søndag i måneden er kendt som mormonernes fastedag. Det forventes at alle medlemmer afstår fra at spise to måltider den dag, og betaler prisen for disse måltider som hjælp til de fattige. Hver krone der kommer ind på denne måde anvendes først og fremmest til hjælp for de fattige der hvor pengene er indsamlet. Hvis der derpå er noget i overskud indgår beløbet på et hovedfond hvorfra ward der ikke har tilstrækkelig med penge kan hæve det nødvendige.

Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3