Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym
Skift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
MIDI

Hvad er MIDI

MIDI (Musical Instrument Digital Interface) blev introduceret i 1983, og var resultatet af et udviklings-samarbejde mellem forskellige fremstillere af elektroniske instrumenter - Roland, Yamaha, Korg og andre.

MIDI er en protokol som gør det muligt for elektroniske instrumenter (ofte synthesizere, men også computere og andet udstyr) at kommunikere og arbejde sammen med andet MIDI udstyr.

F.eks. kan du koble et keyboard og et lydmodul sammen, og derefter spille på keyboardet som sender signaler til lydmodulet der genererer tonerne. Du kan også tilslutte keyboard og lydmoduler til din computer, som så kan styre dem alle sammen.

Når du benytter MIDI sendes der ingen lyd mellem de enkelte enheder; i stedet sendes der styre-kommandoer som svarer til at der spilles på et instrument. F.eks. kan en computer simulere at der spilles på klaver ved at sende kommandoer som svarer til at der trykkes på klaverets tangenter.

General MIDI

I selve MIDI specifikationen findes der ingen måde hvorpå du kan sikre dig, at der bliver benyttet specielle instrumenter til en melodi. Det betyder at selv om MIDI-filen er fremstillet til at blive afspillet med klaverlyd, kan den hos andre risikere at blevet afspillet med en fløjte i stedet.

For at afhjælpe lidt denne problemstilling, lavede Yamaha en standard for instrumenter til MIDI-filer. Denne standard kaldes General MIDI. Standarden egner sig ikke til avancerede musikstykker, men fungerer for det meste fint med enkel musik på computere. Hvis computerens lydkort IKKE modtager nogle instrument-kommandoer fra MIDI-filen, vil den blive afspillet med en klaver lyd. Det fungerer fint med de fleste salmer.

Flere spor - flere stemmer

En MIDI-fil kan indeholde op til 16 spor med seperate melodier. I vores salmebøger er der typisk fire "spor", nemlig stemmerne Sopran, Alt, Tenor og Bas.

Selv om flere melodier sagtens kan ligge i et enkelt spor i en MIDI-fil, er der stor fordel ved at benytte fire spor. I en bedre MIDI-afspiller, kan man nemlig styre de enkelte spor hver for sig.

Det betyder f.eks. at du kan skrue ned for lydstyrken på tre spor så kun bas-stemmen kan høres. Når du så har øvet på denne stemme, kan du langsomt skrue op for de andre stemmer, så du kan øve dig på at synge samtidig med de andre.

MIDI på Kristus.dk

På Kristus.dk finder du kirkens sangbøger. Her er mulighed for både at læse sangteksterne og lytte til melodierne. Til alle melodier findes tilknyttet en MIDI-fil som kan afspilles på langt de fleste computere. På Kristus.dk er det målet at alle melodier findes i en version med fire spor.

Kontakt
Information
Teknik
Formater
· XML
· MIDI
· MP3